Nu kan cubanere i et vist omfang anvende amerikanske dollars, og der er oprettet post- og telefonforbindelse direkte til og fra USA. Samtidig har otte selskaber det seneste år fået bøder på tre milliarder dollars for at handle med Cuba, noterer foreningen.
Cuba gør klar til at modtage USA's præsident, Barack Obama, som besøger landet fra søndag og frem til tirsdag den 22. marts. Det er første gang i 90 år, at en amerikansk præsident besøger Cuba.
Der hersker en modsætningsfyldt situation, og cubanske medier beretter både håbefuldt og kritisk om USA's politik over for Cuba. Obama har lempet blokaden på enkelte felter, men ikke ophævet den, selv om det nu er 15 måneder siden, han erklærede, at blokaden bør fjernes, hedder det.
Cuba noterer dog små fremskridt
Onsdag meddelte USA's handelsministerium, at cubanere nu legalt kan bruge dollars i en række transaktioner mellem de to lande. Samtidigt udvides amerikanske statsborgeres mulighed for rejse til Cuba – ikke som turister, men i et bestemt ærinder.
Det gælder familiebesøg, kultur, forskning, sport, uddannelse, humanitære projekter og andet. Endelig åbnes der for import til USA. Der skal gives tilladelse i hver sag og gælder kun af varer fra den private sektor i Cuba.
Desuden, kan der nu for første gang i over 50 år sendes breve og pakker direkte mellem Cuba og USA og omvendt. Den første postflyver gjorde turen frem og tilbage i forgårs. Og Cubas telefonselskab ETECSA ogVerizon i USA åbner nu for kommunikationen mellem deres abonnenter.
Bøder i milliardklassen
Men disse skridt fra USA's side frem mod at normalisere forbindelserne modsiges af bøder i milliardklassen til virksomheder i USA og andre lande, der handler med Cuba, ør Dansk-Cubansk Forening gældende.
Senest har firmaet Halliburton i USA for to uger siden fået en bøde på 304.706 dollars for at have handlet en ladning olie med det cubanske selskab, Cupet.
Siden Obama den 17. december 2014 bekendtgjorde sin nye Cubapolitik, har hans regering pålagt fem selskaber i USA og tre udenlandske banker og virksomheder bøder på tilsammen næsten tre milliarder dollars for at handle med Cuba, skriver det cubanske nyhedsbureau Prensa Latina.
For få dage siden bragte det cubanske dagblad Granma en leder om Obamas besøg. Heri skriver skribenten, at USA's præsident vil blive modtaget med gæstfrihed, men der er ikke politisk udsalg i Cuba.
Besøget "er del af en sammensat proces med normalisering af forbindelsen mellem landene, som knap er indledt, og som må udvikle sig på grundlag af respekt, lighed, gensidighed og anerkendelse af vores regerings legitimitet.", skriver Granma.
December 2014 og siden
Den 17. december 2014 gik Obama på TV i USA, samtidigt med præsident Raúl Castro gjorde det i Cuba for at fortælle, at landene ville indlede en forhandling om normalisering af forbindelserne, der har været afbrudt siden USA i 1962 lukkede sin ambassade i Cuba.
Siden december 2014 har der været møder i både Washington og Havanna. Der er åbnet ambassader i de to hovedstæder, men posten som USA's ambassadør i Cuba er fortsat ubesat, fordi Kongressen ikke har godkendt en ambassadør.
Den borgerlige amerikanske tænketank Stratfor betegner Obamas besøg i Cuba som en "milepæl… men normalisering af de økonomiske forbindelser vil kræve langt mere end et enkelt statsbesøg".
Obama har henstillet til Kongressen at ophæve blokaden mod Cuba, men ifølge Stratfors analytikere vil det republikanske flertal i Kongressen næppe give den demokratiske præsident en sådan politisk sejr i et valgår.
Cubas regering presser på, for at Obama bruger de muligheder, han har for at ophæve dele af blokaden og for at administrere den lempeligere.
Cubanske jurister har analyseret alle de love og forordninger, som tilsammen udgør blokaden mod Cuba, og de vurderer, at der kun er fire områder, hvor Obama ikke kan ophæve blokaden, fordi det handler om love, der er vedtaget i Kongressen. Det gælder:
-
Forbud mod at amerikanske statsborgere tager på turistrejse til Cuba.
