Det viser en ny rapport, der for første gang ser nærmere på, hvordan et lokalsamfund klarer tilstrømningen af et enormt antal flygtninge – en situation, der sidste år var den hastigst voksende flygtningekrise i verden.
”Rohingyaerne skal have tilstrækkeligt med mad, tag over hovedet, sundhedsydelser, sikkerhed og især ordentlig uddannelse til deres børn, indtil de kan vende tilbage til deres eget land,” siger en 32-årig bangladeshisk kvinde fra Nhilla Union.
”Det, rapporten viser os, er, at det bangladeshiske folk giver, hvad de overhovedet kan, for at hjælpe deres muslimske brødre og søstre, på trods af den overvældende fattigdom og de vanskeligheder, de allerede står over for. VI får også lov at se gennem værtssamfundets øjne og se den medfølelse og empati, som de føler. Det er en vigtig lære for alle humanitære arbejdere,” siger Regina Catrambone, der er direktør i den internationale hjælpeorganisation Migrant Offshore Aid Station (MOAS), som har finansieret rapporten.
Bevidsthed om rohingyaernes situation
Rapporten giver et billede af de forandringer, lokalsamfundet har været igennem, siden flygtningene begyndte at ankomme i meget stort antal for et år siden.
Blandt de lokale indbyggere er der i dag større viden om, hvad det er for en politisk situation, rohingyaerne er flygtet fra, viser rapporten.
Både bevidsthed og bekymring for rohingyaerne har langsomt bygget sig op, i takt med at de hundredtusinder af rohingyaer er kommet over grænsen fra Myanmar, hvor militæret for et år siden indledte en voldsom operation mod dem.
Bekymringerne i lokalsamfundet går blandt andet på, at offentlige faciliteter som hospitaler, skoler, moskéer og lokale centre uden for flygtningelejrene vil lide overlast med de mange nye brugere, der er ankommet.
Mange mener derfor, at det haster med at finde en varig løsning, så rohingyaerne kan repatrieres.
”Der er brug for en permanent løsning. Ellers vil vi få en masse problemer,” siger en 60-årig mand, der er indbygger i regionen.
Men selv om de fleste af de adspurgte indbyggere i Bangladesh ved, at der er indgået en aftale mellem Myanmar og Bangladesh om at lade rohingyaerne komme tilbage til Rakhine-delstaten i Myanmar, er det kun en tredjedel (33 procent) af de adspurgte i undersøgelsen, der tror på, at det vil kunne lade sig gøre inden for de kommende to år.
En anden undersøgelse foretaget af Xchange blandt rohingya-flygtningene viser, at de er noget mere optimistiske. Her svarer hele 78 procent, at de tror på, at det vil kunne lade sig gøre for dem at vende hjem inden for de næste to år.
Det tyder på, at der hersker en mangel på information blandt rohingyaerne om deres egen situation og den politiske udvikling, skriver Xchange i den pressemeddelelse, der følger med den nyudgivne rapport.
Mere end én side
Ikke desto mindre understreger rapporten vigtigheden af, at der er en forståelse for forholdet mellem flygtningebefolkningen og det lokalsamfund, der midlertidigt skal huse dem.
Det gør det muligt at facilitere en form for fælles forståelse og fremme en dialog, skriver Xchange.
”Enhver historie har mere end én side, og det er absolut ikke anderledes med den nuværende rohingya-krise. For første gang, siden vi begyndte at undersøge denne krise, er vi i stand til at lære og forstå mere om, hvordan værtssamfundet har det med flygtningenes tilstedeværelse,” siger seniorrådgiver i Xchange Maria Jones.
Find hele rapporten hos Xchange
