Angola: Regeringen vinder valget igen, igen, igen….

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Regeringspartiet MPLA og præsident José Eduardo dos Santos fik 72 procent af stemmerne. Sejren er ikke overraskende, men mange havde forventet et bedre resultat for oppositionen.

Mille Lübbert Hansen skriver fra Luanda

Syv dage efter, at angolanerne gik til valgurnerne den 31. august, er stemmerne talt op og resultatet taler sit tydelige sprog: alt fortsætter som hidtil og regeringen og præsidenten får fem år mere.

MPLA, der har siddet tungt på magten siden uafhængigheden i 1975 – altså i samfulde 37 år -, har vundet med 72 pct. af stemmerne.

Selv om det er 10 pct. færre end ved valget i 2008, er mange kritikere både skuffede og skeptiske. Forventningerne lå på en sejr på mellem 60 – 65 pct.

Valget er blevet erklæret for frit og fair af en lille gruppe internationale og nationale valgobservatører, selv om der har været rapporter om uregelmæssigheder i optællingen.

Bl.a. skulle der være blevet offentliggjort foreløbige resultater fra flere valgkredse inden stemmeoptællingen overhovedet var begyndt.

“Præsidenten ejer stort set landet”

Mange kritikere synes dog enige om, at event. uregelmæssigheder i stemmeoptællingen er en mindre del af problemet i angolansk politik:

”Præsidenten ejer stort set landet. Under sådanne omstændigheder kan der aldrig være frie valg. Det ville være det samme som at sige, at der havde været frie valg under Salazar og Marcelo Caetano (Portugals fascistiske ledere frem til 1974, red.)”, siger Marcolino Moco.

Han er tidligere ministerpræsident for MPLA, men i dag en af de skarpeste kritikere af styret.

“Den eneste forskel er, at regimet under Salazar og Caetano ikke var korrupt. Men i Angola er der ingen processer, præsidenten styrer samtlige medier. Han kontrollerer dem ikke bare, han køber dem og overgiver dem til sine sønner og døtre,” gør Marcolino Moco gældende.

Præsidentens totale dominans af medierne, statsstrukturerne og ikke mindst af det sydvestafrikanske lands galloperende olieøkonomi gør ham stort set urørlig i et samfund, der kun langsomt er ved at danne sig et begreb om demokratiske spilleregler.

Vælgerne blev hjemme


Civilsamfundet har også været ude med kritik både før og efter valget, hvor mange har hæftet sig ved den overraskende lave valgdeltagelse.

37 pct. af de registrerede vælgere stemte ikke, hvilket er ca. tre gange så mange som i 2008. I nogle distrikter i hovedstaden Luanda var tallet helt nede omkring halvdelen.

En af årsagerne er, at mange måtte gå forgæves, fordi de ikke fandt deres navne på vælgerlisterne på de stemmesteder, de havde fået anvist.

Andre opgav at tage afsted, fordi de havde fået anvist valgsteder langt fra deres bopæl.

Svag opposition


Mange kritikere har dog rost organiseringen af selve valgdagen og erkender, at oppositionen skal markere sig langt stærkere og samarbejde, hvis den for alvor skal kunne true MPLA.

De to største oppositionspartier, UNITA og det nydannede CASA-CE, fik henholdsvis 19 og seks procent af stemmerne. Ingen af dem har endnu udtalt sig. Selv om de har kritiseret valgprocessen i skarpe toner, forventes det dog, at de godkender resultatet.

Både valgkampen og selve valgdagen er forløbet langt mere fredeligt, end de fleste havde turdet håbe på efter et forår præget af flere demonstrationer, som regimet slog hårdt ned på.

Overgår selv Mugabe

Den nu 70-årige dos Santos kan d. 21. september fejre 33-årsdagen for sin indsættelse som præsident. Han tog over efter landsfaderen Agostinho Neto, der døde af kræft, få dage før han kunne være fyldt 57.

Med snart 1/3 århundrede ved magten overgår dos Santos selv Robert Mugabe, som har været Zimbabwes leder siden 1980. Og Mugabe er vel at mærke betydeligt ældre end sin angolanske kollega – nemlig 88.

Dos Santos overtog i 1979 en nation, der helt frem til 2002 var præget af en blodig og ødelæggende borgerkrig, som kostede hundredtusindvis af ofre og nedbrød store dele af infrastrukturen.

Den tidl. kronjuvel i Portugals koloniimperium råder over betragtelige olieressourcer, men olieindkomsterne er placeret på relativt få hænder og langt de fleste af de omkring 19 millioner angolanere er fattige.

Landet er med sine 1.246,700 km2 næsten 30 gange så stort som Danmark.

————
Mille Lübbert Hansen har været aktiv i U-landsnyt.dk; senest som medlem af redaktionsledelsen. Hun rejste til Angola med mand og børn i efteråret 2011 og bor i dag i Luanda.

Læs også hendes valgoptakt på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/28-08-12/valg-i-angola-tr-ning-i-demokrati

Se tillige artikel på
http://nai.diva-portal.org/smash/record.jsf?pid=diva2:546422