* Forbud mod at USA-ejede virksomheder i udlandet må handle med Cuba.
-
Bestemmelsen om, at Cuba kan købe visse fødevarer i USA, men kun mod kontant betaling forud for leveringen.
-
Forbud mod handel med jord og ejendom i Cuba, som inden nationaliseringen i 1960'erne tilhørte statsborgere i USA.
USA's blokade koster Cuba dyrt
USA's blokaden har skadet Cubas økonomi voldsomt. Det viser Cuba i en rapport til FN i juni 2015 med tal og konkrete eksempler.
121.192.000.000 dollars. Så meget har blokaden mindst kostet Cuba siden 1962, da blokaden blev indført. Tallet er i 'løbende priser'. Hvor tabet i 1962 er opgjort i 1962-priser, og tabet i 2014 er opgjort i 2014-priser.
Hvis de samlede tab blev opgjort i 2014-priser ville beløbet være cirka syv gange så højt; nemlig omkring 834 milliarder dollars, hedder det.
Hvis tabene fordeles på Cubas 11 millioner indbyggere, udgør tabet 11.000 dollars per indbygger målt i løbende priser eller 76.000 dollars per indbygger målt i dagens priser. Omsat til danske kroner nærmer tabet sig således en halv million kroner for hver cubaner.
Fra maj 2014 til maj 2015 er tabet opgjort til mellem seks og syv milliarder dollars. Og cubanerne er specifikke og forsigtige, understreger de i deres opgørelse.
Sundhedssektor ramt
Sundhedssektoren noterer et tab i 2014-15 på 76.897.734 dollars.
Blandt udgifterne anføres, at Cubas Neurologisk Center (CIREN) bruger Botox til over 50 typer behandlinger. Da Botox fremstilles i USA, må Cuba købe det via et tredjeland, og det forøger prisen fra 200 dollars per enhed til 500 dollars.
Turissektoren noterer et tab på 1,5 milliarder dollars. Industrien noterer et samlet tab på godt 73,4 millioner.
Tabet skyldes hovedsageligt, at Cubas industri er nødt til at handle på andre markeder end i USA. Det øger priserne, giver dyrere transport og valutatab, fordi Cuba ikke kan handle i den mest almindelige internationale handelsvaluta, dollars.
En statslig metalvarevirksomhed (ACINOX) noterer, som en andel af industriens samlede tab, et tab på godt 33 millioner dollars.
ACINOX Comercial står blandt andet for import af tagplader, og i rapporten til FN skriver virksomheden, at hvis man ikke havde haft dette tab, kunne ACINOX Comercial have indkøbt yderligere 31.628 ton galvanisede tagplader. Det kunne have tagdækket 69.582 huse og have forbedre boligforholdene for knap 300.000 cubanere.
Blokaden og de straffe, som virksomheder i verden risikerer at få, hvis de handler i strid med USA's blokade, spiller en kollossal rolle.
Verdens største bøder
"Alene fra januar 2009 til juni 2015 har blokaden tvunget 42 amerikanske og udenlandske virksomheder til at betale 13.279.148.196 dollars for at gøre forretninger med Cuba og andre lande [som er udsat for blokader fra USA)."
Det kan man læse i rapportens kapitel VI, hvori Cuba skriver, at blokaden er i strid med international lov.
"…. retsforfølgelse af Cubas internationale handelsmæssige og finansielle operationer fortsatte i denne periode. Det samme gjorde overgreb og sanktioner mod tredjelande, der opretholder normale forbindelser med Cuba. Hensigten med dette har været at påtvinge resten af verden USA lovgivning. Det er i strid med international lov og et brud på FN-pagten", hedder det i rapporten.
I 2014 fik den franske bank BNP Paribas en bøde på 8,9 milliarder dollars for at have handlet i strid med USA's love om blokader mod Cuba, Iran og Sudan.
Dansk-Cubansk Forening, den 19. marts 2016
Yderligere oplysninger hos:
Formand Sven-Erik Simonsen, tlf. 60 69 22 52
mail: [email protected]
