Bangladesh: Fra basket case til fruit basket

Forfatter billede

Lørdag er det 40 år siden Danmark anerkendte den ny stat Bangladesh og indledte et af de ældste bistandssamarbejder i Danidas historie. I et interview i Dhaka med U-landsnyt fortæller den danske ambassadør Svend Olling om landet i dag.

Af Lotte Dahlmann,
Journalist og medlem af U-landsnyts redaktion

Gaderne i Bangladesh’ hovedstad Dhaka er fyldt til bristepunktet med trafikanter. Flere gange om dagen er der nærmest stillestående prop flere steder i byen, der tæller omkring 15 millioner indbyggere. Trafiksituationen er et meget godt billede på Bangladesh i dag: Et land i rivende udvikling, som samtidig er præget af de onder, der ofte følger i kølvandet på uregerlig, økonomisk vækst: Trafikproblemer, forurening, elendige sanitære forhold og dårlige boligforhold.

For den tilrejsende virker situationen overvældende. Men set igennem Danmarks ambassadør Svend Ollings briller, er der masser at glæde sig over: “Bemærk for eksempel, at ingen ligger og sulter i gaderne”, siger han.

Fra ’basket case’ til ’fruits basket’?

Bangladesh blev spået en håbløs fremtid som ’international basket case’ af amerikanske regeringsrådgivere, da landet blev selvstændigt i december 1971. I dag, 40 år senere er Bangladesh ’coming man’ i Sydasien og har store ambitioner. Den siddende regering har en vision om, at Bangladesh kan fortsætte den opadgående økonomiske vækstkurve og hoppe ovenud af gruppen af verdens fattigste lande (Least Developed Countries) i 2021.

Ambassadør Svend Olling siger:

”Det er ikke sikkert, at de når det på det tidspunkt. Men der er ingen tvivl om, at de er godt på vej. Bangladesh skiller sig ud fra LDC gruppen, fordi landet har haft en ret lang periode med høj vækst på over seks procent om året. Den økonomiske vækst har løftet mange ud af fattigdom. Mange tror på at det fortsætter, baseret især på eksport af tekstiler og anden fremstillingsvirksomhed.”

Bedriften bliver ikke mindre imponerende i betragtning af, at Bangladesh blev til i en ret håbløs situation: Efter løsrivelsen skulle alt bygges op fra bunden. Der var intet statsapparat, ingen penge i kassen, ingen centrale strukturer.

”Så blev de ramt af naturkatastrofer i verdens tættest befolkede land: hungersnød, oversvømmelser og militærkup i halvfjerdserne. Og nu står vi her i dag, med stabile vækstkurver, millioner af mennesker, som er blevet løftet ud af fattigdom og som har tredoblet fødevareproduktion siden etableringen. Læg dertil, at landet styres af et sekulært demokrati, som arbejder effektivt for antiradikalisering, og som er meget udadvendt og arbejder for menneskerettigheder internationalt”, siger ambassadøren.

Trods de imponerende fremskridt, medgiver Svend Olling at velstanden ikke er nået ud til de fattigste i tilstrækkeligt omfang: ”Fattigdom er stadig et meget stort problem, også i en grad, så vi taler om underernæring af små børn. Men Bangladesh har været bedre til at opnå resultater på udviklingsindikatorerne i f.eks. UNDPs Human Development Index end bl.a. nabolandet Indien”.

Korruptionens svøbe

Svend Olling, der har beklædt posten som ambassadør i halvandet år, siger om regeringens vilje til forandring:

”Den nuværende regering fremførte et meget flot regeringsprogram, som på papiret ser meget flot ud. De siger alle de rigtige ting: mere service, arbejde for at bekæmpe korruption. Når man ser på tingene nu, tre år efter valget, er det skuffende lidt, regeringen har gennemført. Og så må man spørge sig selv, om det er fordi de ikke vil, eller ikke kan”.

“Jeg tror, det bl.a. skyldes et ineffektivt regeringsapparat, underkapacitet, nepotisme og fortsat omfattende korruption. Men det bliver bedre. De seneste måneder er kurven gået den forkerte vej, men så må man prøve at tage de lange briller på. Det går fremad”, fortsætter Svend Olling – nærmest håbefuldt.

