Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, og EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, var blandt de udenlandske repræsentanter, der i denne uge var i Mozambique for at overvære underskrivelsen af en fredsaftale mellem Mozambiques regering og oprørsgruppen Renamo, der nu er i færd med at lægge sine våben.
Renamo indledte et væbnet oprør mod den marxistiske Frelimo-regering kort efter landets uafhængighed fra Portugal i 1975. Den efterfølgende borgerkrig kostede omkring en million mennesker livet.
I 1992 blev der indgået en fredsaftale, der medførte, at Renamo blev et politisk parti. Men bevægelsen bevarede en væbnet gren.
Fra 2013 til 2016 blussede der igen kampe op mellem Renamo og regeringsstyrker. Formelt set blev disse fjendtligheder først afsluttet med en foreløbig aftale, der blev indgået den 1. august i år. Som led i denne aftale er over 5000 bevæbnede medlemmer af Renamo i færd med at lade sig afvæbne og aflevere deres våben hos myndigheder i landet.
Renamo-soldater skal integreres
Både den foreløbige aftale og den fredsaftale, der blev underskrevet i denne uge, er hemmelige, og indholdet er derfor ikke kendt af offentligheden. Men man ved, at aftalen indebærer, at nogle af Renamos soldater skal integreres i Mozambiques hær og politistyrke. Det skriver professor Joseph Hanlon fra London School of Economics i en analyse.
Fredsaftalen er blevet underskrevet forud for det valg, der efter planen skal finde sted den 15. oktober. Her er det nuværende regeringsparti – Frelimo – storfavorit til at vinde. Partiet har siddet på magten i Mozambique i mere end 40 år.
Præsident Filipe Nyusi har været i gang med sin valgkamp i den seneste måned, mens lederen af Renamo, Ossufo Momade, officielt tog hul på sin valgkamp, så snart han havde sat sin underskrift på våbenhvileaftalen.
Det er den tredje fredsaftale, der er indgået mellem parterne. Den første blev underskrevet i 1992 og den anden i 2014.
Skrøbelig aftale baner vej for valg
Meget kunne tyde på, at der er en del udeståender, der ikke er blevet løst i den nyindgåede aftale, skriver Joseph Hanlon.
”Præsident Nyusi presser på for, at alle Renamos soldater skal have lagt deres våben inden valget den 15. oktober, men det er umuligt”, lyder det fra iagttageren.
Han ser en sandsynlighed for, at gruppen vil beholde nogle våben, indtil nye guvernører er indsat i begyndelsen af 2020, og Renamo er overbevist om, at magten reelt er overdraget til gruppens guvernører.
En gren af Renamo, der kalder sig Renamo Militærjunta, har afvist våbenhvileaftalen og vil ikke lade sig afvæbne. ”Juntaen” vil heller ikke anerkende Ossufo Momade som gruppens leder og præsidentkandidat ved valget om to måneder.
Et andet udestående er Renamos krav om, at nogle af dens soldater indlemmes i landets sikkerhedstjeneste, noget som regeringspartiet har udelukket.
Men med underskrivelsen af fredsaftalen – hvor skrøbelig den end måtte være – er der banet vej for, at der kan holdes valg i Mozambique den 15. oktober.
Om freden så holder efter det, er mere usikkert. For hvis Renamo ikke opnår sit mål om at vinde guvernørposter eller føler sig snydt af Frelimo, kan aftalen hurtigt falde fra hinanden, vurderer Joseph Hanlon.
”Så vil det hele kollapse”, siger han til nyhedsbureauet Thomson Reuters Foundation.