For nylig trak det avisoverskrifter, at to voksne danskere var blevet smittet med mæslinger under en skiferie i Frankrig.
Mere alarmerende er den skarpe stigning på verdensplan af mæslingetilfælde. Fra 2017 steg antallet rapporteret til verdenssundhedsorganisationen WHO med næsten 45 %, fra 229.000 i 2017 til 330.000 i 2018.
Den ældre generation husker sygdommen som en børnesygdom, man skulle have. Der fandtes ingen vaccine mod sygdommen, og den er så smitsom, at næsten alle fik den, indtil vaccinationen blev indført I Danmark I 1987.
Når danskere har kunnet have et relativt afslappet forhold til sygdommen, skyldes det især, at et godt sundhedsvæsen ofte er i stand til at behandle de komplikationer, som kan støde til sygdommen: Hjernebetændelse, lungebetændelse, synstab, underernæring og svær diarre.
En børnedræber
Sådan er det ikke i den tredje verden. Mæslinger har været en af de vigtigste årsager til den høje børnedødelighed i den fattige del af verden. Det er ikke mindst på grund af vaccination mod mæslinger at børnedødeligheden er faldet markant i de sidste 30 år. Således vurderes det at antallet af mæslingedødsfald faldt med 80% i hele verden fra 2000 til 2017, hvor 110.000 børn døde af mæslinger. Sygdommen er dermed fortsat en vigtig årsag til børnedødelighed i de fattige dele af verden.
Foreløbige tal tyder på, at dødstallet i 2018 steg til 135.000. Det skyldes blandt andet store epidemier i blandt andet Madagaskar med næsten 67.000 tilfælde indenfor de seneste tre måneder og næsten 1000 dødsfald. I Nord- og Sydamerika, hvor mæslinger stort set var elimineret i begyndelsen af 00’erne, opstod omkring 60.000 tilfælde i 2018.
Hvorfor baglæns?
Det er alarmerende nyt om en sygdom, som WHO har besluttet at eliminere – altså nedbringe til så lavt et niveau, at det ikke længere er en trussel mod folkesundheden. Hvorfor går udviklingen så tilsyneladende baglæns?
En væsentlig årsag er, at vacccinationsdækningen ikke er høj nok. Der skal gives to injektioner med vaccine for at sikre, at et barn er helt beskyttet mod sygdommen. I 2017 fik 85% af verdens børn første dosis, men kun 65% fik også anden dosis. Det betyder at mange børn kun er delvis – eller slet ikke – beskyttet, og når gruppen af ikke-beskyttede børn i et samfund når et tilstrækkeligt stort antal, kan et enkelt smittetilfælde hurtigt sprede sig og give anledning til epidemier.
Også i Europa er der for mange uvaccinerede børn; her blev antallet af tilfælde firedoblet i 2017 med 20.000 tilfælde og 35 dødsfald.
Facebook ansvarlig
I den rige del af verden er en stærkt medvirkende årsag visse forældregruppers forestillinger om mulige skader af vaccinen. Når de fravælger at vaccinere deres børn, risikerer forældrene ikke bare deres egne børns helbred, men udsætter også børn i det omliggende samfund for en risiko, hvis disse ikke er fuldt vaccinerede.
Anti-vaxx kampagnen er især blevet udbredt på sociale medier. Den britiske avis, The Guardian, har krævet, at Facebook censurerer sådanne indlæg med falske oplysninger på samme måde som det også fjerner indlæg, der promoverer rygning.
