I sidste måned sagde USA’s præsident Trump, at han gerne ville møde personligt op i FN’s hovedkvarter i New York for at tale ved det længe planlagte topmøde om FN’s rolle i verden og ved åbningsdebatten på generalforsamlingen. Men i torsdags kom der besked fra Det Hvide Hus om, at Donald Trumps deltagelse bliver virtuel – og dermed er der ikke en stats- eller regeringschef i New York i denne sædvanligvis hektiske uge.
Det er coronapandemien, der har ramt FN’s 75-års jubilæum.
Topmødet og generalforsamlingsdebatten vil som sædvanligt blive holdt i den store generalforsamlingssal, men der må kun være én repræsentant fra hvert land til stede i salen, og det skal være en, der bor i USA, altså typisk en fra FN-ambassaden. Landene har hver seks stole i salen, og de plejer alle at være optaget i de første dage. Men i år vil alle stats- og regeringscheferne deltage via storskærm – mange endda med taler, der allerede er optaget og afleveret til FN – før topmødet begynder mandag.
Det kan alligevel blive dramatisk
Det trækker naturligvis noget af den naturlige dramatik ud af situationen. For eksempel har årets lodtrækning om landenes placering i salen betydet, at Iran har fået plads lige foran talerstolen og dermed lige for næsen af præsident Trump, hvis han altså var kommet. Nu må salen lige som resten af verden nøjes med at følge med på skærmen.
Men det kan hurtigt blive dramatisk, når topmødet begynder kl. 15 dansk tid mandag; eller måske især ved generalforsamlingsdebattens åbning tirsdag. USA’s præsident er i valgkamp, og det kan ifølge onlinemediet PassBlue føre til hvad som helst. Det generelt meget velunderrettede medie skriver, at iagttagere frygter det værste – altså fra de helt forventelige angreb på Kina, Iran og Joe Biden, over barsk kritik af FN, til drastiske nedskæringer og planer om at trække USA ud af endnu flere dele af FN.
Generalforsamlingsdebatten i år bliver på grund af omstændighederne helt uden de mange bilaterale møder, frokoster og andre sammenkomster, som anses for vigtige for forholdene mellem verdens toppolitikere. Til gengæld er fremmødet stort med sjældne deltagere som Kinas Xi Jinping og Ruslands Vladimir Putin, som begge taler på debattens første dag tirsdag.
Danmarks statsminister Mette Frederiksen taler fredag aften, dansk tid. Hun vil blive en af de for tiden ganske få kvindelige stats- eller regeringschefer. Ifølge PassBlue vil der i år blive talt i halvanden dag, altså hele tirsdag og den halve onsdag, før der går en kvinde på den virtuelle talerstol.
Den fremtid vi ønsker
Topmødet mandag er en fejring af FN’s 75 år og et kig mod fremtiden. Det handler om, hvilket FN vi – verdens lande og verdens mennesker – vil have. Det handler om, hvordan FN kan blive stærkere og mere relevant for de fleste mennesker. Det seneste halve år er der blevet forhandlet om en erklæring, der dels understreger landenes vilje til internationalt samarbejde, dels peger frem mod fremtidens FN.
Organisationen har under sloganet “The Future We Want” gennemført en stor global undersøgelse af, hvilke ønsker og forhåbninger verdens befolkning har både til deres egen fremtid og til FN’s rolle. Det er indgået i landenes forhandlinger om en jubilæumserklæring.
Forhandlingerne har været hårde, men de fleste af de 82 stats- og regeringschefer, der er på talerlisten mandag, vil nok erklære sig enige i vigtigheden af globalt samarbejde. For nogles vedkommende vil det kun holde, til debatten på generalforsamlingen begynder dagen efter.
Ny podcast om FN
I anledning af FN’s 75 år har Radikale Venstres Internationalt Udvalg fået produceret en podcastserie “75 år med FN – hvor står vi”. Første afsnit om Sikkerhedsrådet er netop blevet offentliggjort, og resten følger de kommende uger frem til FN-dagen den 24. oktober.
Podcasten er lavet af journalisterne Lasse Soll Sunde og Globalnyts Kirsten Larsen og kan høres på Soundcloud og på andre gængse platforme.
