Impact Academy består af et modul før udrejse, et modul i udlandet og et modul efter hjemkomsten. Indtil for nylig har det kun været muligt at afvikle et fuldt modul under udrejse for de volontører, der rejste til Mellemamerika, men sådan er det ikke mere.
Nu holdes der også et fuldt modul i udlandet for de volontører, der rejser til Asien.
Viva vurderer, det er vigtigt, at noget af volontøruddannelsen foregår under opholdet, hvor kulturmødet er blevet en levende virkelighed og ikke blot er et teoretisk begreb.
Det ruster volontørerne bedre til arbejdet på børne- og ungeprojekterne, at de kan tage reelle problemstillinger op undervejs.
Viva er en international kirkelig og humanitær børneorganisation, hvis mål er at forbedre børn og unges vilkår. I Vivas volontørprogram Impact er målet at mobilisere unge til medansvar og engagement for verdens udsatte børn og unge.
www.viva.dk