Flere lande overhaler Danmark i gennemsigtighed i bistanden

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

International undersøgelse af åbenheden i den globale udviklingsbistand viser, at Danmark er faldet fra 15-pladsen til 22-pladsen. Forbavsende, siger udviklingsforsker. Bekymrende, siger Enhedslistens udviklingsordfører.

Det årlige Aid Transparency Index blev offentliggjort i går. Undersøgelsen viser, at Danmark er gået fra nummer 15 på listen i 2013 til i år at være nummer 22.

”Ikke godt! Og forbavsende i lyset af Christian Friis Bachs åbenhedspolitik,” skriver udviklingsforsker Lars Engberg- Pedersen på Twitter.

Ifølge ATI-undersøgelsen skyldes det først og fremmest, at Danmark er begyndt at tabe distance til andre lande, der går meget længere i deres engagement for at fremme gennemsigtighed i, hvordan deres bistandsmidler forvaltes og bruges.

Også politisk er der rynkede pander. For eksempel siger Christian Juhl, der udviklingsordfører for Enhedslisten:

”Det er jo bekymrende, at vi taber terræn i forhold til en række af de lande vi ellers sammenligner os med, og jeg har i derfor dag spurgt handels- og udviklingsminsteren, hvad han vil gøre for at rette op på kursen.”

”For mig at se er det fuldstændigt afgørende, at vores bistandskroner forvaltes på gennemsigtig vis, så befolkningen og civilsamfundet kan følge med i, hvad der foregår. Det er jo trods alt i sidste ende deres penge.”

Christian Juhls spørgsmål til Ministeren, stillet torsdag, lyder:

Det årlige Aid Transparency Index blev offentliggjort igår. Danmark ligger nummer 22 og er faldet 7 pladser siden 2013. Hvad vil ministeren gøre for at rette op på kursen, så Danmark lever bedre op til de opstillede åbenhedskriterier?

Top 10

  1. FN’s udviklingsprogram, UNDP
  2. Storbritannien/DFID
  3. USA/Millennium Challenge Corporation
  4. GAVI, The Vaccine Alliance
  5. Den asiatiske udviklingsbank
  6. Sverige/Sida
  7. Verdensbanken
  8. Den afrikanske udviklingsbank
  9. Den inter-amerikanske udviklingsbank
  10. Den Globale Fond for bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria.

Det er organisationen Publish What You Fund, der står bag rapporten “Aid Transparency Index 2014”, der kan ses og downloades her: http://ati.publishwhatyoufund.org/index-2014/results/