For nylig indtog Somalilands nye præsident, Abdirahman Mohamed Abdullahi ”Irro”, sin post i den selv-erklærede nations hovedstad, Hargeisa.
Det er fjerde gang, at en ny præsident overtager embedet efter direkte demokratiske og internationalt observerede valg, siden Somaliland erklærede sig selvstændigt i begyndelsen af 1990’erne.
Valget var blevet udskudt i to år, men blev rost af de internationale observatører. Irro, der stillede op for oppositionspartiet Waddani, fik 64% af stemmerne, mens omkring 35% af stemmerne gik til den siddende præsident, Muse Bihi Abdi fra Kulmiye-partiet.
Den nye præsident overtager mere end bare en ordinært svær og økonomisk presset indenrigspolitisk situation. Somaliland, der ellers er kendt for at være den fredeligste og mest stabile del af Somalia, er blevet ramt af væbnet konflikt og tab af territoriel suverænitet i dele af landets østlige provinser.
Dertil har Somaliland i det seneste år været centrum for en bekymrende eskalerende diplomatisk konflikt mellem på den ene side Somaliland og Etiopien og på den anden side Egypten og Somalias. En konflikt, som du kan læse mere om her på Globalnyt.
Konflikten, der drejer om en forståelsesaftale mellem Etiopien og Somaliland, hvis præcise ordlyd er ukendt. Men efter sigende giver aftalen Etiopien en eftertragtet landkorridor via Somaliland til havet, mens Etiopien til gengæld vil anerkende Somaliland som en selvstændig nation.
Somaliland
Somaliland er en ikke internationalt anerkendt stat mellem Somalia, Etiopien og Djibouti. Der præcise indbyggertal kendes ikke, men blev i 2021 officielt estimeret til at være omkring 4,3 millioner og en meget høj befolkningsvækst. 1,3 mio. vælgere registrerede til dette valg.
Somaliland, kendt for sin relative politiske stabilitet og sikkerhed, og afholdelse af uregelmæssige, men internationalt roste, direkte demokratiske præsidents- og parlamentsvalg. Det øverste hus i parlamentet, de traditionelle ældres hus, har ikke været til valg.
Den studehandel er dog helt uacceptabelt for den Somaliske regering, der altid har set Somaliland som en del af Somalia.
Om aftalen stadig er i spil er dog usikkert, efter at der er indgået en aftale i Istanbul, mellem Etiopien og Somalia, mæglet af Tyrkiet. Det er dog stadig blot en foreløbig aftale, og de tekniske forhandlinger starter først i februar.
Med alt det i mente har Globalnyt talt med Matthew de Waal, som er redaktør ved tænketanken Sahan, der specialiserer sig i politik i Afrikas Horn.
I det følgende deler Matthew de Waal nogle af sine betragtninger om valget, Irro og hvad valget af den nye præsident kan komme til at betyde for Somaliland og regionen.
Hvad betyder Irros sejr for Somaliland, og hvorfor vandt han?
“Først og fremmest ser jeg det, at oppositionen vandt, som et klart tegn på den fortsatte sundhed og styrke, der findes i Somalilands demokrati og demokratiske institutioner. Særligt her midt i den bredere globale tilbagegang for demokratiet.”
”Somalilands nationale valgkommission gjorde et imponerende stykke arbejde og er blevet rost af de udenlandske observatører. Kvinder spillede en stor rolle i valgene, under valgkampen og som vælgere. Dette var det fjerde vellykkede direkte præsidentvalg i Somaliland, og skiftet fra Kulmiye-partiet til Waddani-partiet markerer en ændring af magten i landet med hensyn til præsident, parti og (sub-)klan.”
Kvinder spillede en stor rolle i valgene, under valgkampen og som vælgere
Matthew de Waal
Klanernes betydning
Klaner og sub-klaner er helt centrale for Somalilands samfundsstruktur og politiske diskussioner.
Der er formelle og uformelle mekanismer til at sikre deling af magt og ressourcer mellem de forskellige klangrupper, men disse er ofte ikke tilstrækkelige, selvom det traditionelle politiske system og de ældre har ry for at være dygtige til at skabe fred og lave kompromisser.
Læs mere her på Globalnyt, om de somaliske klaner og klanpolitik, og en analyse af Somaliland som klan-demokrati her.
