COP13: topmøde om biodiversitet
COP13 afholdes i Cancún, Mexico, fra 4.-17. december
Møderne foregår under FN's Konvention om Biodiversitet (CBD), der blev vedtaget i 1992
Konventionen har tre overordnede formål:
– at bevare klodens biodiversitet
– at fremme bæredygtigt forbrug af naturressourcer
– at sikre en ligelig og retfærdig fordeling af værdien af naturen
CBD har to tillægsprotokoller:
Nagoya-protokollen om lige adgang til naturressourcer og en retfærdig fordeling af deres værdi
Cartagena-protokollen om sikkerhed for genetisk modficerede organismer (GMO)
I 2010 blev parterne enige om den Strategiske Plan for Biodiversitet med de 20 Aichi-mål, der skal være opfyldt i 2020
Den europæiske natur er i en sørgelig forfatning. Og blandt landene med mest opdyrket land og mindst natur er Danmark.
Men nu bliver der måske skruet op for naturambitionerne. Den nye VLAK-regering har i hvert fald dedikeret et kapitel i regeringsgrundlaget til at beskrive visioner for at gøre den danske natur rigere.
Ligeledes har EU offentliggjort en strategi for, hvordan man vil opnå FN’s verdensmål og et stort initiativ for at sikre renere oceaner.
Det sker lige før FN-topmødet om biodiversitet i december, kaldet COP13, hvor kystbyen Cancún tager imod civilsamfund, journalister, forskere og verdens fremmeste naturforhandlere.
Initiativerne og ordene passer fint med de overordnede formål i forhandlingerne om biodiversitet.
Nationerne blev i 2010 enige om 20 mål, der skal være opfyldt i 2020, de såkaldte Aichi-mål. EU og Danmark er sammen med resten af verden imidlertid meget langt fra flere af de væsentlige mål her tre år før de skal være realiseret.
De seneste landerapporter til FN fra både Danmark og EU viser, at tabet af natur fortsætter trods bestræbelserne på at standse det.
Derfor er et af de vigtige punkter punkter på dagsorden ved COP13 Aichi-målene og hvad der kan gøres for at styrke indsatsen.
Grønt kapitel i regeringsgrundlag
V-regeringen blev af mange NGOer kritiseret for ikke at kære sig om miljø, natur og klima. Det ser umiddelbart ud til, at den nye regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og Konservative, der blev præsenteret mandag formiddag, vil have en grønnere kurs.
Nu er regeringsgrundlaget næppe timet, så det passer med det forestående topmøde i Cancún, men der er et helt kapitel i teksten dedikeret til natur og biodiversitet med titlen ”En rig natur og et godt miljø”.
”Regeringen vil i forlængelse af EU’s biodiversitetsstrategi formulere en række ambitioner på naturområdet frem mod henholdsvis 2020 og 2030. Ambitionerne skal udgøre pejlemærker for regeringens naturpolitik og indsatsen i kommuner og regioner”, lyder det i regeringsgrundlaget.
EU's biodiversitetsstrategi er en plan med 6 mål og tyve handlinger, som er baseret på de tyve Aichi-mål. Der henvises dermed inddirekte til Aichi-målene.
Helt konkret lover regeringen at arbejde for en opbremsning af naturødelæggelser i overensstemmelse med formålet i de internationale forhandlinger om biodiversitet.
”Vi vil derfor prioritere indsatsen for at standse tilbagegangen i biodiversiteten og understøtte, at mere af Danmarks vigtige natur plejes, så der skabes bedre vilkår for truede dyre- og plantearter. Vi ønsker mere urørt skov og dyrerige naturparker i Danmark”, lyder ordene.
Naturkanon
Et konkret initiativ i kapitlet er en opdatering af naturkanonen, der skal informere og oplyse borgerne om den danske naturrigdom.
Det svarer til Aichi-mål nummer 1, som handler om at levere oplysning til borgerne om værdien af naturmangfoldighed.
