I Danmark har vi haft demokrati i over 150 år. Det var ikke en hurtig proces, og der har været mange skridt på vejen.
I Tunesien er demokratiet, som vi kender det i Danmark, en ny ting.
I 2011 måtte den tidligere præsident træde af efter 24 år, og landet skal derfor vænne sig til en ny form for samfundsopbygning. 6. maj 2018 blev det første demokratiske lokalvalg i Tunesien afholdt. Dette valg betyder meget for befolkningen. Men, hvad betyder det for den yngre generation?
Måden at føre demokrati på er forskelligt fra land til land. Når man snakker med de unge tunesere, lyser det generelt, at der er en mistillid til politikerne. Systemet er stadig nyt, og hvad enten det er sandt eller ej, så er ordet ”korruption” noget, der bliver hørt flere gange.
Mistillid og mangel på viden
Der er meget håb for fremtiden, dog er demokratiet endnu ikke en selvfølge, som herhjemme. Mange tunesere tror endnu ikke på systemet fuldt ud, og manglen på viden om valget, og kandidaterne, gør det svært at engagere sig i det lokale samfund.
Selvom lysten til at være en god medborger ved det lokale valg er tilstede, er der stadig begrænsninger. Og når man spørger, hvad de unge mennesker tænker om lokalvalget, er der en del forvirring. De ved endnu ikke, hvordan det kommer til at blive efter valget, men ser flere fordele ved de nye muligheder.
Især nævnes den, forhåbentlig, forbedrede kommunikation i landet, da det nu ikke bliver styret udelukkende af én præsident, men hver region får eget budget og administration. Det gør det lettere for regionerne at få indført et ord i den nationale politik.
Selv drømmer de unge tunesiske spejdere om mere sikkerhed i Tunis’ forstæder. Her er befolkningen fattigere end i centrum, og de har endnu ikke lært at håndtere den nye frihed, som er kommet til efter Det Arabiske Forår.
Håb for fremtiden
Med tiden regner tuneserne med, at det vil blive bedre, fordi befolkningen vænner sig til det demokratiske styre og de nye rammer for tilværelsen, desuden også opgaven om selv at skulle engagere sig i det samfund, man er en del af. Det er heldigvis noget, som de unge tunesere har en masse gode ideer til, hvordan man kan gøre.
Det første skridt er at oplyse befolkningen om de ændringer, som sker i det tunesiske samfund. Det skal danne grundlag for, at folk kan arbejde videre mod et fælles mål. Dette mener tuneserne kan gøres ved hjælp af de sociale medier, hvor man kan ramme især de unge, som er Tunesiens fremtid.
Skolen er også et af punkterne, som tuneserne har i fokus. Her synes de godt, man kunne inkludere snakken om politik bedre, så de unge er klar til at stemme, når de bliver myndige. Godt nok er der stadig et par år til, at de selv må stemme. Men indtil da er der rig mulighed for at være en aktiv del af landets fremtid, og engagere sig i det lokale samfund.
Agnete Rønne, Knud Asbjørn Kjersgaard Olesen og Niels Løgstrup Sørensen er medlemmer af KFUM-spejderne.
KFUM-Spejderne har i ti år samarbejdet med den tunesiske spejderbevægelse – partnerskabet er blevet forlænget til 2021 støttet af udenrigsministeriets ungepulje under Dansk Arabisk Partnerskabs Program, Messengers of Peace og Eric Frank Trust.
Under lokalvalget havde KFUM-spejderne en gruppe unge spejdere i Tunesien, hvor de spurgte unge tunesiske spejdere om deres oplevelse med Tunesiens første demokratiske lokalvalg.
