Jørgen Olsen
Jørgen Olsen (født 1951) er koordinator i Genvej til Udvikling (GtU), hvis modernetværk er Emmaus International (EI), stiftet af Abbé Pierre.
Han har gået i livets skole og kommer tæt på definitionen af en halvstuderet røver. Aktiv i EI siden 1969 – i 2011 valgt til EI’s politiske udvalg, hvor der sidder 2 afrikanere, 2 asiater, 2 latinamerikanere og 4 europæere. Genvalgt til udvalget for anden og sidste 4-års periode i september 2015.
I 1978 var Jørgen Olsen med til at stifte GtU med baggrund i sin og medstifternes erfaringer med forskellige organisationer i og uden for Emmaus. GtU samarbejder med en halv snes græsrodsbevægelser i Vestafrika, især Kooperativet i Amataltal (Niger) og Pag-la-Yiri (Burkina Faso), som er den organisation i hele Emmaus International med flest medlemmer, 11.000, hvoraf de 10.000 er kvinder. Samarbejdet omfatter køb og salg af håndværksprodukter. og i Amataltal desuden brøndrenoveringer, kvægavl, havebrug og tosproget undervisning (tuaregisk og fransk) for børn og voksne.
Tak til Jørgen Harboe for indlægget ”Anders Georgs sure opstød.” Vi trænger til mange flere sure opstød og andre former for debatindlæg.
Læs her: Anders Georgs sure opstød
Paraplyorganisationen CISU (Civilsamfund i Udvikling) har i en årrække haft over 300 medlemsorganisationer, og flertallet af dem modtager penge fra DANIDA, direkte eller via CISU, til små og lidt større udviklingsprojekter spredt over det meste af kloden.
Hvis man spørger en tilfældigt udvalgt af disse organisationer, hvad vedkommende står for, vil svaret typisk være: ”Vi støtter et projekt i XXXX, som ….”, med andre ord: Værdigrundlaget er lig med aktiviteten. Man har lært nogle sydlige mennesker at kende på en rejse og lovet, at man vil prøve at rejse penge til at forbedre deres levevilkår.
Det er fint nok i sig selv; men det er anderledes end det, som gælder for de store gamle organisationer. Hvad enten det er Røde Kors, Red Barnet eller Mellemfolkeligt Samvirke (MS) og andre, er der tale om internationale organisationer, som i tidernes morgen har fået en dansk aflægger, efter at værdigrundlaget var på plads. MS har ganske vist et godt dansk navn; men som Jørgen Harboe skriver, kommer værdigrundlaget primært fra udlandet: ”rødder i fredsbevægelsen, de kristne kvækere og En Verden”.
At de nyere og mindre danske organisationer typisk opstår på grund af møder med konkrete behov og konkrete partnerorganisationer, bør imidlertid ikke udelukke, at der før, under og efter projektforløbene kan opstå nyskabende overvejelser af både praktisk og teoretisk art, som kan skærpe tankerne og gavne arbejdet rundt om i udviklingsmiljøet.
Smid forsigtigheden
Jeg har en formodning om, at de mange CISU-medlemmer og andre tier med deres overvejelser, fordi de er bange for ikke at få de rare penge fra DANIDA. Smid den forsigtighed over bord! Den er ganske unødvendig! DANIDA vil gerne give penge til folkelige organisationer – det er en del af udviklingsbistandens børnelærdom, at når DANIDA sender penge gennem konsulentfirmaer, bliver arbejdet dyrere, end hvis de laver det selv, hvorimod det bliver billigere, når folkelige organisationer forvalter midlerne.
Min organisation har ikke fået en eneste løftet pegefinger fra DANIDA i medfør af de snesevis af blogindlæg jeg har skrevet på Globalnyt, heller ikke Loven eller samvittigheden? – dette indlæg fortæller, hvordan mit modernetværk Emmaus både i pionérårene og i nutiden har følt sig nødsaget til at bryde loven for at redde menneskeliv. Jeg har i øvrigt fravalgt at forsøge en partipolitisk karriere, netop fordi det må være fuldstændig udelukket, at politikere bryder loven, hvorimod folkelige organisationer må have muligheden for at lade samvittigheden råde.
Folkelige organisationer har også ret og pligt til at meddele omverdenen, hvad man har på hjerte, herunder i form af sure opstød.
