Ældgamle byer opdaget i Yangtze-dalen

Redaktionen

Yangtze-floddalen i Kina var engang hjem for en ældgammel civilisation, ligesom Nilen, Eufrat-Tigris og Indus-floderne var det, fremgår det af nye arkæologiske fund.

Kinesiske og japanske arkæolog-hold har fremdraget ikke færre end 13 muromkransede byer, der daterer sig til omkring 3000 år før Kristi Fødsel, og som har haft op til 10.000 indbyggere. Murene omkring de største byer rakte 4 til 5 kilometer.

Udgravninger viser, at nøjagtigt den samme urbanisering og bystatsdannelse tog form i Kina og i samme slags floddale-omgivelser og på nogenlunde samme tidspunkt i historien som i Faraonernes Egypten, Mesopotamien i nutidens Irak og kulturen i Indus-dalen.

Arkæologerne har fundet stenvåben og segl såvel som statuer i jade, der forestiller mennesker, fugle og dyr. Smukke lervarer med geometriske mønstre er også kommet til syne.

De arkæologiske opdagelser, som omtales af BBCs Historiske Magasin, viser at civilisationen i Yangtze-dalen varede i 500 år og bukkede under på grund af klimatiske og miljømæssige problemer og krige.