Besøgscentret er målrettet alle tre trin i skolen – indskolingen, mellemtrinet og udskolingen og målet er at gøre eleverne til verdensborger, ved at give dem indsigt i FN’s verdensmål, skriver organisationen på sit websted.
I besøgscentret kan eleverne møde seks temaer, der består af en kombination af aktiviteter og lege. Temaerne skal give eleverne mulighed for at diskutere og opdage sammenhænge mellem verdensmålene.
I besøgscentret kan skoleklasserne vælge om de vil introduceres til alle 17 verdensmål eller om de vil dykke ned i et enkelt af dem.
Besøg i centret varer to timer og er gratis for skolerne. Besøg skal bookes via FN’s danske websted.
De seks temaer
- FN’s nye verdensmål
- Klima
- Sult
- Fattigdom
- Sikkerhed og fred
- Mindre ulighed
Læs mere på FN’s danske websted