Klimaforandringer, konflikter og stigende priser på verdensplan betyder, at Mali, Burkina Faso, Niger og det nordøstlige Nigeria står midt i en alvorlig fødevarekrise. Ruslands angreb på Ukraine har gjort det endnu værre, fordi blandt andet Ukraines hvedeksport er blevet stærkt begrænset, og det mærker befolkningerne i verdens fattigste og skrøbeligste lande.
Den danske regering har i dag meddelt, at den bevilger 100 millioner kroner til humanitær bistand til regionen. Midlerne vil især gå til indsatser for fødevaresikkerhed og ernæring, herunder adgang til vand og sanitet, samt forbedring af den generelle humanitære situation i landene, der hvor behovene er størst, som ministeriet udtrykker det.
En række danske organisationer er tilstede i regionen, og en femtedel af beløbet kanaliseres gennem nogle af disse organisationer.
Sådan fordeles de 100 millioner kroner
FN’s Fødevareprogram (WFP) i Mali og Burkina Faso: 40 mio.kr.
Danske NGO’er i Mali: 20 mio. kr.
FN’s Børnefond (UNICEF) i Niger: 20 mio.kr.
Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) i Nigeria: 20 mio. kr.
I alt: 100 mio. kr.
Danmark bidrog sidste år med ca. 172 millioner kroner i humanitær bistand til Sahel gennem blandt andet FN, den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) og danske organisationer. Med den nye bevilling kommer det danske humanitære bistand til regionen op på 216,9 millioner kroner.
Kilde: Udenrigsministeriet
”Vi har naturligvis fortsat stort fokus på Ruslands krig i Ukraine. Men vi har ikke glemt de andre dybt alvorlige humanitære kriser på verdensplan, som endda rammes hårdest af den globale fødevarekrise. Vi må nu og her støtte yderligere op om befolkningerne i Sahel og det nordøstlige Nigeria med akut og livsreddende hjælp,” siger udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S).
En kompleks krise
Krisen i Sahel er kompleks og under forværring. I de centrale Sahel-lande (Mali, Niger og Burkina Faso) er den humanitære krise eskaleret som følge af voldelige konflikter, stigende flygtningestrømme, klimaforandringer og den globale fødevarekrise. FN vurderer, at et historisk højt antal menneskesker i regionen – knap 15 millioner – har behov for humanitær støtte i 2022.
Den humanitære situation i det nordøstlige Nigeria, nærmere bestemt staterne Adamawa, Borno og Yobe, der grænser op til Niger, er dybt alvorlig. Her vurderer FN, at omkring otte millioner mennesker i år har behov for nødhjælp.
Særligt fødevarekrisen er alarmerende. De centrale Sahel-lande og Nigeria er blandt verdens mest fødevareusikre. Den stigende fødevareusikkerhed skyldes i særlig grad konflikt og fordrivelse kombineret med klimaforandringer og stigende temperaturer, flere års dårlig høst og inflation på basale fødevarer – også med krigen i Ukraine som medvirkende faktor. FN kategoriserer det nordøstlige Nigeria som globalt ”hotspot” for fødevarekrise.
Som det har været tilfældet tidligere år – og som det også er tilfældet i de fleste andre humanitære kriser – så matcher den bistand, der kommer slet ikke de behov, som FN og andre internationale aktører har identificeret.
Ifølge FN’s Fødevareorganisation (WFP) er op mod 345 millioner mennesker nu akut fødevareusikre på verdensplan – en massiv stigning på mere end 200 millioner mennesker i forhold til før pandemien. 50 millioner mennesker befinder sig tæt på hungersnød.
