Lige før jul blev det offentliggjort, at 17 organisationer og et konsortium af organisationer fik en partnerskabsaftale med Udenrigsministeriet de kommende fire år. En af de nye organisationer i forhold til de foregående fire år er Verdens Skove. Gerd Kieffer-Døssing har i den forløbne uge talt med organisationens internationale chef – blandt andet om hvad partnerskabet betyder for organisationen.
Og mens vi er ved vores egne sider, så vil jeg også fremhæve Jesper Heldgaards gennemgang af, hvordan Danmark tidligere har brugt udviklingsmidler på uventede flygtningeindsatser – sådan som det sker nu, hvor der er blevet fundet 2,2, milliarder kroner i bistanden til at hjælpe nogle af de flygtninge, der kommer fra Ukraine. En vigtig pointe i artiklen er, at bistanden i dag er på det laveste niveau siden 1970’erne.
Dalende svensk interesse for udviklingsbistand
Expertgruppen för biståndsanalys (EBA), en statslig institution, der analyserer og evaluerer den svenske udviklingsbistand, har pløjet sig igennem ti års kommunikationsarbejde fra svenske bistandsorganisationer for at undersøge, hvad der er kommet ud af det.
Eksperterne konkluderer, at de undersøgte kommunikationsprojekter i perioden 2010-2020 dækker bredt i forhold til de organisationer, der står bag, deres aktiviteter og de kanaler, som kommunikationen er sendt gennem. De undersøgte projekter har nået deres målgrupper, men det er svært at måle på projekternes effekt på offentlighedens viden.
Alligevel tør eksperterne godt komme med en konklusion.
“Folk kan genkende forskellige begreber, men det betyder ikke, at de har dybere indsigt i sagen. Kendskab er ikke det samme som kundskab,” siger Helena Hede Skagerlind, projektleder i EBA til OmVärlden.
I Sverige laver man, ligesom i Danmark, hvert år en undersøgelse af befolkningens viden om og holdninger til udviklingsbistanden. Af undersøgelsen fra 2020 fremgår det, at den andel af befolkningen, som vil vide mere om udviklingsbistanden, er faldende. Undersøgelserne fra perioden 2010 til 2020 viser, at svenskernes viden om udviklingsbistand er steget, men at interessen og engagementet er faldet.
Rapporten fra EBA når frem til fire hovedkonklusioner:
- Informations- og kommunikationsarbejdet kræver en bred tilgang, som giver plads til mange forskellige arbejdsmetoder og perspektiver samt debat, analyse og granskning.
- Hvis målet er, at flere skal have en større viden om udviklingsbistand, er det nødvendigt, at der er interaktive komponenter i projekterne – især når målgruppen ikke er interesseret i udviklingsspørgsmål.
- Offentlighedens faldende interesse for udviklingssamarbejde skaber udfordringer for kommunikationsarbejdet og kræver bedre forståelse af – og mere forskning om – årsagerne til den faldende interesse.
- Løbende og dybdegående evalueringer af projekter kan hjælpe organisationerne til at blive bevidste om, hvilke metoder der er bedst til at skabe mere viden.
Læs mere hos Expertgruppen för biståndsanalys.
Spanskrør til palæstinenserne?
”Hvad med at vi betinger en del af vores udviklingsbistand til det palæstinensiske selvstyre med, at de palæstinensiske skolebøger bliver rettet?”
Det er ikke min idé, skal jeg skynde mig at sige. Det er EU-kommissæren for ’naboskab og udvidelse’, ungarske Olivér Várhelyi, der fremlagde de tanker i december 2021. Konkret foreslås det at tilbageholde 30 millioner euro, som skal gå til det palæstinensiske skolesystem. Forslaget skal nu diskuteres i kommissionen.
Det handler ikke om, at Várhelyi ikke bryder sig om layoutet eller farverne i de palæstinensiske skolebøger. Nej, det handler om, at der i nogle af dem optræder antisemitiske udsagn og forherligelse af vold mod jøder og/eller israelere.
Og den slags er ikke i orden, lyder det i et brev til kommissionsforpersonen Ursula von der Leyen. Brevet er underskrevet af tre af de store grupper i EU-parlamentet – den socialdemokratiske, den grønne (hvor danske SF er medlem) og den venstreorienterede grupper (hvor danske Enhedslisten er med).
Men samtidig går det simpelthen ikke at tage skolebørn og skolesystemet som gidsler på den måde, lyder det fra de tre parlamentsgrupper.
I brevet fremhæver de, at en undersøgelse foretaget af det tyske Georg Eckert Institute har vist, at de palæstinensiske skolebøger lever op til UNESCO’s standarder. Instituttet fandt enkelte tilfælde af antisemitisk – eller antiisraelsk – indhold, men på dette område er der angiveligt sket forbedringer i de senere udgaver af bøgerne.
”Jeg forventer, at kommissionens formand, Ursula von der Leyen, stopper dette ensidige initiativ fra Olivér Várhelyi, for det repræsenterer ikke EU, og det er i modstrid med vores bestræbelser på at skabe forståelse mellem israelere og palæstinensere og sikre fremskridt med hensyn til at udrydde hadtale og tilskyndelse til had på begge sider,” lyder det fra Iratxe García, som er leder af den socialdemokratiske gruppe.
Se mere på det socialdemokratiske gruppes hjemmeside.
Hvorfor er det nu lige, at pengene til de ukrainske flygtninge skal tages fra bistanden?
Det er nok ikke forbigået nogen, at der skal tages 2,2 milliarder kroner fra udviklingsbistanden for at betale for modtagelsen af de mange flygtninge, som kommer til Danmark fra krigen i Ukraine.
Hvorfor behøver det at være sådan, spurgte Niels Krause-Kjær, vært på TV-programmet Deadline, forleden udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S).
Fordi vi må ifølge reglerne fra OECD DAC, og fordi de andre lande også gør det, lød ministerens svar. Og sådan er det jo, for nu at citere en helt anden politiker, som talte om noget helt andet (tidligere leder af De Radikale, Margrethe Vesteager, som talte om dagpenge).
De 2,2 milliarder kroner skal være med til at dække udgifterne til modtagelsen af 20.000 flygtninge, men regeringen har allerede advaret om, at der kan komme helt op til 100.000. Skal pengene til de ekstra 80.000 så også komme fra udviklingsbistanden, har flere spurgt uden endnu at have fået et svar.
Et tip herfra er at kigge på overskuddet på de offentlige finanser, når der skal findes endnu flere milliarder. Sidste år lød det op i 58,7 milliarder kroner – en ”kraftig forbedring sammenlignet med året før”, hvor overskuddet var 4,3 milliarder, som de stilfærdigt skriver hos Danmarks Statistik.
350 millioner kroner til Afghanistan
Danmark vil i år støtte den humanitære indsats i Afghanistan med 350 millioner kroner. Det blev i dag meddelt på en international donorkonference, hvor udgangspunktet var, at der er brug for 33 milliarder kroner i år.
De danske midler fordeles med 150 millioner til humanitært arbejde og 200 millioner til mere langsigtet udvikling og bliver sendt via FN, Røde Kors og en række internationale organisationer.
I Afghanistan har flere end 24 millioner mennesker brug for nødhjælp.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation nye projekter eller partnerskaber, som skal omtales i Globalnyt? Eller har du tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