Isaaq-klanen og dens forskellige sub-klaner udgør befolkningsmajoriteten i Somaliland, og det er ofte imellem disse grupper at de afgørende politiske alliancer og parlamentariske konflikter udspiller sig.
Andre faktorer, som religion og regeringsførelse har også stor betydning for stemmeafgivelse, men klanerne spiller som sagt den helt centrale rolle.
“Waddani har sikret sig sit mandat ved at slå Kulmiye i alle områder, der ikke primært befolkes af Habar Awal (præsidentens sub-klan). Støtten til Waddani er bred. Irro udvidede basen ud over Habar Yonis (Irros Isaaq sub-klan) og vandt en betydelig del af stemmerne, selvom der var en lavere valgdeltagelse end ved det sidste valg.”
Habar Awal sub-klanen, og specifikt den undergren der hedder Sacad Muuse, er præsidentenss egen klan, og har været hans hovedstøtter i valgkampen. Habar Yonis, er Irros sub-klan, en gruppe der i mange år har oplevet sig sat til side politisk og økonomisk, på trods af måske at være den største af Isaaq klan-grupperne.
“Men valgresultatet kan bestemt også læses som en stemme imod Kulmiye og Bihi. Der er et reelt ønske om forandring, og en fornemmelse af, at Waddani kunne tilbyde dette.”
Den tidligere præsident Bihi har en fortid som officer i den somaliske hær. Han har slået hårdt ned på både demonstrationer og politiske modstandere i løbet af sin tid som præsident.
Mange opgaver venter
En af de vigtigste opgaver for den nye præsident er at håndtere Somalilands indre splid.
I 2023 opstod der væbnet konflikt i det østlige Somaliland, omkring byen Las Anod, hvor militser fra SSC-Khatumo bevægelsen – der primært består af medlemmer af Dhulbahante sub-klanen – efter måneders blodige kampe pressede Somalilands hær ud af området omkring Las Anod. Oprørerne føler sig ekskluderet og overset af Somalilands centrale styre.
“Med denne nye regering er en mulighed for at genstarte forhandlingerne med SSC-Khatumo og de dele af Dhulbahante-klanen, som støtter gruppen. Sandsynligvis vil de søge at starte en form for forhandlinger, måske medieret af Djibouti,” forklarer
“Så det at køle temperamenterne vil være højt på Irros dagsorden, og han kan være mere succesfuld end sin forgænger Bihi, som er ilde set i de østlige regioner af Somaliland.”
Hvad er ellers Irros politiske projekter?
“Vi ved også ikke ret meget om, hvad han vil prioritere, når han træder ind i embedet. Der har været en masse uklare svar fra Waddani om, hvor de står på flere spørgsmål.”
Et af de mest betydningsfulde politiske projekter, der er blevet bragt på banen, er genoptagelsen af samtaler med Mogadishu
Matthew de Waal
“Økonomisk forventes Irro at tage fat på det høje niveau af ungdomsarbejdsløshed og adressere nogle af utilfredshederne i øst og vest i landet blandt ikke-Isaaq-klanerne. Han vil sandsynligvis også begynde at sikre nogle af de finansielle strømme mod Habar Yonis sub-klanen, herunder fra Berbera.”
I kystbyen Berbera er der blevet bygget en større kommerciel havn, med støtte fra Qatar. Du kan læse mere her på Globalnyt, om havnen og dens regionale betydning.
Fordele fra større projekter i Somaliland, som havnen og handelskorridoren med Etiopien, har dog en tendens til primært at gå til de klaner, der bebor de udviklede områder og den siddende regeringsleders eget bagland.
“Et af de mest betydningsfulde politiske projekter, der er blevet bragt på banen, er genoptagelsen af samtaler med Mogadishu. Det er dog slet ikke klart afgrænset, under hvilke betingelser disse kan udføres og med hvilket mål. Somalias føderale regering står over for flere større forfatningsmæssige og valgmæssige kriser.”
“Der er en udbredt bekymring hos store dele af befolkningen over, at Waddani ikke er særligt tæt knyttet til uafhængighedssagen.”
Lange perioder med fred
Et vigtigt spørgsmål i Somaliland handler som nævnt om kampen for selvstændighed fra Somalia.
Efter mange års brutal borgerkrig – med elementer af etnisk/klankonflikt og udrensning – og Somalias statskollaps i 1991, erklærede Somaliland sig som uafhængig stat, opfølgeren til det Britiske Somaliland.
