Babyer – statistisk set

Lars Zbinden Hansen

17. oktober 2011

Lars Zbinden Hansen

Lars Zbinden Hansen, f. 1958 i Odense, korrespondent, journalist og forfatter – senest til bogen På kanten af asfalten – – Fra Kampala til Niamey og retur fra 2021.

Længerevarende ophold i København, Århus, Stockholm, Israel/OPT, Syrien, USSR, Uganda, Sydafrika, Marokko, Kenya, Togo, Rwanda, Jordan, Mali, Niger og nu bosiddende i Antananarivo, Madagaskar.

Lars har siden 1992 nået at snuse til 29 afrikanske lande, nord-syd-øst-vest, og prøver stadig at forstå noget af kontinentet.

Har en Professional Master i Afrika-studier.

Gift, to voksne børn.

Lars Zbinden Hansens tidligere blogindlæg.

Med den in mente kan vi måske se frem til en stor begivenhed den 31. oktober, hvor verdensborger nummer 7 milliard forventes at stikke snuden ud i denne besynderlige verden. Det bliver enten en kinesisk dreng eller en indisk pige, mener demografer fra forskellige lejre at vide.

Dette naturligvis under forudsætning af, at den amerikanske prædikant Harold Camping ikke får ret i sin forudsigelse af, at jorden går under på næste fredag, den 21. oktober. Nu har Camping, gud-ske-lov, om jeg må være så fri, taget fejl tre gange tidligere. Senest skulle vi alle have været herfra den 21. maj i år.

Men uanset hvor stakket fristen er, kan det være på sin plads at gøre opmærksom på, at også lokaliteten for den lille nyes tilstedekomst er det rene gætteri. Forudsætter vi, at verdensborger nummer 7 milliard de facto kommer til verden den 31. oktober, kan den store begivenhed såmænd ligeså godt finde sted på Odense Universitetshospital som i Kina eller Indien.

Dernæst er tallet 7 milliarder behæftet med stor usikkerhed. Tag blot Afrika, hvor det hedder sig, at der nu er 1 milliard mennesker. Men ingen ved det med sikkerhed.

Heller ikke her i Togo, hvor man dog må formodes at være noget tættere på virkeligheden end i de fleste andre 52 lande på kontinentet. Efter mange og lange forberedelser fik UNFPA (United Nations Population Fund) i november i fjor talt befolkningen og nåede frem til, at der på det tidspunkt var 5.753.324 togolesere og altså en årlig befolkningstilvækst på 2,6 siden sidste folketælling 29 år tidligere!

Hvad der så – i den forholdsvis korte tid siden november sidste år – er hændt af demografiske forskydninger – store som eventuelt små – ved ingen præcist.

Et andet sigende eksempel er to estimater af den sydafrikanske befolkning i 1994. Den sydafrikanske regering nåede frem til, at der i året for landets første demokratiske valg var 40,4 millioner sydafrikanere, mens USA’s nationale folketællingsbureau nåede frem til 43,9 millioner.

Som en sydafrikansk ven tørt bemærkede, måtte differencen mellem de to tal nærmest betegnes som et ”statistisk holocaust”.

Samme sted, altså i Sydafrika, havde man i overtegnedes tid på de kanter også svare problemer med at afgøre, hvor mange mennesker der egentligt bor i Soweto. Det føg med tal helt oppe omkring 4 til 6 millioner, indtil en smart demograf gjorde det fornuftige at tage et billede af townshippen fra luften, tælle husene op og gange antallet ud med det, man måtte formode var en gennemsnitlig Soweto-familie, således at man i dag er nået frem til det officielle tal på ”omkring” 1,3 til 1,5 millioner.

Derimod rammer demograferne nok nogenlunde præcist, når man anslår, at over 40 procent af Sub-Saharas befolkninger er under 15 år. Her vrimler i hvert fald med unge og helt unge mennesker, så man selv i forholdsvis behagelig nærhed af de 50 til tider føler, at man har sneget sig ud ad den forkerte dør på plejehjemmet.

Ak ja, hvor mange vi nu end er på vores hårdt plagede jordklode lige nu, og uanset om demograferne også har ret i, at det totale antal mennesker, der nogensinde har levet på jorden er ”omkring” 100-115 milliarder, kan man vel glæde sig over, at vi i det hele taget er her.

Som Jan Monrad engang med sædvanlig totalpetroleumsk vid og lune sagde, er ”vi jo kun en lille klike her på jorden. Langt de fleste er allerede døde”.