Det var noget af en afskedsreception. Hovedpersonen, seniorforsker Finn Stepputat, fik selv lov at indlede med et overblik over sin forskning og sine udgivelser – dem er der mange og mange bemærkelsesværdige af, siger hans kollegaer.
Så tog panelet over – “Lets talk about Finn” var titlen på den del af festen, der skulle markere overgangen fra offentligt finansieret seniorforsker til selvfinansieret tænker og forfatter. For som det fremgik af afskedsreceptionen, var der ikke mange, der troede på, at han ville gå rigtigt på pension.
I panelet, der først og fremmest hyldede Finn Stepputats forskning og resultater, sad:
Seniorforsker Ninna Nyberg Sørensen, der har kendt Finn Stepputat siden universitetet og været kollega til ham i samtlige 20 år på DIIS. Hun fortalte om arbejde på skyhøjt niveau og til tider ganske hårrejsende fælles rejser.
Helene Maria Kyed, seniorforsker på DIIS og Finn Stepputats første phd-studerende, der siden ikke har haft arbejdsplads længere væk fra ham end 22 meter.
Thomas Blom Hansen, professor på Department of Anthropology, Stanford University og gammel ven og kollega.
De tre underholdt med hyldest til en kreativ forsker, en værdsat kollega og for os udenforstående en række afsløringer – ikke mindst den afgående seniorforskers absolut centrale rolle i afholdelse af fester på DIIS – mest omtalt de tilbagevendende kostumefester. De billeder, der blev præsenteret ved afskedsreceptionen, tyder på en ganske morbid smag. Men andre glæder sig til nu at have en chance for at kunne vinde prisen for bedste udklædning.
Derefter kunne publikum, mest nuværende og tidligere kollegaer, spørge dagens hovedperson om lige det, de altid havde ønsket at spørge ham om. Den seance om for eksempel Finn Stepputats forhold til at skrive politiske briefinger og anbefalinger afslørede mest af alt diplomatiske evner og vilje til at tale uden om.
Og endelig modtog Finn Stepputat en bog, et festskrift om ham selv, redigeret af og indsamlet blandt kollegaer og venner gennem det seneste år. “Governing the Living, the Dead, and other Unruly Subjects” ligger på DIIS’ hjemmeside og kan anbefales – også for sine festbilleder.
