Et år efter drabet på Khashoggi: Den saudiske kronprins vasker sine hænder

Saudi-Arabien – et mytisk og bjergtagende land, på vej mod en mere moderat islamisk styreform, der er med til at liberalisere hele Mellemøsten. Takket være kronprins Mohamad bin Salmans mange reformer må kvinder i landet nu for første gang køre bil og rejse frit uden en mandlig værge.

Tidligere bandlyste koncerter og biografer skyder op, og hele verden er fra og med sidste uge inviteret til at komme på turistvisum og opleve herlighederne. Alt sammen er det en del af 2030-visionerne, der skal gøre en moderne, saudisk stat mindre afhængig af olie.

Også Saudi-Arabien – et ultrakonservativt land af hellig wahabistisk fascisme, hvor politiske modstandere dømmes til halshugning. Kronprins Mohamad bin Salman har udsultet millioner af yemenitiske børn i sin proxykrig mod Iran, doneret milliarder til det undertrykkende militærregime i Sudan og overgået sine forgængere i menneskerettighedskrænkelser i eget land. Et år efter den bestialske likvidering af den saudiske journalist Jamal Khashoggi påtager kronprinsen sig nationalt ansvar for mordet, men benægter alt personlig kendskab til planerne.

Forklaringen er hullet som en si. Men Saudi-Arabien råder over 265,8 milliarder tønder olie, og derfor lader verdenssamfundet alle forbrydelserne passere.

Kæmper for at redde landets image

Kontrasten mellem den saudiske selvfortælling om et reformvenligt foregangsland på den arabiske halvø og kritiske debattører og menneskerettighedsorganisationer som Amnesty Internationals og Human Rights Watchs udlægning af Saudi-Arabien – som et af verdens mest undertrykkende regimer – er voldsom. Manden, der betragtes som saudiernes de facto leder, kronprins Mohamad bin Salman, kæmper en desperat kamp for at vaske sine hænder og redde landets image. Fra og med i fredags blev det ellers lukkede kongedømme åbnet op for udenlandske turister. Og i et interview i CBS-programmet ”60 minutes” mandag fortalte kronprinsen, at mordet på Khashoggi var ”en afskyelig forbrydelse”, som han intet havde at gøre med.

”Men når en forbrydelse bliver begået mod en saudisk borger af officielle embedsfolk, så må jeg som leder af landet tage det fulde ansvar og sørge for, at det ikke sker igen,” lød det fra Mohamad bin Salman.

Mange beviser imod sig

Onsdag den 2. oktober er det præcis et år siden, at en nyhedshistorie fra Tyrkiet chokerede hele verden. Den saudiske journalist og politiske kommentator Jamal Khashoggi, som skrev kritisk om sit hjemland for Washington Post fra sit eksil i USA, gik ind på det saudiske konsulat i Istanbul for at hente nogle papirer, så han og hans forlovede kunne blive gift. Men Khashoggi kom aldrig ud igen.

Et par dage senere lød det fra de tyrkiske myndigheder, at den 59-årige journalist var blevet myrdet og parteret på konsulatet af et hold af 15 saudiske specialstyrker fra Riyadh. Som spekulationerne voksede, afviste kronprins Salman alle anklagerne.

”Khashoggi forlod konsulatet efter nogle minutter eller en time,” lød forklaringen dengang, som ikke blev bakket op af videoovervågning.

I takt med, at de tyrkiske beviser blev mere og mere håndfaste, ændrede saudiernes historie sig. Khashoggi var ganske vist blevet dræbt på konsulatet, men der var tale om et ”uheld”.

11 embedsfolk er anklaget, men foreløbig er ingen blevet stillet for en domsstol, og Saudi-Arabien har afvist, at de skal have en international rettergang. Samtidig fastholder kronprinsen sin egen uskyld.

”Tre millioner mennesker arbejder for Saudi-Arabiens regering. Jeg kan umuligt vide, hvad de alle foretager sig på daglig basis,” sagde han i ”60 minutes”-interviewet forleden.

Det er svært at tro på. Allerede i år 2017 sagde bin Salman ifølge New York Times, at han ville ”bruge en kugle” mod Khashoggi. I timerne før og efter journalistens død sendte kronprinsen 11 beskeder til sin nære rådgiver Saud al-Quahtani, der orkestrerede operationen på konsulatet. Og CIA konkluderede i en efterfølgende rapport, at det var Saudi-Arabiens de facto leder, der bestilte mordet.

