I 2013 udstedte Mozambique med hjælp fra den schweiziske bank Credit Suisse og russiske VTB Capital lån på 8 milliarder kroner.
Lånene blev givet med udgangspunkt i en finansieringsplan for virksomhederne Proindicus, MAM (Mozambique Asset Management) og Ematum (Empresa Mocambicana de Atum), hvoraf det største lån gik til Ematum.
Problemet med denne finansieringsplan kom for en dag i 2015, hvor disse tre hemmeligholdte og ulovligt optagne private udlandslån afsløredes.
Yderligere kom det frem, at hovedparten af pengene var forsvundet, og at Ematum i mellem tiden ikke havde fanget én eneste fisk. Da lånet var indeholdende en statsgaranti, overtog den mozambiquiske stat forpligtelsen til tilbagebetalingen af lånet efter Ematums konkurs i 2016.
Frelimo-regeringen har ikke villet bidrage med opslysninger til, hvor pengene forsvandt hen. Information afslørede dog i 2016, at en række danske finansinstitutioner og pensionskasser havde købt de ulovlige Ematum-obligationer og dermed bidraget til at finansiere svindlen.
Korrupt regering har ansvar for gælden
Læs hele artiklen hos Afrika Kontakt