Colombias nye præsident skal vælge mellem sine naboer og USA

Forfatter billede

Onsdag suspenderede den colombianske forfatningsdomstol den militære aftale med USA, som den netop afgåede præsident Álvaro Uribe underskrev i oktober 2009.Den afgørelse befriede Juan Manuel Santos, den nye præsident, der var forsvarsminister, da aftalen blev skrevet under, for en varm kartoffel, skriver BBC Mundo onsdag.

Forfatningsdomstolen konkluderede, at den militære aftale var en international traktat og derfor skulle have været godtkendt af den lovgivende forsamling.

USAs militære tilstedeværelse i Colombia er en torn i øjet på de sydamerikanske lande, navnlig naboen Venezuela, hvis præsident Hugo Chávez gang på gang har protesteret over den nordamerikanske tilstedeværlse. Da den nye og udvidede aftale blev indgået sagde Chávez, at den truede Venezuela med invasion.

Få dage efter sin tiltæden mødtes Santos med Chávez. De 2 enedes om at genoptage de diplomatiske forbindelser, der havde været afbrudt siden Uribe-regeringen beskyldte Venezuela for at give husly til guerillabevægelsen FARCs træningslejre.

På den baggrund mener det spanske dagblad El País i sin torsdagsudgave, at rettens afgørelse har fået den varme kartoffel til at blive skoldhed.

Det er nemlig op til Santos at sende aftalen fra oktober til godkendelse i Kongressen, eller lade være med at gøre det.

Vælger han den første løsning bevarer han det traditionelt gode forhold til USA, men taber det begyndende acceptable forhold til Venezuela og andre sydamerikanske lande på gulvet. Vælger han at lade være, knytter kan Colombia tættere til Sydamerika, men risikerer, at USA standser en del af den betydelige støtte, som det de seneste år har givet Colombia.

El País har spurgt 2 politiske kommentatorer, hvor Santos lander. Den ene siger, han vælger at bevare det gode forhold til sine naboer, ikke mindst fordi det vil styrke landets internationale image.

Den anden er uenig: Santos vælger USA. Sender en måske revideret udgave af den militære aftale til godkendelse i kongressen. Alt andet ville være ”at erstatte en sikker støtte med en følelse af regional anerkendelse fra lande, der foretrækker at ignorere den colombianske konflikt”.