Fødselaren kom til udenrigstjenesten straks efter sin kandidateksamen i 1965 og fik i sine 43 år som diplomat prøvet lidt af hvert.
På sin første udepost som charge d áffaires i Damaskus var han udstyret med noget meget vigtigt for en diplomat, en ægtefælle, den tyrkiske civilingeniør Ses Inan.
De har fulgtes ad siden, lige bortset fra, da han i 1973 skulle drive den nys åbnede ambassade i den kaosramte nye nation, Bangladesh, med en skrivemaskine på et hotelværelse.
Her tog han i øvrigt over efter legendariske Kaj Baagø (1926-1987), der havde lagt grunden til det kommende omfattende bistandssamarbejde og siden blev vicechef for Danida.
Senere stod der i et 3. Verdens perspektiv De Forenede Arabiske Emirater på visitkortet (1989-94), inden Kiilerich i 1999 fik sin sidste faste udepost som ambassadør i Santiago i Chile med sideakkreditering i nabolandet mod nord, Peru.
De sidste fem år i udenrigsministeriets brød (fra 2003) var han såkaldt rejsende ambassadør i Peru, Ecuador og Colombia med fem årlige rejser til disse sydamerikanske lande.
Seniorårene efter pensionerngen i 2008 er præget af ægteskabet, idet Bent Kiilerich bl.a. studerer Det osmanniske Riges historie og lærer tyrkisk.
