Af Lis Garval
Journalist og medlem af U-landsnyts redaktionsledelse
Kvinderne var med i den egyptiske revolution, side om side med mændene. De var i frontlinjen mod sikkerhedsstyrkerne. Deres stemme blev hørt i det offentlige rum. Det var epokegørende. Men nu i overgangsperioden bliver de overset, er de glemt. I den forfatningskomite, der skal revidere den egyptiske forfatning, er der ikke en eneste kvinde.
Den egyptiske forkæmper for kvinders rettigheder Amal Abdel Hadi er dog optimist. Det var tydeligt, da hun i går var gæstetaler på udenrigsministeriets interne seminar for medarbejdere ude og hjemme, som arbejder med ligestilling i dansk udviklingssamarbejde.
Engageret og medrivende fortalte hun om tiden på Tahrir-pladsen, om det fantastiske i at opleve kvinder, unge som gamle, muslimer som kristne og fra alle samfundslag, i aktiv protest og om de muligheder, der nu er for at fremme og sikre kvinders rettigheder.
Rettighederne bliver ikke serveret på et sølvfad. Der skal stadig kæmpes for dem, men kvindernes situation bliver aldrig den samme igen. Hun kaldte det en historisk tid. Revolutionen har banet vejen for kvinderne, ud i det offentlige rum, og kvindeorganisationerne fortsætter deres pres for rettigheder og kvinders deltagelse i det politiske liv.
Amal Abdel Hadi, der er udannet gynækolog, har i mere end 30 år været aktiv forkæmper for kvinders rettigheder og er blandt stifterne af New Women Foundation, som er aktiv i kampen for kvinders rettigheder, mod kvindelig omskæring og vold mod kvinder og som også koordinerer Coalition for Equality without Reservation.,
Amal Abdel Hadi var selv på Tahrir-pladsen hver eneste dag og mange nætter, men det fortalte hun ikke på seminaret. På det personlige plan nævnte hun kun sin datters og svigersøns indsats som bl.a. aktivere bloggere.
Hun fremhævede derimod, at revolutionen blev båret af alle samfundslag og alle politiske grupperinger, fra Det muslimske Broderskab til kommunisterne
Processen er startet
En koalition af kvindeorganisationer er blevet dannet med det ene formål at arbejde for kvinders deltagelse i den politiske proces og i alle de beslutningstagende organer, der skabes nu.
En sådan proces tager tid, for kvindens situation skal sættes ind i den hele sociale sammenhæng og udvikling.
Det militære råd, der nu kører landet efter Mubaraks fald, vil holde både parlamentsvalg og præsident valg og have en ny forfatning parat inden for et halvt år.
Det er forhastet, mener hun. Det giver ikke Egypten en ny demokratisk regering, og det er helt nødvendigt, at kvinders rettigheder sikres i den ny forfatning, rettigheder der ikke specielt interesserer det militære råd.
Og Amal Abdel Hadi minder om, at det er ikke er mange år siden en egyptisk kvinder ikke kunne få et pas uden sin mands underskrift. Og selv med et pas kunne en opringning til lufthavnen fra hendes mand standse hendes udrejse.
En udvikling er i gang og revolutionen har givet den et vældigt skub fremad.
Hvad kan EU gøre?
På spørgsmålet om hvordan EU kan støtte arabiske kvinders rettigheder var Amal Abdfel Hadis svar, at EU kan undlade at støtte regeringer, der diskriminerer kvinder.
Er jeg som egyptisk kvinder mindrevædig? Har jeg ikke ret til samme, fulde rettigheder som en europæisk kvinde? spurgte hun retorisk. Og sagde, at EU kan – som EU-landene bilateralt – henvise til internationale konventioner, som de arabiske lande har ratificeret. De er brugbare selv med landenes reservationer. Og de kan ikke afvises med henvisning til indblanding i interne anliggender.
