Benin og Danidas exit (VII): Livingstone og Vestafrikas bedste fadøl

Forfatter billede

Lars Zbinden Hansen skriver fra Cotonou

Her en beretning om en lille entreprenant succes i Cotonou; for fadøllet på Le Livingstone Bar og Restaurant i Benins hovedby er bare bedre end andre steder i Vestafrika.

Ganske vist påstår kolleger bosiddende i Benin, at det kun er, fordi vi kommer ovre fra Lomé i Togo, 130 kilometer borte. ”Øl på den anden side af hegnet smager altid bedre”, siger de.

Men det passer ikke! Humlen på Cotonous suverænt største restaurant-succes er uovertruffen.

I hvert fald hvis man kan lide sanse-omslaget, der består af tresser-rock, god men betalelig mad (hvor pizzaerne efter de flestes udsagn er et ”must”), udstødningsgas fra firhjulstrækkere på gaden udenfor og et etablissement, der er fyldt fra frokosttid til sen nat – hver dag hele ugen.

Hvis man tillige kan lide at mingle med alt, hvad der kan krybe og gå af ”expats” i Benin og velbeslåede beninere, så er der ikke noget bedre sted end Livingstones terrasse at kildre sin gane med en skummende halv liter fadøl.

Sidder man her længe nok, vil man kunne nedskrive en liste over logoer fra bistandsorganisationernes forbipasserende biler af enhver afskygning. Listen ville formentligt komme tæt på en verdensrekord.

Det er her i Haie Vive-kvarteret, som guidebogen Lonely Planet kalder ”leafy”, at langt, langt de fleste udlændinge med bistandspengene bor, og de har en stærk tendens til at stimle sammen på Livingstone.

Et lidt besynderligt fænomen, eftersom Haie Vives hovedgade er smækfyldt med barer og restauranter, hvoraf mange både i udstyr og udbud er helt på Livingstones niveau.

Rwandesiske søstre

Men alle andre etablissementer på den brolagte gade, der strækker sig fra Coudjéhoun-runddelen og næsten ned til landingsbanen ved Cotonous Internationale lufthavn, står så godt som altid helt eller halvt tomme, mens værter og ansatte kigger misundeligt ned mod Livingstones menneskemylder.

Nogen siger, at Livingstone langsomt men sikkert har fået det renommé og den funktion, at det er her ”at man lader sig se”. Nu er det er jo ikke alle ”expats”, der vil lade sig se, så de sniger sig ned i restauranter og barer i Haie Vives sidegader og lader sig ”ikke-se”.

Andre tilskriver succes’en de to rwandesiske søstre, der har banket etablissementet i gang og konstant holder standarden og personalet i ørerne og udvider forretningerne til andre områder.

Med søster Virginie som den entreprenante daglige leder åbnede de for nylig et lille hotel med 7 værelser på den modsatte side af gaden, og i skrivende stund er de ved at bygge oven på restauranten. Det skal blive til et endnu større hotel med 14 ekstra værelser.

Gud og hvermand

Måske er det Virginies professionelle manér med at lære alle sine gæster at kende og skøtte om dem, der giver succes’en.

Trods ofte måneders fravær husker hun ens navn og ikke mindst, hvilken organisation man arbejder for, og hvad man befatter sig med i det daglige.

Hun er tilpas diskret om oplysninger om ”Gud og hvermand”, men må formodes at ligge inde med informationer om bistandsfolks, diplomaters og andres gøren og laden, der kunne fylde adskillige reolmetre, hvis de blev skrevet ned.

Hun har kendt – og kender – en bunke danske ambassadører og andre udsendte og beklager da også, at ”17”-tallet på de danske diplomatbiler om føje tid ikke længere ruller op og parkerer på fortovet ved siden af restauranten.

Dannebrog stryges

Når den danske ambassade i sidegaden cirka en kilometer længere ovre i Haie Vive har strøget Dannebrog for sidste gang i slutningen af 2014, bliver kvarteret et dansk islæt mindre og Livingstone et par jævnligt besøgende hvide ansigter færre.

BØRNEfonden, Maersk og det danske firma Fanmilk vil stadig være at finde i Cotonous fugtigvarme bybillede, og ansatte i de tre institutioner kan sagtens tænkes jævnligt at lægge vejen forbi den populære restaurant i Haie Vive.

Hvis ikke, skal os ovre fra Lomé nok sørge for at sætte dem stævne på Livingstone – så vi kan lade os se og holde den danske fane højt, mens vi diskuterer om fadøllet nu også er det bedste i Vestafrika.

————-
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo. Dette er den sidste artikel i reportageserien “Benin og Danidas exit” bragt her på nyhedstjenesten den seneste tid.