Den økonomiske krise i Venezuela har fået hundredetusinder til at forlade landet og siden begyndelsen af 2018 er 547.000 rejst ind i Ecuador via Colombia. I august er strømmet taget til og i gennemsnit er der ankommet flere end 4.000 om dagen, skriver FN’s nyhedsservice.
Menneskestrømmen lægger stort pres på Ecuadors myndigheder og der er erklæret undtagelsestilstand i de tre nordlige provinser Carchi, Pichincha og El Oro.
Mange af migranterne rejser til fods og er mange dage undervejs. En del af dem løber tør for penge undervejs og overnatter de i det fri.
Flertallet af venezuelanerne, der kommer ind i Ecuador fortsætter mod Peru og Chile. Men omkring en femtedel bliver. For mange er det velhavende Chile drømmemålet og man taler ligefrem om “den chilenske drøm”.
På verdensplan er tallet steget fra 700.000 til 1,6 millioner i den samme periode.
Landene i Latinamerika har tradition for at være åbne over for flygtninge og migranter fra andre lande på kontinentet.