Danske journalister giver 700.000 til udenlandske kollegaer i nød

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

På Danske Journalistforbunds (DJ) delegeretmøde 28. og 29. april blev der indsamlet over 700.000 kroner til fagforeningens fond, der støtter nødstedte journalister i verdens brændpunkter. Det skriver fagforeningen på sit website mandag.

Fonden, DJ Safety, administreres af organisationen International Media Support. Midlerne samles ind blandt DJs medarbejderforeninger, kredse og grupper.

Gennem de seneste 20 år har DJ Safety samlet mere end 11 millioner kroner ind. Det samlede beløb i år blev 700.470 kroner. Det er det hidtil største indsamlede beløb.

Støtten går f.eks til journalister fra lande hærget af væbnede konflikter eller med ringe ytringsfrihed, der er truet på livet og har måtte flygte fra deres hjemland på grund af deres arbejde.