Selv om Socialdemokraterne formand, Mette Frederiksen, lørdag langede kraftigt ud efter regeringen for at ville skære i midlerne til u-landene, vil det store oppositionsparti ikke love at sætte dem op igen, næste gang det får regeringsmagten.
Politisk ordfører Nicolai Wammen siger:
“Vi kender jo ikke den forfatning, Danmark vil være i, den dag Løkke overdrager det. Derfor må vi til den tid tage stilling til, hvad der er mulighed for at rette op på”.
“Det gælder helt generelt i forhold til alle de besparelser, som regeringen vil gennemføre i de kommende år”.
Mere til “nærområderne”
Den nye partiformand, Mette Frederiksen, synes samtidig indstillet på at omdirigere flere af u-landsmidlerne til de såkaldte nærområder syd og øst for Middelhavet.
“Her og nu er der behov for, at en større del af vores udviklingsbistand målrettes nærområderne. De konfliktramte regioner og det nordlige Afrika”, sagde hun.
Hun kritiserede ellers direkte regeringen for de planlagte besparelser, da hun holdt tale på Socialdemokraternes kongres i Aalborg Kongrescenter:
“Verden har brug for mere samarbejde, for mere hjælp. I (Venstre) vil spare massivt på udviklingsbistanden. Er det virkelige det rigtige svar?, lød det fra den 37-årige politiker.
“Afrikas Dronning”
At netop Mette Frederiksen alligevel lod sin politiske ordfører udsende et signal, der vil medføre permanent usikkerhed om bistandens fremtidige størrelse, vækker overraskelse i flere lejre.
Både fordi, der står noget helt andet i partiets program, og fordi partiformandens hidtidige ageren ikke indikerer det.
Hun er kendt for sin langvarige interesse i og engagement for det afrikanske kontinent, og især den (helt overvejende) del af det, der ligger syd for Sahara.
I bestræbelserne på at støtte de sortes kamp mod det hvide herredømme i Sydafrika meldte hun sig i 1990 ind i ungdomsafdelingen af Nelson Mandelas parti, ANC – ANC Youth.
I 2009 tog hun Mette Frederiksen masteruddannelse i Afrika-studier fra Københavns Universitet, og den store interesse for Afrika gav hende undervejs tilnavnet Afrikas Dronning, skriver Berlingske.
Det store sparehug
Venstre-regeringen har planer om at sænke u-landsbistanden med 2,6 milliarder kr. i ét hug i første omgang og derefter holde den nede på et lavere niveau i årene fremefter.
På dette lavere niveau vil Danmark yde 0,7 procent af vor samlede bruttonationalindkomst (BNI) i stedet for 0,85 procent som under SR-regeringen.
Forskellen i promiller kan lyde tilforladelig lille, men gemmer på milliarder, da det beløb (hovedstolen), som bistanden beregnes af, er så enormt.
Ved et permanent leje nede på 0,7 pct. vil besparelse på besparelse blive lagt ovenpå hinanden år for år og efterhånden løbe op i et tocifret milliardbeløb i det, der er kaldt “vor fornemste håndsrækning til de fattige nationer”.
S sadlede om
Socialdemokraterne meldte i valgkampen ud, at der ikke var råd til at hæve udviklingsbistanden yderligere i den kommende valgperiode.
SR-regeringen havde ellers haft som mål at bringe udviklingsbistanden op på én procent af bruttonationalindkomsten (BNI) fra de nuværende ca. 0,85 procent “over en årrække”.
Det fremgik af regeringsgrundlaget fra 2011.
Så sent som i 2013 bekræftede dav. statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at det fortsat var regeringens ambition at hæve støtten til verdens fattigste lande til en procent af vor nationalrigdom
Fra 1992 til 2001 lå den danske udviklingsbistand omkring én procent af BNI, men efter magtskiftet til den nye VK-regering blev den droslet ned.
Både Norges borgerlige regering og Sveriges socialdemokratisk-ledede ditto yder fortsat den berømte ene procent af BNI i bistand uden større slinger i valsen.
Uddrag af Mette Frederiksens kongrestale lørdag i Aalborg
Her og nu er der behov for, at en større del af vores udviklingsbistand målrettes nærområderne. De konfliktramte regioner og det nordlige Afrika. Vi taler om at begrænse flygtningestrømme. Men det er jo konflikterne, vi skal bekæmpe.
Lad det også være en besked til regeringen: Verden har brug for mere samarbejde, mere handel og mere hjælp. I vil spare massivt på udviklingsbistand. Er det virkelig det rigtige svar?
Det er en kæmpe opgave, vi står foran. Men det er værd at huske på, at vi har gjort det før.
På grund af politisk styrke og på grund af internationalt samarbejde er der sket enorme fremskridt på den globale scene.
Børnedødeligheden er halveret på 25 år. Det samme er den ekstreme globale fattigdom. Den globale middelklasse er næsten tredoblet siden 1990.
Menneskeheden har taget afgørende skridt fremad. Men tilbageslagene er desværre tilsvarende tydelige.
Alene i Syrien har mere end en kvart million mistet livet siden 2011 – og over fire millioner er på flugt.
Lad os lave en bred politisk aftale. Om asyl og udlændinge. Om reel og markant hjælp til nærområderne og verdens flygtninge. Om en skærpet indsats imod social dumping udefra. Om ret og pligt i integrationsindsatsen.
Om et Danmark vi kan være fælles om. Alle sammen – nye som gamle danskere.
Jeg er overbevist om, at den tid, hvor man kunne slippe af sted med symbolpolitik, forslag om lejre i Kenya, straksopbremsning og snuptagsløsninger, er en saga blot.
Mennesker banker på vores dør. Og de skal have hjælp. Europa må arbejde sammen. Vi skal løfte vores ansvar som land og som folk.
(slut)
