Flere voldtægter rammer Indien

Forfatter billede

En 6-årig og en 16-årig pige udsat for voldtægt – den ene forsøgte efterfølgende at begå selvmord.

En 6-årig pige blev voldtaget og efterfølgende smidt i en mark, skriver The Tribune India fredag. Voldtægten fandt sted i Bhiwani i delstaten Haryana, tæt ved Delhi.

Den lille pige legede ved højlys dag med to kammerater, da en mand på en cykel under påskud af at ville give hende mad, tog pigen med og voldtog hende.

Den lille pige er stadig i chok.

Senere i Sonapat i samme delstat satte en 16-årig pige ild til sig selv, efter at hun fem dage før var blevet voldtaget. Pigen var blevet voldtaget af sin nabo, en taxachauffør.

Imens moderen var ude af huset, hældte pigen kerosin ud over sig selv og satte efterfølgende ild til sig selv. Hun blev forbrændt på 90% af sin krop.