”Jeg bruger selv det faktum, at Danmark konstant i årtier har givet 0,7 procent af vores bruttonationalindkomst i udviklingsbistand, til at forsøge at presse andre lande til at gøre det samme. Så jeg er 100 procent enig i, at det både er træls og ærgerligt, at vi i 2022 kun nåede 0,67 procent. Men det er mit klare indtryk, at omverdenen godt ved, at det ikke skyldes, at vi i Danmark politisk har besluttet at slække på målet. Man ved godt, at det skyldes en fejl, og at vi hurtigt kommer tilbage til 0,7 procent. Så mere er det ikke gået ud over vores renommé. Og nu strammer vi op på processerne, så det ikke sker igen.”
Sådan lød det fra Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, på et samråd i Folketingets udenrigsudvalg tirsdag eftermiddag indkaldt af udviklingsordførerne fra Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet, der ville have en forklaring på underforbruget i 2022 og en plan for, hvordan Danmark undgår at havne i samme situation igen.
”Det er jo helt, helt ekstraordinært, at Danmarks bruttonationalindkomst lander 12 procent højere, end da vi udarbejdede finansloven, sådan som det skete i 2022. Alene dét lagde mere 2 miliarder kroner til den bistand, vi skulle yde i 2022 end forventet for at nå de 0,7 procent,” argumenterede Dan Jørgensen, der glædede sig over, at den danske bistand i 2022 alligevel nåede rekordhøje 19,6 milliarder kroner. Og at de penge, der kom til at mangle i bistand i 2022, vil blive udbetalt i år og de følgende år. Han understregede også, at alle de tilsagn om udviklingsbistand, der har været enighed om, er kommet til udbetaling. Miséren skyldtes ifølge ministeren alene tekniske og udefrakommende udfordringer.
Oplysninger tilbageholdt?
”Hvornår blev ministeren klar over risikoen for, at de 0,7 procent ikke ville blive nået i 2022? Vi blev kontaktet af journalister allerede i foråret, hvor de pegede på, at der var noget, der ikke stemte,” spurgte den radikale Christian Friis Bach, og SF’s Marianne Bigum tilføjede, at ”vi har spurgt og spurgt til tallene, men ikke kunne få informationer.”
Dan Jørgensen afviste fuldstændigt at have tøvet med at handle og med at informere: ”Vi har været på sagen fra dag 1, hvor vi hørte om risikoen for, at noget kunne være galt. Og jeg informerede ordførerkredsen allerede midt i april, mindre end en måned efter jeg selv først hørte om risikoen. På dét tidspunkt havde vi ikke de endelige tal – hvilket jeg også fortalte. Og da vi så havde de endelige tal i midten af juli og indrapporterede dem til OECD DAC, underrettede jeg ordførerkredsen med det samme.”
Det må ikke ske igen
Men hvis minister og ministerium har handlet i tide, hvordan undgår vi så, at det sker igen? ville ordførerne vide og kom selv med flere forslag: ”Planlæg ekstra tilsagn ud over de 0,7 procent, så der er en buffer at tage af. Hvis vi bliver ved med kun at budgettere med tilsagn på 0,7 procent, indhenter vi jo aldrig det forsømte,” lød det fra Sascha Faxe (Alt) og Christian Friis Bach (R).
Dét forslag tog Dan Jørgensen ikke til sig: ”Den efterreguleringsmekanisme, vi har brugt de seneste år, fungerer. Men vi skal gå processerne efter i sømmene og stramme op, så det ikke sker igen. gerne sammen med jer.”
Find penge andre steder til flygtninge
Trine Pertou Mach fra Enhedslisten foreslog, at modtagelse af flygtninge finansieres af flere forskellige kilder og ikke af udviklingsbistanden alene: ”Det gik blandt andet galt sidste år, fordi der var afsat alt for stor en del af udviklingsbistanden til flygtningemodtagelse i Danmark. Det har vi oplevet flere gange. Hvis vi finansierede bare en del af flygtningemodtagelse med andre midler end udviklingsbistand, kunne vi komme det problem til livs,” foreslog hun og tilføjede, at ”det jo ikke forhindrer, at vi afrapporterer alle de udgifter, der kan rapporteres som bistand til OECD DAC, som bistand.”
Men dét fik hun ikke Dan Jørgensen med på: ”Regeringen har ingen planer om at lave om på gældende praksis, hvor vi finansierer al den flygtningemodtagelse, vi kan, som bistand.” Og så tilføjede han, at regeringen på finanslovsforslaget for 2024 har afsat langt færre penge til flygtningemodtagelse end i 2022 og 2023. Knapt 800 millioner kroner. ”Til gengæld har vi budgetteret med en reserve på næsten 1,1 milliard kroner, der kan bruges til formålet, hvis det viser sig nødvendigt, men som hurtigt kan konverteres til anden bistand, hvis det ikke gør.”
850 mio. ekstra på vej i 2023 – stadig uvist til hvad
Udviklingsordførerne bad også om garantier for, at de 850 millioner kroner, Danmark udbetalte for lidt i 2022 til at nå de 0,7 procent, vil komme til udbetaling allerede i år. Og dét fik de:
”Jeg har allerede i mine første orienteringer til jer skrevet, at det vil ske, så det vil det selvfølgelig,” garanterede Dan Jørgensen, der dog endnu ikke kunne løfte sløret for, hvornår det vil ske, og hvem de ekstra penge vil gå til. ”Vi kigger på allerede indgåede tilsagn og ser på, om nogen af udbetalingerne kan fremskyndes og eller forhøjes. Det vil ske i løbet af efteråret, og I vil blive orienteret,” lovede ministeren, der dog ikke var med på ligefrem at inddrage forligskredsen i beslutningen om, hvem pengene skal komme til gode.
Er de 100 ekstra klimamillioner nu også ekstra?
I forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2022 indgik den daværende S-regering en politisk aftale med de fire partier bag samrådet om at afsætte 100 millioner kroner ekstra til klimatilpasning og klimaskabte tab og skader i 2022. ”Hvordan vil ministeren sikre, at det faktisk er additionelle midler, når 0,7 procent-målet ikke er nået i 2022?” ville spørgerne vide. Men det fik de ikke meget ud af.
”De 100 millioner kroner ekstra er både bevilget og udbetalt – helt som aftalt. Og det ER ekstra midler ud over dem, der var i finanslovsforslaget for 2022. Det rokkes der ikke ved, selv om vi kun nåede 0,67 procent i 2022,” lød Dan Jørgensens udlægning.
