”Jeg kan kun anbefale, at man deler vandene. Det kan man leve af,” sagde musikeren Povl Dissing engang til Berlingske. Måske er det også sådan, de tænker, dem, der planlægger Danmarks Indsamling, der ruller det store indsamlingsshow over skærmen på Danmarks Radio lørdag aften.
Deler vandene gør de i hvert fald. På den ene side står organisationerne, der får del i de indsamlede midler, og på den anden side står en blandet skare, der ikke bryder sig om måden det hele bliver sat op på. En af dem er Bjørn Førde, som forleden blandt andet kritiserede, at indsamlingsorganisationerne ikke gør meget ud af at præsentere deres lokale partnere.
En anden tilbagevendende skribent, Knud Vilby (som forleden fyldte 80) har kigget nærmere på den netop annoncerede danske bistand til Ukraine, som for størstedelens vedkommende kommer fra udviklingsbistanden.
Vestlige sanktioner forhindrer nødhjælp til sultende afghanere, mener Norsk Flygtningehjælp
Det er nok ikke gået mange læseres opmærksomhed forbi, at en delegation fra Talibanstyret i Afghanistan tidligere på ugen var i Oslo for at diskutere den ekstreme humanitære situation i Afghanistan. Invitationen fra det officielle Norge blev kritiseret fra forskellige sider. Men at situationen er yderst alvorlig i Afghanistan, er der vist indtil videre ingen uenighed om. Nu er der kommet endnu et norsk indspil i diskussionen om, hvordan den afghanske befolkning kan hjælpes.
Det er Norsk Flygtningehjælp, der er en af verdens helt tunge humanitære aktører, som nu siger, at vestens – og især USA’s – økonomiske blokade af Afghanistan gør det umuligt for de humanitære organisationer at hjælpe millioner af mennesker i nød.
Der er nærmest total lukket for indførsel af udefrakommende penge i landet, og hvis ikke de amerikanske myndigheder meget hurtigt løsner grebet, kan de humanitære organisationer ikke gøre meget, lyder det fra nordmændene. Organisationens generalsekretær Jan Egeland formulerer det således:
“Den uløste likviditetskrise er en vigtig drivkraft i det, der er ved at blive den værste humanitære katastrofe i verden. Hjælpeorganisationer bad for nylig om 4,4 milliarder dollars til at hjælpe sultende afghanere – den største appel af sin art i det humanitære arbejdes historie. Men medmindre det amerikanske finansministerium og andre vestlige finansielle myndigheder gør det muligt for os at overføre bistandspengene, vil vi blive tvunget til at arbejde med hænderne bundet, ude af stand til at få de penge til de samfund, der desperat har brug for dem.”
Læs mere hos Norsk Flygtningehjælp.
Skibet er ladet med nødhjælp – og Covid-19
Tonga, som for nylig blev ramt af en tsunami og aske fra en undersøisk vulkanudbrud, modtager i disse dage hjælp fra sine naboer. Fiji vil sende 50 soldater til at hjælpe med oprydning, og Australien, New Zealand og Frankrig har skibe med forsyninger på vej.
Mens landet er hårdt ramt af vulkanudbruddet, så er corona-pandemien gået meget let hen over landet. I følge verdenssundhedsorganisationen WHO har der blot været ét tilfælde af Covid-19 i ø-nationen. Og sådan vil regeringen gerne have, at det fortsætter.
Men onsdag ankom et skib fra den australske flåde med store mængder forsyning, blandt andet drikkevand og et felthospital. Desværre også med 29 Covid-19-positive blandt mandskabet.
Premierminister Siaosi Sovaleni siger ifølge Radio New Zealand, at ingen får lov at forlade skibet. For at undgå smitte har regeringen nu besluttet, at alt der bliver sejlet til landet skal afleveres uden kontakt mellem skibenes besætninger og lokale eller andre, der allerede befinder sig i landet.
Frygten for corona-virussen forsinker også soldaterne fra Fiji. De opholder sig indtil videre i Australien, hvorfra de skal have et lift.
Siaosi Sovaleni siger videre, at landet prioriterer Covid-19 højere end oprydningen efter vulkanudbruddet og tsunamien.
Når prioriteter møder strategi
Sommerferien stod for døren, og stemningen var høj på den gode måde, da udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) og udviklingsordførerne sammen præsenterede den nye udviklingspolitiske strategi i juni 2021.
En del af aftalen var, at udviklingsministeren hvert år skal komme med en skriftlig redegørelse for, hvordan det går med strategien. Alle folketingets partier, på nær Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, stod bag aftalen, og det virkede som om, det ikke kunne gå galt sådan rent politisk.
Stemningen blev dog lidt trykket, da regeringen i slutningen af august fremlagde sine udviklingspolitiske prioriteter for 2022. Flere havde svært ved at se den lige linje fra strategien til regeringens prioriteter og forslag til finanslov, som kom samtidig. På et samråd i december udtrykte Enhedslistens Christian Juhl det således: ”Ingen partier fra forligskredsen fik reel indflydelse på den del af finansloven, der handler om udviklingssamarbejdet. Vi blev ringet op med kort varsel, før den blev præsenteret, og fik at vide, at vi hver kunne flytte 2 gange 5 millioner kroner. Det duer ikke, når finanslovsforslaget på så mange punkter er langt fra dét, vi vedtog i strategien.”
Den første udgave af udviklingsministerens redegørelse kommer i foråret eller forsommeren, og vi har alle en mulighed for at komme med input til ministerens skriftlige aflevering, når Globalt Fokus 10. februar slår dørene og streaming-udstyret op til et debatmøde med ministeren og et panel med udviklingsordførere, ngo-repræsentanter, eksperter og endnu ikke nærmere identificerede ”stemmer” fra det globale Syd, som skal diskutere, hvordan det går med strategien.
Læs mere om mødet – og meld dig eventuelt til – her.
Bistands-narko
Kan det globale Nord leve uden den berusende virkning fra narcissistisk velgørenhed, og kan de afrikanske ledere vokse ud af deres afhængighed af almisserne fra Nord?
Det handler om bistand til sundhedssystemerne i Afrikanske lande, og det er Olusoji Adeyi, som har været chef for sundhedsområdet i Verdensbanken og i dag er tilknyttet det anerkendte Johns Hopkins-universitet, der hæver stemmen.
Han mener, at bistanden til sundhedsmyndighederne i afrikanske lande har gjort sundhedssystemerne slappe – på samme måde som muskler bliver slappe, når man ikke bruger dem, skriver han i et tankevækkende indlæg i Development Today.
Han skriver videre, at embedsfolk i afrikanske sundheds- og finansministerier ved, at hvis de gør ingenting, så vil velgørere fra det globale Nord holde stort anlagte fundraisingkonferencer for at redde fotogene brune børns liv. Det er hans ord, ikke mine.
Så mens donorerne gennem de seneste årtier er blevet høje at yde velgørenhed, er afrikanske institutioner forvitret, som han videre formulerer det. Fra de afrikanske ministeriers side har man gjort det i sikker forvisning om, at der ville komme nogen og redde dem, hvis det gik helt galt. Lige indtil Covid-19, hvor det globale Nord afslørede sig som i bund og grund selviske og med en ligegyldighed overfor Afrika, da hele verden stod overfor pandemi-krisen.
Han foreslår, at donorerne i Nord begynder at udfase bistanden til myggenet og andre basale ting, som heller ikke er dyre, og i stedet bruger bistanden til at støtte de helt store ting som for eksempel Den Afrikanske Unions Center for Disease Control and Prevention.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
