U-landsverden er ikke så sort/hvid, som Astrid Saalbach gør den i teaterstykket ‘Rødt og grønt’.
CARE Danmark har haft stor succes i netop Nepal, som står for skud i stykket, skriver CARE online.
KAN IKKE GENKENDE KRITIK
Hvordan hjælper man et udviklingsland, hvilken rolle spiller de lokale og slår hjælpen altid fejl?
Det er et par af de emner, som forfatteren Astrid Saalbach har taget op i teaterstykket ‘Rødt og Grønt’, der for øjeblikket spiller på Det Kongelige Teater.
Men den kritik, som Astrid Saalbach rejser omkring udviklings-bistanden i Nepal, har CARE Danmark svært ved at genkende.
MODSAT ERFARING
Astrid Saalbach tegner et billede af den lokale udviklingsbistand, hvor projekterne gang på gang mislykkedes, og hvor udviklingsarbejderne i højere grad opfylder deres egne behov frem for lokalbefolkningens.
CARE Danmarks egen erfaring har derimod budt på et tæt samarbejde med lokalafdelingen i Nepal og rigtig mange gode resultater.
FEJLAGTIG BESKRIVELSE
– Især var det svært at genkende det karikerede billede af de tavse, tjenende lokale medarbejdere, som ifølge Saalbech spiller en stum birolle på udviklingsscenen, skriver CARE Danmark bl.a. i et indlæg om stykket.
– I Nepal, hvor CARE arbejder, er 100 procent af medarbejderne nepalesere. Der er tale om dybt kompetente medarbejdere, som brænder for sagen og for at bidrage til udviklingen i deres eget land, distrikt og landsby. At reducere dem til en birolle i udviklingsbistanden er i den grad et fejlskud, hedder det i indlægget.