Ifølge Transparency Internationals index over omfanget af korruption i verdens lande, lå Bangladesh helt i bunden for nogle år siden. I dag ligger de som nr. 120 på listen og er rykket frem over forholdsvis få år. Det er flot at de nu ligger i mellemgruppen, pointerer ambassadøren. Han fremhæver, at Danmark som en af de eneste bilaterale donorer støtter antikorruptionskommissionen i landet.

Landets politiske situation udspiller sig bogstavelig talt, mens interviewet med ambassadøren finder sted. Daglige demonstrationer og konfrontationer mellem landets to store partier fylder Dhakas gader og landets medier.

”Jeg synes over det seneste halvandet år er politik blevet mere konfrontatorisk. Det er ikke så godt”, konstaterer ambassadøren.

”Folk er også blevet skuffede over at regeringen ikke har leveret på det stjerneprogram, de blev valgt på. Men imens er der mange som arbejder i den rigtige retning. Der er uenighed mellem de to store politiske partier om, hvordan næste valg skal afholdes, og det skal jo løses indenfor de næste to år. Det er det, der bekymrer os lige nu.”

Hvor passer Danida ind i væksteventyret?

På spørgsmålet om, hvor dansk bistand passer ind i Bangladesh’ væksteventyr, svarer ambassadøren:

”Det er bangladesherne selv der skal have den fulde ære for den positive udvikling vi har set de seneste år, hvor millioner af mennesker er løftet ud af fattigdom. Men jeg synes også, at Danmark kan være stolt af lige siden uafhængigheden at have støttet Bangladesh i de bestræbelser, der nu bærer frugt. Og det skorter i øvrigt ikke på anerkendelse af Danidas indsats fra bangladesherne selv. Bistanden er jo også allerbedst, når den ikke substituerer landets egen indsats, men tværtimod støtter og hjælper de gode kræfter, der allerede er der. Altså at vi f.eks. rammer rigtigt med kapacitetsopbygning de strategisk vigtige steder, hvor landet så selv kan tage over og nå meget længere end Danida selv.”

Set i et historisk perspektiv har dansk bistand ændret karakter over årene, forklarer Svend Olling: ”Jeg håber, at vi hele tiden bygger på vore erfaringer. Det store forkromede egnsudviklingsprojekt i Noakhali, hvor Danmark nærmest adopterede en hel region, det er ikke mere. Nu gør vi noget andet”.

I dag yder Danmark bistand indenfor tre sektorer: Landbrug, vand/sanitet, good governance/menneskerettigheder. Danmark yder bistand på 190 millioner kroner om året. Derudover er der afsat 12-15 millioner kroner årligt til Danidas Business Partnership Programme og en mindre pulje penge til klimarelaterede projekter.

Nyt program skal understøtte væksten

Men det vil også ændre sig, for på ambassaden i Dhaka er man i fuld gang med at samle elementerne til det fremtidige samarbejdsprogram for 2012-16:

”Vi ser lige nu på, om det er et erhvervssektorprogram og et grønt vækstsektorprogram – evt. i kombination – vi skal fortsætte med, for at den igangværende privatsektorvækst kan fortsætte. Det nye, vi kigger på, er, om vi kan støtte op om udviklingen ved at hjælpe med, at de rammebetingelser, der skal til for at det fortsætter”, forklarer Svend Olling.

Tilsvarende kigges der på landbrugsprogrammet, som muligvis skal erstattes af et vækst- og beskæftigelsesprogram, stadig i landbrugssektoren, men på en anden måde, hvor der er en privatsektorkomponent.

“Der tegner sig altså et billede”, siger ambassadøren og uddyber: ”Vi bevæger os hen fra klassisk intervention til at se på, hvor ligger synergien med den meget høje privatsektorvækst, der er nu, og som har betydet meget for den sociale udvikling i Bangladesh – og hvor finder vi sammenhængen med Danida-programmerne.”

Svend Olling nævner såvel arbejdstagerrettigheder i eksportzonerne, energieffektivitet inden for offentlig forsyningsvirksomhed og klimatilpasning som mulige områder, hvor en dansk indsats kan komme på tale.

”Vi er ikke nået så langt endnu, men vi sidder og kigger på erhvervssektorprogrammer andre steder fra for at se, hvad der har virket, og hvad der måske kunne gøre en forskel. Folk her er ikke i tvivl, når vi spørger dem: Det er ikke kun et spørgsmål om at finde noget, hvor Danmark kan gøre noget godt, men hvor vi kan gøre den største forskel.”