Dansk Industri DI og Dansk Erhverv DE er Danmarks to største erhvervsorganisationer. DE har godt godt 17.000 medlemmer mod DIs godt 10.000. Ser man på lønsum er DI dog langt størst. Ud af medlemmerne af Dansk Arbejdsgiverforenings samlede lønsum udgør DI godt 62% og DE 17%.
DI, på engelsk Confederation of Danish Industry, er en privat erhvervs- og arbejdsgiverorganisation med 1,2 mio. medarbejdere i Danmark og udlandet. DI har kontorer I Bruxelles og i USA,( New York, og Washington), Mexico, Brasilien, Rusland, Kina, Tanzania og Indien. Derudover har DI flere regionalforeninger, otte branchefællesskaber og ca. 80 medlemsforeninger. DI's medlemsvirksomheder er producenter og distributører og handler med varer, service og rådgivning i Danmark og internationalt. Traditionelt har de tunge industrivirksomheder været organiseret i DI hvorimod DE i højere grad har været handelsvirksomhedernes organisation. De traditionelle skel er imidlertid under opløsning, så mange virksomheder i dag er medlem af begge organisationer. Dansk Erhverv er ligeledes en privat erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Den repræsenterer mange små og mellemstore virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd samt transport. Dansk Erhverv, på engelsk The Confederation of Danish Enterprises hed tidligere Det Danske Handelskammer. Organisationen har til huse i den gamle Børsbygning i København og har afdelinger i provinsen og i Bruxelles. Organisationerne leverer rådgivning, uddannelse og andre ydelser til medlemmerne forhandler overenskomster med fagbevægelsen og varetager derudover den politiske fortalervirksomhed for danske virksomheder.
OECD-Retningslinjer for Multinationale Virksomheder er en række anbefalinger indenfor menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption fra regeringerne i de 44 tilsluttede lande til multinationale virksomheder, der opererer i eller ud af de pågældende lande. Retningslinjerne er opdateret flere gange senest i 2011.
Retningslinjerne er ikke bindende men fastlægger en række principper og standarder for ansvarlig virksomhedsadfærd i en global kontekst i overensstemmelse med gældende love og internationalt anerkendte standarder. Retningslinjerne er den eneste multilateralt anerkendte og omfattende kodeks for ansvarlig virksomhedsadfærd, som regeringerne har forpligtet sig til at indføre.
Retningslinjerne danner baggrund for Mælings og Klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd MKIs afgørelser.
