Endnu en u-landsforening får programaftale med Danida

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Danida og AC Børnehjælp har indgået en programaftale, der lægger en fast økonomisk bund under fadderskabs-organisationens bistandsarbejde 3 år frem, skriver den Århus-baserede NGO i en pressemeddelelse tirsdag.

Programaftalen sikrer fra og med 1. januar samlet 18,5 mio. kr. til udvikling af AC Børnehjælps fremtidige bistandsarbejde i Bolivia, Etiopien og Nepal i årene 2011 til 2013.

Danida har allerede bevilget yderligere godt 9 mio. kr. til NGOens eksisterende projekter i Colombia, Bolivia, Etiopien og Nepal. De gennemføres som planlagt sideløbende med aktiviteterne i programaftalen i løbet af de næste 4 år.

AC Børnehjælps fadderskabsprojekter for børn er ikke del af programaftalen, da de finansieres af ca. 1.500 danske faddere.

Ambitiøse mål skal nås

“Med midlerne fra programaftalen er det vores mål i løbet af 3 år, ud over familierne i vore eksisterende projekter, at nå yderligere 3.000 særligt udsatte familier og forbedre vilkårene væsentligt for deres rundt regnet 12.000 børn. Derudover vil vi styrke mindst 7 lokale partnere i deres arbejde for de udsatte børn”, hedder det.

Programaftalen betyder kort sagt, at AC Børnehjælp ikke længere skal søge penge fra projekt til projekt. Selv beskriver organisationen det sådan:

“Indtil 1. januar brugte personalet i AC Børnehjælps projektafdeling og vore partnere i samarbejdslandene hvert år mange ressourcer og arbejdstimer på at formulere nye meget afgrænsede projekter. Derefter skulle vi bruge yderligere ressourcer på at søge Danida, Projektråd-givningen eller andre sponsorer om finansieringen af disse.

Med programaftalen kan vi i højere grad fokusere på det, der batter: Nemlig samarbejdet med vore lokale partnere om hele tiden at målrette og effektivisere den enkelte indsats – så den gavner bedst muligt i projektområderne, og så den styrker andre indsatser i projektafdelingen.

Programaftalen giver også bedre mulighed for, at vi kan målrette endnu flere kræfter på at dele vore erfaringer alle partnere imellem. Dermed kan vi sikre, at de mest effektive sociale metoder kommer i værktøjskas-serne hos alle vore partnere i samarbejdslandene. For det er personalet her, der i det daglige lange, seje træk gør en forskel for børnene i Syd”.

Kigget efter i sømmene

Forud for programaftalen har Danida gennemført en omfattende vurde-ring dels af det arbejde, som AC Børnehjælps projektafdeling har udført i de seneste år, dels af de visioner man har for sit samlede bistandsvirke.

Medio 2013 skal programaftalen genforhandles og NGOen håber på en ny 3-årig aftale med Danida.

At opnå status som programorganisation indrangerer foreningen i kategori 2 efter de 6 såkaldte (store) rammeorganisationer, der får faste, flerårige tilskud fra staten til deres virke i Den 3. Verden – se også
http://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/HumanitaerBistandOgNGOSamarbejde/NGOSamarbejde/Civilsamfundsstoette/Stotteformer/Tilskudsordninger/Programmer

For nylig opnåede Danmission som det første missionsselskab af få status af programorganisation – se mere på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/04-01-11/danmission-f-r-3-rig-programaftale-med-danida

FAKTA:

AC Børnehjælps projektafdeling i Åbyhøj ved Århus tæller 3 program-koordinatorer, der arbejder med bistandsprojekterne: Lars Christensen, Cathe Pedersen og Jakob Swartz Sørensen, der er barselsvikar for Ina Lykke Jensen.

Yderligere oplysninger hos:
Direktør Margrethe Primdahl på [email protected] Tlf.: 86 20 79 31 eller
programkoordinator Lars Christensen på [email protected], Tlf.: 86 20 79 47