Staten blev oprettet over flere år efter langvarige konferencer med repræsentanter fra regionens klaner, og oprørsbevægelsen SNM. Og det politiske system har om ikke andet formået at skabe lange perioder med fred og sikkerhed, som ikke er set på samme måde i de øvrige somaliske regioner.
De skiftende somaliske regeringer har dog hidtil succesfuldt modsat sig at Somaliland får status som selvstændig nation, på trods af deres manglende evne til at udøve kontrol over Somaliland.
”Men det kan ende med at være meget svært for somalilænderne at sluge en situation, hvor den nye regering åbner forhandlinger med Somalias føderale regering, uden klart at have signaleret deres position om uafhængighed,” siger Matthew de Waal.
Målet om at opnå selvstændighed er stadig betydningsfuldt for store dele befolkningen, særligt for medlemmer af Isaaq-klanen i de centrale regioner. Hvor stor opbakningen til fuld uafhængighed er, er dog reelt uvist.
“Elementer inden for Waddani har bånd til Mogadishu, og flere embedsmænd blev set omfavne Somalias udenrigsminister Fiqi åbent i Djibouti ved en nylig konference, til nogle somalilænderes fortrydelse .”
Mogadishu kompromisløs
Somalilands skiftende regeringer har gennem tiden uden held lobbyet og appelleret til det internationale samfund om at få status som en selvstændig nation, og dermed de muligheder og rettigheder der følger med.
Disse forsøg er langt henad vejen blevet blokeret af de Somaliske regeringer som det internationale har anerkendt siden statskollapset, både før og efter at disse regeringer igen besad landets hovedstad.
“Waddani vil sandsynligvis søge at mindske spændingerne med den somaliske føderale regering og deres allierede, men Mogadishus kompromisløse attitude vil gøre dette kompliceret,” siger Matthew de Waal.
Mange somalilændere ønsker ikke, at deres fremtid er bliver bundet til en vaklende føderal regering i Somalia
Matthew de Waal
“Hvis Hargeisa-Mogadishu-samtalerne genoptages, bør Waddani være meget påpasselige. Somalias internationalt anerkendte regeringer har over årene overtrådt næsten alle dele af tidligere aftaler og brugt mange af de redskaber, de har, til at undergrave Somaliland.”
”Den føderale regering i Somalia har også etableret bånd med SSC-Khatumo til Hargeisas misbilligelse. Der er betydelig mistillid til Mogadishu, og mange somalilændere ønsker ikke, at deres fremtid er bliver bundet til en vaklende føderal regering i Somalia.”
Trump-effekten
Endelig skal den nye regerings tilgang til udenrigspolitik også ses i kontekst af Trumps genvalg, forklarer Matthew De Waal:
“Det skaber en følelse af ‘nu eller aldrig’ med anerkendelsen af Somaliland. En række pro-Somaliland embedsmænd forventes at vende tilbage til poster i den amerikanske regering, og Projekt 2025 henviser specifikt til Somaliland. Irro kunne bygge videre på sine forgængeres internationale bejlen og bringe anerkendelsen i mål.”
Det er den højreorienterede tænketank The Heritage Institutes lange policy dokument, Projekt 2025 – som mange politiske kommentatorer ser som en slags uofficiel handlingsplan for den nye Trump administration – der specifikt nævner Somaliland, som en nyttig strategisk partner.
I løbet af årene har Somaliland fået en del støtte fra den ultra-liberalistiske højrefløj – der især har beundret den genopbygning og udvikling der fandt sted med en helt minimalistisk stat og meget begrænset international støtte, især i landets tidlige år.
Så sent som d. 12/12 har Scott Perry, medlem af den amerikanske kongres, fremlagt et lovforslag der vil gøre det muligt for USA at anerkende Somaliland som en nation. Det er dog prøvet før, uden succes.
“Derudover forventes Waddani at gå ud over det traditionelle internationale samfund og måske søge støtte i flere afrikanske/arabiske lande,” siger Matthew De Waal.
Somaliland er meget strategisk placeret ved Adenbugten og indsejlingen til det Røde Hav, og andre lande end Etiopien har udvist interesse i at have militære og flådebaser i landet.
I en verdenssituation der er så kompleks og med så mange spillere på banen, forekommer der at altså være muligheder for at Somalilands nye regering vil kunne finde partnere, der vil anerkende landet.