Det skulle være Konservative, der har fået naturerklæringerne igennem, da de to øvrige regeringspartier ikke hidtil har vist den helt store interesse for at prioritere området.
Det gamle borgerlige parti havde da også på forhånd meldt ud, at det ville presse på for at få grønne mærkesager med i et regeringsgrundlag.
Venstre har imidlertid beholdt de to relevante ministerier. Lars Chr. Lilleholt fortsætter dermed som minister for energi-, forsyning og klima, mens miljø- og fødevareministeren stadig hedder Esben Lunde Larsen.
”Med Esben Lunde Larsen (V) som miljø- og fødevareminister har natur og miljø længe stået i skyggen af landbrugets interesser. Det billede vil næppe ændre sig, selvom vi anerkender de konservatives store indsats for den grønne omstilling”, siger WWF-programleder for skov og biodiversitet, Bo Normander.
”Blandt de få lyspunkter er, at man vil prioritere indsatsen for at standse tabet af biodiversitet. Men det er uklart hvor ambitiøse målene bliver. I forvejen skal Danmark leve op til FN's 2020-mål for biodiversitet, som vi er langt fra at nå”, fortsætter han i en kommentar til regeringsgrundlaget.
Ud over sektionen om natur, er der også blevet til et kapitel om en skærpet klimaindsats, som WWF ligeledes tager forholdsvis positiv imod.
Ny strategi for opfyldelse af FN’s verdensmål
EU varmer ligeledes op til naturtopmødet i december med grønne nyheder. Det skete tirsdag, da forslag til ny europæisk udviklingsstrategi samt plan for arbejdet med FN’s verdensmål blev præsenteret.
Begge tager udgangspunkt i FN’s 2030-agenda om bæredygtig udvikling. I den nye strategi erklærer Kommissionen, at bæredygtig udvikling vil være vejledende princip for alle EU’s politikker.
Fra 2017 vil unionen regelmæssigt rapportere om fremgangen med at gennemføre 2030-strategien og de 17 globale mål. Derudover vil Europa samarbejde med internationale organisationer, civilsamfundet og andre nationer om at gennemføre strategien.
Der er flere af FN's verdensmål, der handler om natur og biodiversitet, herunder særligt mål nr. 14 og 15 om bedre forhold for liv og natur på land og i oceanerne.
Initiativ for renere verdenshave
EU har specifikt søsat et stort initiativ med fokus på oceanerne og mål nummer 14. Verdenshavenes sundhed er også at finde i flere af Aichi-målene, så der er tale om, at man kan fremme både FN’s strategi for bæredygtig udvikling og Aichi-målene med tiltaget.
Initiativet går under navnet International Ocean Governance, og blev præsenteret midt i november.
Udspillet har som formål at forbedre internationalt samarbejde om verdenshavene, minimere menneskeligt pres på oceanerne og skabe forudsætninger for en bæredygtig ”blå økonomi” samt at styrke forskning og data på området.
”Oceaner udgør 70% af kloden. Verden er begyndt at indse, at oceanerne har behov for bedre omsorg. Kun et stærkt international samarbejde kan gøre dette”, siger EU’s miljøkommissær Karmenu Vella, og fortsætter:
”Vi præsenterer en strategi til at forbedre den måde, hvormed oceanerne bliver håndteret, en reducering af det menneskelige pres på oceanerne og investering i videnskab. Dette vil sikre, at marineressourcer bliver anvendt bæredygtigt til glæde for et sundt maritimt økosystem og en blomstrende økonomi for oceaner”.
Der er muligvis flere markante udspil fra Danmark og EU i forbindelse med COP13, men det må de kommende dage og uger vise.
Thomas Jazrawi rapporterer for Globalnyt fra det store FN-topmøde om biodiversitet i Cancún, Mexico, fra 4. til 17. december. Rejsen er støttet af Danidas Rejsebevilling og Europa-Nævnet.
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
