Dansk NGO: Oversvømmelser og kulde i Asien kræver mange ofre

Forfatter billede

I Indonesien og på Sri Lanka (Ceylon) har oversvømmelser drevet tusinder af mennesker fra deres hjem. I Bangladesh er over to millioner påvirket af den værste kulde i 45 år, skriver CARE Danmark i en pressemeddelelse onsdag.

CARE er til stede i de tre lande for at hjælpe ofrene og ruste befolkningen mod kommende katastrofer, hedder det.

Siden den 18. december har Sri Lanka fået meget mere regn end normalt, og det har resulteret i voldsomme oversvømmelser og jordskred. Mindst 45 personer er døde, og næsten 14.000 familier har helt eller delvist mistet deres hjem.

Også i Indonesiens hovedstad Jakarta kæmper befolkningen med oversvømmelser, og over 19.000 indbyggere er evakueret. Selv om regnen lige nu er aftaget, frygter man stadig mere regn, forklarer CAREs landedirektør i Indonesien, Fru Vanwel:

Går værst ud over de fattige

Længere nordpå, i Bangladesh, er over to millioner ramt af den værste kulde i årtier.

Alene på ét hospital i distriktet Kurigam er to ældre og 19 børn – de flest nyfødte og piger – døde på grund af kulde-relaterede sygdomme, så som lungebetændelse.

“Når klimaet viser sig fra sin værste side, er det først og fremmest ekstremt fattige mennesker, som bliver ramt. Mange af dem har ikke tag over hovedet og ingenting at stå imod med, når det går løs”, siger Morten Faurby Thomsen, CARE Danmarks landekoordinator i Nepal og Vietnam og fortsætter:

“Derfor er det vigtigt, at vi arbejder med fattige og udsatte mennesker, inden katastroferne rammer. De skal have hjælp til at styrke sig selv, så de har råd og forråd nok til at klare sig igennem en oversvømmelse, kuldebølge eller en helt tredje klimatrussel”.

Sætter ind med hjælp

CARE i Bangladesh har uddelt 30.000 tæpper i distrikterne Gaibandha, Kurigram, Rangpur, Nilphamari og Lalmonirhat og planlægger at nå ud til endnu 28.000 familier, der hver får to tæpper.

På Sri Lanka har CARE koordineret nødhjælpsindsatsen med andre humanitære organisationer og uddeler nødhjælpsartikler, såsom sæbe, spande, køkkenredskaber, mad og tag til midlertidige boliger.

Yderligere oplysninger hos:
Presseansvarlig Liv Helstrup Østergaard
E-mail: [email protected], tlf. 35 200 146 og 31 10 26 83