Det bliver ikke fredeligere end i Island. I 11 af de 13 år det globale fredsindeks er blevet beregnet, har Island befundet sig på førstepladsen. Borgerne føler sig trygge, der er meget lidt vold i samfundet, der er politisk stabilitet, ingen voldelige konflikter – heller ikke med andre lande.
Island holder sine militærudgifter nede, betaler til FN’s fredsbevarende operationer, holder kontrol med de våben, der befinder sig inden for landets grænser og har et glimrende forhold til sine naboer.
Fredeligt grønne nordiske lande
På 22 af de 23 indikatorer Global Peace Index bliver beregnet ud fra, ligger Island i allerlaveste kategori, farven er dybt fredeligt mørkegrøn.
Mørkegrøn er også Danmarks farve på det verdenskort, der hvert år udgives sammen med fredsindekset. Danmark blev sidste år målt til en femteplads efter Island, New Zealand, Østrig og Portugal.
Der, hvor Danmark skiller sig ud fra Island, det er de krige, Danmark deltager i i andre lande. Herudover er Danmarks forhold til naboer ikke helt så gnidningsfrit som Islands, Danmark køber flere våben, og danskerne er ikke helt så trygge som islændingene.
Men det er det rene ingenting i sammenligning med situationen i de lande, der ligger i bunden af listen. Europa er den fredeligste region i verden, og i Europa er Norden det fredeligste område.
Blodrøde Afghanistan
Når man på verdenskortet klikker sig ind på det dybt røde omrids af Afghanistan og ser på målingerne, ja så viser det sig, at på en skala fra et til fem scorer Afghanistan 5 i vold. Indbyggerne er maximalt utrygge, og det med god grund. Konfliktniveauet er det højeste, ligesom adgangen til våben, voldelig kriminalitet, politisk ustabilitet, antallet af voldelige interne konflikter, antallet af døde i de interne konflikter og udgifterne til militær. Påvirkningen af terrorhandlinger og antallet af internt fordrevne ligger næsten lige så højt.
Billedet af Syrien ligner i høj grad det af Afghanistan, selv om de to lande har byttet plads i bunden af listen. Lige over ligger Sydsudan, Yemen og Irak – i øvrigt første gang Yemen ligger så lavt.
Verden 0,09 procent fredeligere end sidst
Gennemsnitligt er verden blevet fredeligere, selv om det ikke er meget. Verden var i 2018 0,09 procent fredeligere end i 2017 – i hvert fald ifølge Global Peace Index, som regnes for det bedste bud på, hvordan man måler freden. Det er det australske Institute for Economics and Peace, der der i år for 13. gang udgiver indekset i samarbejde med en hel masse andre institutioner.
Den lille bitte fremgang i fredsindekset i år, er ikke nok til af udligne de tilbageskridt der har været siden 2008. Tendensen set over de seneste 10 år er negativ. Det gælder både konfliktniveauet og sikkerheden generelt. Borgerkrige og terrorangreb er hovedårsagen til, at verden er blevet mindre fredelig siden 2008. Til gengæld er der faktisk 117 lande ,der har skåret ned på deres militær, og 98 der har begrænset deres militærudgifter. Det bliver i fredsindekset set som en positiv udvikling.
Der er også lidt grøde i nogle af de gamle, langvarige konflikter. Ukraine er blevet mere fredeligt. Syrien er ikke helt så voldeligt som tidligere. Og generelt er der sket fremskridt i verdens mest ufredelige region – Mellemøsten og Nordafrika, mens der er tilbageskridt at spore på de amerikanske kontinenter.
Tilliden til USA på nulpunkt
Menneskers oplevelse af verden varierer. Flere mennesker siger, at de føler, de har større frihed, at de er mere tilfredse med livet, og at de bliver behandlet med større respekt end for ti år siden. Men der er også flere ,der siger, at de er blevet mere kede af det, bekymrede og stressede i samme periode. Ifølge forskerne bag rapporten er der en nær sammenhæng mellem menneskers følelse af tryghed og det niveau af fred, som forskerne kan måle i det pågældende land. Og trygheden hænger også sammen med, at der er større tiltro til institutioner som for eksempel politiet i fredelige samfund.
Men tiltroen til lederne af verdens mest magtfulde lande er faldet – ikke mindst tiltroen til USA’s lederskab. Verdens befolkning har større tiltro til Kinas ledelse end til USA’s.
Og så peger forskerne på klimaforandringer, som en faktor som kan øge sandsynligheden for voldelige konflikter. Næsten en milliard mennesker lever i områder, som formentlig vil blive hårdt ramt af klimaændringer. Af dem lever de 400 millioner i områder, der i forvejen er meget lidt fredelige. Klimaforandringer kan indirekte forøge risikoen for voldelige konflikter gennem påvirkning af indbyggernes adgang til ressourcer, af deres levebrød, af sikkerhed og migration. Og som det bliver understreget, fredelige samfund er bedre til både at afbøde virkningerne af klimaforandringer og til at føre en mere miljøvenlig politik, end ufredelige samfund er.
Ikke nok med at fredelige samfund er bedre til at håndtere kriser. Fredelige samfund er typisk også forholdsvis velhavende samfund. Krig og uro er dyrt. Vold koster verden omkring 11 procent af økonomien – i Syrien kostede volden sidste år 67 procent af landets bruttonationalprodukt.
