For første gang nogensinde får arbejdende kvinder i den autonome østat Zanzibar ud for Tanzania nu ret til understøttelse under barsel. Ordningen trådte i kraft i april i år, og omkring 2400 kvinder har allerede fået del i barselspengene.
Kvindepolitisk strategi
Barselsordningen er et resultat af den køns- og kvindepolitiske strategi, ZATUC har udarbejdet i samarbejde med Ulandssekretariatet. Siden 2007 har Ulandssekretariatet bidraget med viden og økonomisk støtte til en systematisk ligestillingspolitik, både internt i fagbevægelsen og i det omgivende samfund.
I fagbevægelsen har det betydet, at flere end halvdelen af de faglige ledere i Zanzibar i dag er kvinder, ligesom der er etableret kvindeudvalg og uddannelse af kvindelige tillidsfolk.
Læs resten af artiklen hos Ulandssekretariatet