Der bliver nemlig først gjort status over de faktiske flygtningeudgifter ved udgangen af finansåret, og opdager man her, at skønnet over asyludgifter har været forkert, er det for sent.
”Årets endelige faktiske forbrug til flygtningemodtagelse i Danmark kendes først med årsregnskabet for 2016. Det er ikke muligt at regulere 2016-u-landsrammen efter årets afslutning,” skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet.
De seneste asyltal fra dette ministerium viser ellers, at kun 284 søgte asyl i november. Det laveste antal på en måned siden august 2011
I midten af november sagde Inger Støjberg (V)i et svar til Folketinget, at den seneste udgiftsopfølgning fra oktober 2016 ville betyde, at de samlede flygtningeudgifter fra u-landsbistanden kun ville blive 3,2 mia. kr. Dvs 240 millioner mindre end skønnet i august.
Men et par uger senere sendte regeringen et aktstykke til finansudvalget med anmodning om kun at tilbageføre 938,3 mio. kr. til udviklingsbistanden i 2016, og det svarer ifølge Oxfam Ibis til, at skønnet for asyludgifterne er 3,46 mia. kr. Den stigning kan ikke alene forklares med ændringer i forventningerne til bruttonationalindkomsten (BNI).
”Selv efter justeringen til et lavere BNI-skøn burde regeringen tilbageføre et yderligere millionbeløb fra flygtningeudgifter til udviklingsbistand, som afspejler den markante forskel på omkring 75 pct. i forhold til det oprindelige skøn på 25.000 asylansøgere og det faktiske antal i ultimo november,” konkluderer Oxfam IBIS.
Mandag Morgen skriver videre, at uanset hvad, bliver u-landsbistanden også i 2017 beskåret med flere penge. Helt præcis 298 millioner kr., oplyser Finansministeriet.
Det sker ikke ved at sænke det generelle niveau for Danmarks bistand, men ved at udhule budgettet en tand mere ved at inkludere flere hjemlige flygtningeudgifter som bl.a. politiets asylbehandling, driften af Flygtningenævnet og hjemsendelse af flygtninge.
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) afviser kritikken:
"Regeringen har ingen interesse i at udvande definitionen af udviklingsbistand. Tværtimod er vi ét af kun seks lande i verden, som lever op til FN’s målsætning om at bruge 0,7 pct. af BNI på udviklingsbistand. Danmark tager et stort internationalt ansvar, både hvad angår udviklingsbistand, og hvad angår modtagelse af flygtninge,” siger hun til Mandag Morgen.
De 0,7 pct. er imidlertid sænket fra 0,86 under SR-regeringen i 2014, og dengang talte man ikke så mange flygtningeudgifter med. Men det betyder stadig, at den danske udviklingshjælp – selv efter milliardbesparelserne – i år udgør 14,78 milliarder kr.
Af dem blev knap en tredjedel ved årets begyndelse afsat til flygtningemodtagelse, dengang man troede, at der ville komme 25.000 asylansøgere i 2016. Det reelle tal lander nærmere på de 6.000, og derfor har man vedtaget at tilbageføre knap en milliard kroner til den ”rigtige” u-landsbistand.
Alligevel har regeringen til næste år afsat næsten 20 pct. af de samlede u-landsmidler til flygtningeudgifter.