Ydmygende krig mod houthierne

Mohamad bin Salmans forsvarstale i ”60 minutes” er et forsøg på at overvinde global, offentlig forargelse. Sådan siger FN’s menneskerettighedsekspert Agnes Callármard, der selv har brugt seks måneder på en rapport om Khashoggi-drabet i Istanbul.

”Han kreerer lag på lag på lag af aktører og institutioner, som skal beskytte ham mod at være direkte ansvarlig for mordet,” siger Callámard i et interview med Reuters.

Hendes rapport konkluderede i øvrigt, at likvideringen var overlagt, og at Saudi-Arabien bærer det fulde ansvar.

Det spektakulære drab er imidlertid ikke den eneste lortesag, der får kronprinsens internationale renommé til at stinke. Som forsvarsminister i 2015 var det ham, der sendte saudiske tropper ind i Yemen for at nedkæmpe houthierne, en iransk støttet oprørsgruppe. Operationen skulle have taget et par uger, men fire-fem år senere raser krigen stadig. Saudi-Arabien har bombet Yemen sønder og sammen og skabt en af verdens værste humanitære kriser. Op mod 100.000 er døde og over 20 millioner mennesker, tæt på 80 procent af Yemens befolkning, har ifølge FN brug for hjælp.

Saudi-Arabien er verdens største våbenimportør, og de burde have gode forudsætninger for at nedkæmpe houthierne. Men højst overraskende kan de ikke knække dem, og det har fået internationale forskere til at kalde Yemen-krigen for ”saudiernes Vietnam-krig”.

For et par uger siden, den 14. september, fuldførte houthierne et ydmygende droneangreb på olieinstallationer i Saudi-Arabien. Attentatet var så avanceret, at USA beskylder Iran for at stå bag. Kronprinsen betegner det som et angreb på landets suverænitet, men håber på ”en fredelig løsning fremfor militær.” Et tegn på et svækket Saudi-Arabien, vurderer flere forskere.

Kosmetiske reformer i den ny turistdestination

Midt i dette storpolitiske magtspil, i påfaldende sammenfald med etårsdagen for Jamal Khashoggis død, åbnede kongedømmet op for turister fra 49 lande – herunder Danmark. For første gang nogensinde kan man nu købe visum ved ankomsten til landet.

Saudi-Arabien – som foruden en streng wahabistisk styreform også har arkæologiske og historiske steder, luksushoteller, strande og sol hele året rundt – præsenterede i fredags en ambitiøs plan, der skal sikre, at op mod 100 millioner turister flyver til Riyadh om året inden 2030. Det er dobbelt så mange turister, som Italien modtager på årlig basis.

De kvindelige turister vil ikke blive pålagt at bære tørklæde eller fodlange kjoler, som er obligatoriske for saudiske kvinder.

”Det er et historisk øjeblik for vores land,” sagde Saudi-Arabiens turistchef Ahmad al-Khateeb under præsentationen.

Initiativet kan tolkes som endnu et skridt mod en moderne saudiarabisk stat og endnu en liberaliserende reform fra kronprins Mohamad bin Salman. Men det kan også læses som et røgslør over kongedømmets blodpettede image, som et forsøg på at bilde verden ind, at Saudi-Arabien er noget, som det i virkeligheden ikke er.

”Under dække af at de laver reformer, forsøger de at skabe et narrativ, der vil lokke virksomheder til at investere i landet,” siger Adam Coogle til New York Times.

Han researcher Saudi-Arabien for Human Rights Watch og mener, at landets lempelser i de strenge regler for kvinder er kosmetiske og isoleret til nogle få og meget små dele af samfundet.

”Der er stadig lang vej igen. Ingen af reformerne har udmøntet sig i reelle politiske og civile rettigheder for folket. Og det kommer de heller ikke til,” siger Adam Coogle.

I øjeblikket er en række prominente kvinderettighedsforkæmpere fængslet i Saudi-Arabien. Nogle af dem er dømt for at have kørt bil, få dage før forbuddet blev ophævet. En af dem er den kendte aktivist Loujain al-Hathloul, som har siddet varetægtsfængslet i over et år. Hendes familie hævder, at hun bliver tortureret i fængslet.

Direkte adspurgt om det er sandt, svarede Mohamad bin Salman i ”60 minutes”-programmet:

”Hvis det passer, er det meget afskyeligt. Islam forbyder tortur, den saudiske lov forbyder tortur, og menneskelig samvittighed forbyder tortur.”

Kronprinsen lovede også, at han personligt ville følge op på sagen.