Anmeldelse af Lis Garval, U-landsnyt.dk
“Hjælper vi?” Det er en bogtitel, der fanger, ikke mindst når det tilføjes, at der er tale om ” en introduktion til evaluering af udviklingsbistand”.
Jeg misforstod imidlertid titlen. Introduktionen fortæller ikke, som jeg umiddelbart troede, om hvorvidt udviklingsbistanden hjælpen, men om de mangeartede metoder og redskaber, som evalueringer bruger for at finde ud, om den hjælper.
Heldigvis fik jeg bogen i hånden. For selv om den er baseret på de tre forfatteres – Ole Winckler Andersens, Eva Broegaards og Jens Kovsteds – undervisning i evaluering af udviklingsbistand de seneste tre år på Center for Afrikastudier, Københavns Universitet, er den for andre end studerende.
Ikke mindst de sidste kapitler om ”Anvendelse af evalueringer”og ”Centrale udviklingstendenser og udfordringer” kan læses som et interessant indlæg i debatten om de globale udfordringer, udviklingsbistanden står overfor og som selvsagt har indflydelse på evaluering af den.
Større kompleksitet
Som der rigtigt skrives i indledningen har bistandens stadig større kompleksitet fået følge af voksende krav om at vide, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og også til øget efterspørgsel efter evalueringer.
Så naturligvis vil det være spændende at få at vide, hvordan der evalueres og hvorfor, hvilke faktorer, der bestemmer metode og afgrænsning – og ikke mindst hvad efterspørgslen betyder?
Hvilken konsekvenser for bistandspolitikken har evalueringerne? Påvirker evalueringer bistandspolitikken eller er det måske omvendt? Hvordan bliver evalueringerne brugt?
Hjælper vi? giver ikke direkte svar på spørgsmålene, men belyser dem på forskellig vis, så læseren bliver klogere og selv kan drage sine konklusioner.
Hjælper vi? præsenterer de grundlæggende evalueringsmetoder og den metodeudvikling, der har fundet sted, og ser på, hvordan mulighederne for at gennemføre evalueringer er påvirket af den måde, der gives udviklingsbistand på.
Temaet for bogen er evaluering af enkelte indsatser – programmer og projekter i de enkelte lande. Den holder sig ude af aid-effectiveness debatten og dermed af evalueringer af bistandens makroøkonomiske virkninger.
Den er opbygget som en lærebog med meget oversigtlige kapitler og med en omfattende litteraturliste. Den er let tilgængelig, og så må man leve med, at den ikke sprudler sprogligt.
Donorernes kontrolmuligheder
I kapitel 8 om bl.a. de politisk-økonomiske aspekter gennemgås den store og blandede gruppe af aktører og interessenter i evalueringer. Fokus er på donororganisationernes egen interesse i at kontrollere bistanden som led i egen administration og for at få informationer.
Men – og der er et men – ved evalueringer: Man kender typisk ikke udfaldet af evalueringerne før igangsættelsen. Det kan påvirke efterspørgslen, hedder det.
”Dermed kan evalueringer udgøre et – set fra donororganisationernes perspektiv – tveægget sværd..” som på den ene side kan øge kontrol og forbedre anvendelsen af ressourcerne og på den anden fremsætte kritik, der kan føre til negativ opfattelse i befolkningen og videre til reduktion af budgetterne.
Bogen nævner, at den afvejning, som donororganisationer må tage i forhold til egne interesse og behov for oplysning, ifølge flere analyser kan føre til underanvendelse af evalueringer.
Dette synes ikke umiddelbart at stemme overens med indledningens ord om, at udviklingen har medført en ”… en øget efterspørgsel efter evalueringer af udviklingsbistand”. Men kan naturligvis skyldes overset argumentation.
Udenrigs-og sikkerhedspolitik
Forfatterne gør fra start til slut opmærksom på udviklingsbistandens hastige og radikale ændringer og understreger tendensen mod større sammenhængende programmer som en integreret del af donorlandene udenrigs- og sikkerhedspolitik.
”Samtidig kan det forventes, at den generelle reduktion af fattigdommen på verdensplan, antallet af tidligere udviklingslande, der er blevet mellemindkomstlande samt voksende udenlandske investeringer og pengeoverførsler vil betyde, at udviklingsbistanden kommer til at udgøre en stadig mindre del af udviklingsfinansieringen”.
“Udviklingsbistanden kan som konsekvens heraf ændre karakter og bevæge sig fra at være primært finansierende til at blive mere faciliterende i forbindelse med forskellige internationale dagordener”.
“Ovennævnte forandringer i udviklingsbistanden og dens rolle vil medføre en række udfordringer for evalueringer af udviklingsbistanden, hvor det ikke mindst bliver vanskeligt – og måske heller ikke altid give så meget mening – at isolere effekterne af udviklingsbistanden fra andre politiske tiltag og udviklingstendenser.”
Som eksempel på evalueringer af sådanne komplekse indsatser nævnes donor-evalueringer i Afghanistan og Sydsudan. Evalueringen af den danske bistandsindsats i Somalia gengives i en boks om eksempel på udfordringerne i en skrøbelig stat.
Og hvad betyde det så for evalueringer? Ifølge Hjælper vi? stiller det øgede krav til evaluatorerne og kræver yderligere professionalisering af evalueringsvirksomheden.
Hertil skal lægges den udfordring, det bliver at formidle evaluering af komplekse bistandsindsatser:
”Centrale udfordringer for evalueringer i forbindelse med udviklingen mod en øget anvendelse af blandede metoder kan derfor blive både at producere klare evaluerings- resultater, der er så konkrete, at de kan anvendes i politiske beslutningsprocesser, og samtidig blive bedre til at udnytte de særlige kommunikations- og formidlingsmæssige muligheder, der er indeholdt i blandede metoder”, som det hedder.
Om bogen
Titel: “Hjælper vi? En introduktion til evaluering af udviklingsbistand”
Forfattere: Ole Winckler Andersen, Eva Broegaard og Jens Kovsted.
Forlag: Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012. Udgivet i serien Studier i Global Politik og Sikkerhed.
Sidetal: 224
Pris: 345 kr.
