Cambodja skal renses for landminer på fem år

gettyimages-1219205027
Unge mineramte ved rehabiliteringscenter i Siem Reap
Foto: Andrew Woodley/Education Images/Universal Images Group via Getty Images
Forfatter billede

30. oktober 2020

I Cambodja skal indbyggerne være ekstremt påpasselige, når de går ud for at høste ris eller bevæger sig på ukendt grund.

Landet har et voldsomt antal landminer gemt overalt. Det er et eftermæle fra tre årtiers krig, som de civile har måttet leve med.

Med estimeret fire til seks millioner landminer, ueksploderede bomber og anden ammunition fordelt over store arealer er landet fortsat et af de mest mineforurenede i verden. Sidste år døde 77 mennesker på grund af landminer eller andre former for efterladte eksplosive genstande. I de første ni måneder af 2020 er antallet oppe på 55, skriver Voice of America.

Minerydning har været en prioritet for Cambodja i ganske lang tid. Men selv med international hjælp har landet kun renset lidt under halvdelen af de minebefængte områder. Tilbage står 1.970 kvadratkilometer, som skal inspiceres.

Det skal ekstra 2.000 soldater nu hjælpe med. Cambodjas regeringen vil træne dem i at rydde landminer, så nationen kan blive minefri i 2025.

De 2.000 ekstra folk kan rydde et område på 85 kvadratkilometer om året, siger Tong Try, som er minerydningsrådgiver for FN’s udviklingsprogram.

”Hvis vi får de 2.000 mineryddere fra Cambodjas hær, vil vi bede dem om at rydde områderne langs grænsen til Thailand for landminer,” siger han.

Cambodjas nordvestlige område ved grænsen til Thailand var tilflugtssted for de Røde Khmerer efter Vietnams invasion og besættelse i 1979, der satte en stopper for de Røde Khmerers rædselsregime. Pol Pot styret faldt, men borgerkrigen og udlægningen af landminer fortsatte indtil den endelige fredsslutning i 1998 – efter Pol Pots død.

Jorden er giftig
Landminerne er ødelæggende for de lokales liv. Det kan være livsfarligt at dyrke jorden, og befolkningsvæksten tvinger de fattigste bønder ud i områder, hvor der kan være stor risiko for landminer.

Seang er en pensioneret militærmand. Han flyttede til en landsby nær den thailandske grænse med sin familie. De blev hurtigt klar over, at området var fyldt med landminer – noget som forhindrer dem i at bruge jorden.

”Når min jord engang bliver sikker, vil jeg dyrke mad til min familie, fordi vi er udfordret,” siger han til minerydningsorganisationen Halo Trust.

Familien er tvunget til at gå ad en farlig rute, når de tager til landsbyens yderområder for at sælge krabber og svampe. Ved hver gåtur risikerer familien at træde på en mine eller andet ueksploderet materiale. Noget som faktisk skete for Seangs nabo, der blev hårdt såret i mødet med en landmine.

Antallet af cambodjanske overlevende efter kontakt med landminer eller  andre eksplosive krigsrester står ikke fuldstændigt klart. De cambodjanske myndigheder registrerede næsten 50.000 overlevende i en rapport fra 2015.

Investeringen i minerydningen har givet nogle fattige familier meget farlig mulighed for at at skaffe sig en indkomst. Nogle familier kan endda fordoble deres indtægter, skriver Deutsche Welle.

USA er den største donor til Cambodjas minerydnings indsats, og Australien bidrager også massivt. Den australske ambassadør i Cambodja siger til Voice of America, at landets mål om at blive minefrit i 2025 er ambitiøst, men realistisk.

”Der er et humanistisk aspekt i det her, dels når man kigger på Cambodjas tragiske historie og antallet af miner og andre ueksploderede genstande i landet, dels når man kigger på de økonomiske fordele ved at rydde områder for miner, så man kan dyrke jorden,” siger han.

Ingen simpel løsning
Minerydderne støder på mange udfordringer, når de renser Cambodjas jord for landminer. Derfor investeres der heftigt i løsningerne på problemerne.

Alene USA har brugt over en milliard danske kroner på minerydning i Cambodja over de seneste 20 år.

Ifølge vicepræsidenten for den cambodjanske minerydningsmyndighed vil det koste omkring 2,4 milliarder danske kroner at nå målet om et minefrit Cambodja, skriver Voice of America.

Den oprindelig plan var ellers at fjerne alle minerne i 2010, men regeringen rykkede målet til 2020 efter en mindre konflikt med Thailand om minerydning i områderne omkring nogle gamle templer ved grænsen.

Det er heller ikke altid nemt at lokalisere landminerne. Oversvømmelser under monsunregnen flytter rundt på minerne, så man ikke kan regne med optegnelser over, hvor de ligger. En renset mark kan være livsfralig ugen efter.

Minerydderne bevæger sig langsomt fremad. Det skal de gøre af hensyn til sikkerheden, et uopmærksomt øjeblik kan koste menneskeliv, og mange kan ikke andet på grund af det tunge sikkerhedsudstyr..

Minehunde er et godt værktøj. I modsætning til mennesker, som bruger metaldetektorer til at afsøge områderne, kan hunde lugte det eksplosive stof i landminerne. De behøver altså ikke at komme lige så tæt på, og de arbejder hurtigere.

Selvom hunden er effektiv, har menneskets bedste ven svære arbejdsvilkår. Det tropiske klima øger hundenes risiko for at blive alvorligt syge af infektioner fra parasitter, lopper og myg. Desuden er hunde dyre at træne og besværlige at transportere rundt.

En anden løsning
For ikke så lang tid siden fik rotten Magawa overrakt en guldmedalje for sin indsats i Cambodja. Den gambiske kæmperotte opdagede 39 landminer og 28 andre ueksploderede genstande i landet ved hjælp af sin lugtesans. De store afrikanske rotter bliver nu trænet som mineopsporere i Cambodja.