Om skribenten
Martin Bille Hermann er direktør for udviklingspolitik i Udenrigsministeriet.
I indlæg, blogs og kommentarer på Globalnyt er der på det seneste blevet skudt med skarpt efter Udenrigsministeriets ledelse. Hans-Peter Dejgaard skriver i en blog i begyndelsen af februar: ’Det faglige miljø og kvalitetskontrol er ikke længere noget, som Udenrigsministeriet prioriteter.’ Og Jesper Søe følger trop med en påstand om, at ’… et samlet bistandsfagligt miljø indenhus i Danida forsvinder.’ Og en tidligere kollega, Klaus Winkel, har angiveligt sendt en kommentar, hvoraf det blandt andet fremgår, at: ’Danidas investeringer skal nu foretages af amatører.’
Det er hårde ord – men heldigvis er de uberettigede. For også i Udenrigsministeriet – og i Udenrigsministeriets ledelse – er vi optaget af at sikre den faglige kvalitet af et udviklingssamarbejde under stadig forandring. Vi vil faktisk gerne have endnu mere ud af den faglighed, som hele UM rummer.
’Nekrologerne’ over udviklingsfagligheden er tilsyneladende udløst af en nylig omorganisering i Udenrigsministeriet, hvor organiseringen af de udviklingsfaglige specialister (og andre dele af Udenrigsministeriet) ændres pr. 1. marts. Det har givet anledning til misforståelser, som det må være på sin plads at korrigere.
Udenrigsministeriet må prioritere
Med finansloven for 2016 er Danmarks udviklingsbistand i udgangspunktet fastlagt til 0,7 procent af BNI. Det er et uomtvisteligt faktum, at det betyder, at der er færre penge til rådighed til at gennemføre udviklingsaktiviteter end i tidligere år, hvor den såkaldte bistandsprocent var højere.
Det betyder færre og på visse områder mindre bevillinger – og også en øget fokusering og prioritering på færre lande. Selvom det ikke bliver mindre vigtigt, så bliver der mindre at lave på udviklingsområdet.
Når aktivitetsomfanget bliver mindre, så er det naturligt at også de administrative og personalemæssige ressourcer, der skal bruges til at planlægge, programmere og implementere, må blive færre.
Derfor har Udenrigsministeriet måtte reducere både ude og hjemme. På tværs af udenrigstjenestens mange arbejdsområder. Og i alle medarbejdergrupper. Og dermed altså også gruppen af udviklingsfaglige specialister.
Som en del af tilpasningen i Udenrigsministeriet så ændrer vi på organiseringen af bl.a. de udviklingsfaglige specialister.
Tidligere var langt størstedelen af de udviklingsfaglige specialister på Asiatisk Plads samlet i ét kontor – senest kaldet UFT. Den organisering ændres – men det betyder selvfølgelig ikke, at det er slut med udviklingsfagligheden.
Den udviklingsfaglige tradition i Udenrigsministeriet er stærk og dens levedygtighed afhænger ikke af om gruppen af udviklingsfaglige specialister har deres eget kontor.
Specialister på ambassaderne
Hvis man ønsker at forstå filosofien bag den kommende organisationsændring, så kan man med fordel skæve til en række af de danske ambassader, hvortil en stor del af det bilaterale udviklingssamarbejde har været decentraliseret siden 2003.
På mange af disse ambassader sidder der nemlig også udviklingsfaglige specialister som i samarbejde med andre kolleger – både andre specialister og dygtige generalister – sikrer en høj faglig kvalitet i både planlægning, programmering og gennemførelse af udviklingssamarbejdet.
Nu tager vi så et lignende skridt i hovedkvarteret i København ved at øge antallet af udviklingsfaglige specialister i en række af de kontorer, der har en væsentlig portefølje på udviklingsområdet. Det gør vi bl.a. for at styrke de udviklingsfaglige kompetencer i de enheder, hvor programmerne bliver forberedt og gennemført.
Men også i Udenrigsministeriets nye organisation er der en selvstændig enhed, der som omdrejningspunkt netop har arbejdet med udviklingsfaglighed og kvalitetssikring.
Den udviklingsfaglige specialistenhed, der gennem tiden har haft mange navne som TSA, BFT og senest UFT, fusionerer med det andet kontor i Udenrigsministeriet, der har fokus på kvalitetssikring af udviklingssamarbejdet (KVA) og fortsætter som én samlet enhed i kontoret for Kvalitet og Faglighed i Udviklingssamarbejdet – KFU.
KFU vil fremadrettet både kunne bistå med den specialiserede, faglige støtte i relation til konkrete projekter og programmer samt varetage de mere overordnede kvalitetssikringsmekanismer og –redskaber, herunder f.eks. retningslinjer, godkendelsesprocesser mv.
Vi er optaget af udviklingfagligheden
Rent faktisk er vi så optaget af at sikre udviklingsfagligheden, at vi går et skridt videre ved fremover at tilstræbe, at alle ambassader i de danske prioritetslande skal have udviklingsfaglige specialister.
Udover at bevare en kerne af udviklingsspecialister i det nye kontor for kvalitet og faglighed i udviklingssamarbejdet vil relevante enheder både ude og hjemme altså blive udviklingsfagligt styrket.
Omstruktureringen har givet os mulighed for at tænke de udviklingsfaglige specialister ind helt fra starten af identifikation og formulering af nye programmer, hvor netop deres viden og erfaring kan få endnu større gennemslagskraft.
Det er forkert at tro, at der ikke vil ske endelig kvalitetssikring af fx landeprogrammer.
Der vil stadig være appraisal af store programmer, som f.eks landeprogrammer. Men der vil i større grad blive lagt vægt på at de udviklingsfaglige specialister kan medvirke til at sikre kvaliteten af programmerne gennem hele deres cyklus – fra start til slut. Det vil være med til at øge kvaliteten af dansk udviklingssamarbejde snarere end det modsatte.
Jeg er en flittig læser af Globalnyt og de engagerede indlæg, kommentarer og analyser på det udviklingspolitiske område. De er en vigtig stemme i debatten om dansk udviklingssamarbejde og dansk udviklingspolitik.
Men i denne omgang så var nekrologerne og de hårde ord nok lidt præmature – og man kunne måske godt have ønsket sig at enkelte skribenter havde opsøgt fakta og forsøgt at forstå rationalerne bag organisationsændringerne.
Man føler sig næsten fristet til at sige, at en kvalitetssikring ikke havde været af vejen.