I Arktis stiger temperaturen langt mere end det globale gennemsnit. Alligevel har der i de seneste år ikke været enighed om at fokusere på at bekæmpe klimaændringer i Arktisk Råd, da den tidligere amerikanske præsident Donald Trump modsatte sig fælleserklæringer, der nævnte udfordringen med klimaforandringer.
I 2019 kunne rådet således ikke præsentere en fælleserklæring fra de otte arktiske stater, men måtte nøjes med en kort udtalelse. Den nævnte det vanlige håb om “fred, stabilitet og konstruktivt samarbejde i Arktis”.
Den daværende amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, gjorde det endda klart, at han så store muligheder i de stigende temperaturer og den smeltende is.
”En støt reduktion i havisen åbner nye maritime ruter og nye muligheder for handel, da transporttiden for skibe, der sejler mellem Asien og Vesten, potentielt kan reduceres med 20 dage. Arktiske havruter kan blive Suez- og Panamakanalerne for det 21. århundrede,” sagde udenrigsministeren til pressen efter mødet i Arktisk Råd i 2019.
Klima og miljø er tilbage
Nu er kampen mod klimaforandringer imidlertid stærkt tilbage på dagsordenen for alle medlemmerne i rådet. I sidste uge mødtes parterne til et møde i Reykjavik, lige efter den nuværende amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, havde besøgt Danmark.
Den nye amerikanske administration under præsident Joe Biden har nemlig en helt anden tilgang til klima, natur og miljø end sin forgænger, fremgik det af Blinkens tale i rådet.
”En anden prioritet er naturligvis, som alle har været inde på, og som er et fokus for vores arbejde, klimakrisen. Arktis, som andre har bemærket, bliver opvarmet tre gange så hurtigt som det globale gennemsnit, hvilket gør vores arbejde mere påtrængende,” lød det fra udenrigsministeren.
Bekymringer over klimaforandringernes indvirkning på Arktis var et tilbagevendede emne i talerne på mødet, og det blev også understreget i den Reykjavik-erklæring, der blev præsenteret efterfølgende. Erklæringen peger på, at de klimatiske ændringer er en stor trussel mod den nordlige region og de mennesker, der lever der, samt vigtigheden af at indfri målene i den globale klimaaftale, Paris-aftalen.
Dyr og miljø under pres
Klimaforandringer er også en trussel mod den skrøbelige natur i et af verdens mindst menneskeligt berørte områder. Klimaforandringer påvirker natur og dyreliv i Arktis i meget høj grad, lød det i en rapport til rådets medlemmer, som blandt andet forskere fra Aarhus Universitet har stået bag.
Eksempelvis kan vadefugle miste en stor del af deres ynglesteder. En anden udfordring er, at mange dyrearter sandsynligvis vil bevæge sig fra syd mod nord i takt med den globale opvarmning. Det kan presse de eksisterende arter i området i en såkaldt “arktisk klemme”.
Menneskelige aktiviteter spiller samtidigt en mere fremtrædende rolle i den kolde region. Arktisk Råd udtrykker i Reykjavik-erklæringen bekymring for den stigende skibsfart samt forurening med affald og mikroplast i det arktiske farvand. En opgørelse til rådet viser, at skibstrafikken er steget med 25 procent – fra 784 unikke skibe i 2013 til 977 i 2019.
Derudover er der også mere pres fra industrier som turisme, fiskeri og udvinding af mineraler. De mange aktiviteter betyder blandt andet støjgener for mange af dyrene i området, hvor særligt hvaler er sårbare over for larm, som forstyrrer deres interne kommunikation.
Læs også: Stigende trafik og støj lægger pres på dyrelivet i oceanerne
I Reykjavik-erklæringen udtrykker landene bekymring for den negative indvirkning, som klimaændringer og miljøforringelser har på lokalsamfund og oprindelige folk i den arktiske region.
En rapport til rådet peger på, at beskyttede områder kan reducere truslerne mod natur, miljø og lokalsamfund i Arktis – men i 2016 var blot 4,7 procent af arktiske havområder under beskyttelse. Det er et godt stykke under det globale niveau, hvor 7,74 procent af klodens havområder er beskyttede.
Læs også: Meget mere natur bliver beskyttet, men ikke godt nok
Arktisk Råd arbejder med forskellige mål og handleplaner for at dæmme op for den truende udvikling. Eksempelvis har rådet vedtaget et mål om at reducere udledninger af såkaldt sort kulstof – en særlig type sodpartikler – med 25-33 procent i 2025 i forhold til niveauet i 2013. Der bliver også arbejdet med handleplaner for biodiversitet, forurening og andre grønne områder i rådet.
Geopolitisk magtspil i baggrunden
Mødet mellem udenrigsministrene denne maj markerede 25 års jubilæum for samarbejdet mellem de otte arktiske nationer. Samtidigt slutter Islands formandskab, og de næste to år er det Rusland, som har førertrøjen på i rådet.
Ved årets møde vedtog nationerne også en ny strategisk plan frem til 2030. Her lyder visionen, at Arktis i 2030 er:
“…et dynamisk, velstående, bæredygtigt og sikkert hjem for alle dets indbyggere, herunder oprindelige folk, hvor deres rettigheder og velvære respekteres. Arktis vil være en region, hvor det står uden for enhver diskussion, at sunde økosystemer og levesteder er af afgørende betydning, og hvor det artiktiske miljøs særegenhed og skrøbelighed respekteres af alle både i og uden for regionen.”
Bag de grønne drømme lurer imidlertid en kamp mellem stormagterne om ejerskabet over den kolde region, som med den globale opvarmning stiger i betydning. Mens dokumenterne fra det seneste rådsmøde signalerer enighed om fred og bæredygtighed i Arktis, er der også konfrontatoriske tendenser at spore.
“Det har længe været åbenlyst for alle, at dette er vores territorie, dette er vores land. Vi har et ansvar for at sørge for, at vores arktiske kyster er sikre,” udtalte den russiske udenrigsminister, Sergei Lavrov, forud for mødet.
Ifølge en analyse i Foreign Policy forsøger stormagterne at beholde samarbejdet om klima og miljø øverst på dagsordenen, så der ikke bliver for meget fokus på de geopolitiske spændinger i regionen. Stormagterne står offentligt fast på et ønske om at forhindre en militarisering af området, men den langsomme militære opbygning er ikke til at skjule.
Rusland har øget sin militære tilstedeværelse, og USA er ved at planlægge konstruktionen af militærfaciliteter ved flere norske havne.
Militariseringen er altså allerede i fuld gang, og det kan komme på tværs af samarbejdet i Arktisk Råd om at forebygge konsekvenserne af klimaændringer og forhindre miljøødelæggelser.
