Søndag var det 55 år siden, at Brasiliens militær væltede præsident João Goulart og indsatte en række af generaler på præsidentposten i de næste to årtier.
Det bør fejres, mener præsident Jair Bolsonaro og han har derfor opfordret militæret til højtideligholde dagen.
Det har sat mange brasilianske sind i kog. For selvom antallet af drab og omfanget af overgreb under det brasilianske militærdiktatur slet ikke kan måle sig med diktaturerne, der regerede de store naboer Argentina og Chile, så kaster de 21 års militærstyre fortsat lange skygger i det brasilianske samfund.
I løbet af weekenden var der demonstrationer i flere storbyer mod Bolsonaros forslag men diskussionen i landet handler ikke kun om, hvorvidt kuppet skal mindes men også om, hvordan det i givet fald skal mindes. Blandt andet har landets forsvarsminister Fernando Azevedo e Silva sagt, at ”højtideligholdelse” måske ikke er det rette ord men at en officiel markering er vigtigt fordi ungdommen skal vide, hvad der skete,” skriver New York Times.
Ingen er blevet retsforfulgt
Generalerne var ved magten fra 1964 til 1985 og først i 1988 blev den nuværende, demokratiske grundlov vedtaget.
Ifølge en national sandhedskommission, der i 2014 fremlagde resultatet af to års arbejde, blev mindst 8.300 medlemmer af landets oprindelige befolkninger blev dræbt i perioden. Kommissionen skrev dog, at tallet sandsynligvis var en del højere men at det ikke kunne dokumenteres.
Mere præcise tal er der, når det handler om personer, der blev anset som direkte modstandere eller kritikere af styret. 434 politiske dræbt eller ”forsvundet” – altså tilbageholdt og ikke set siden – af regimets agenter, konkluderede kommissionen.
Drabene og overgrebene har ikke haft retslige konsekvenser for en eneste person. For i 1979 – under militærstyret – blev der vedtaget en lov, som gav amnesti for personer, der havde medvirket til eventuelle overgreb. Loven blev bekræftet af landets højesteret i 2010.
Et slag mod kommunismen
Jair Bolsonaro er selv tidligere kaptajn i hæren og blev i oktober 2018 valgt på en højrepopulistisk dagsorden, der gav ham tilnavnet ”den tropiske Trump” med henvisning til USA’s præsident Donald Trump.
Bolsonaro mener ikke, at der var tale om et militærkup men om et nødvendigt og veludført slag mod kommunismen, hvilket også var USA’s holdning i 1964.
For fem år siden gik han selv forrest med en hyldest til kupmagerne i 1964. Dengang var han menigt medlem af parlamentet og fejrede 50-årsdagen med et stort gult banner foran forsvarsministeriet med teksten ”Takket være jer er Brasilien ikke Cuba”.
Det har ikke været almindeligt eller populært at tale pænt om tiden under militærstyret og flere af landets præsidenter siden demokratiets genindførelse var selv aktiv i kampen mod militærstyret.
Fredag afgjorde en føderal domstol i hovedstaden Brasilia, at militæret ikke måtte højtidligeholde kup-dagen, da det ikke ville være i overensstemmelse med landets demokratiske grundlov fra 1988 og desuden kunne underminere bestræbelserne for at opnå forsoning.
Men allerede lørdag afgjorde en dommer ved en appeldomstol, at det ikke ville være et problem at gennemføre højtideligholdelser af kuppet.
Landet er i dag stærkt nok til at kunne rumme mange politiske opfattelser, og eftersom dagen tidligere år er blevet højtideligholdt på militærforlægninger rundt omkring i landet, så kan jeg ikke se, at der skulle være problemer med det, sagde dommeren ifølge France24.
