Af Henrik Nielsen (NGO Forum)
Bekæmpelse af ulighed skal ind i hovedmålsætningen for Danidas nye civilsamfundspolitik, samtidig virker den “rigide” resultatorientering i udkastet bekymrende og NGOerne vil ikke reduceres til “statister” i samarbejdet med den private sektor.
Det er nogle af hovedpunkterne i høringssvaret fra u-landsforeningernes samarbejdsplatform, NGO Forum, om Danidas udspil til en ny politik, som sætter rammer, kursen og rollen for danske NGOeres u-landsvirke i forhold til udenrigsministeriet.
NGO Forum hilser den nye politik velkommen og især at den ikke kun omfatter dansk støtte via danske civilsamfunds-organisationer, men også vil være retningsgivende for al dansk bilateral og multilateral bistand.
Vi foreslår at politikken skærper formuleringerne om at der i alle lande-programmer skal være overvejelser om, hvordan civilsamfundet bedst støttes generelt og indenfor de tematiske programmer Danmark vælger, samt for overvejelser af modaliteten til at støtte civilsamfundet.
Politikken kunne styrkes ved at præcisere hvordan Danmark indgår som partner i relation til civilsamfundsaktører i Syd når der gives forskellige former for støtte.
Der nævnes resultatorientering og målbarhed som særlig vigtig for civilsamfundsstøtten. Vi antager at dette gælder alle dele af den danske udviklingsbistand, og ikke kun civilsamfundsstøtten.
Samtidig vil en meget rigid resultatorientering være vanskelig at koble med partnerskaber med nye sociale bevægelser, der ofte er løst organiseret og uden en stærk professionalisering af forretningsgange.
Vi foreslår at hovedmålsætningen med civilsamfundspolitikken udbygges.
Det må forventes at civilsamfund i Syd og Nord i stigende grad vil få fælles dagsordner omkring globale dagsordner (miljø, klima, international skat, ”shrinking space” etc.) og politikken skal tilrettelægges så denne type arbejde kan løftes.
Bekæmpelse af ulighed er nøglen
Ligeledes er vi bekymrede ved, at en formulering om at bekæmpe ULIGHED er udeladt i hovedmålsætningen og at kønaspekterne af udviklingspolitikken ikke fremhæves mere eksplicit.
Ulighed ser vi som ikke blot som økonomisk ulighed, men også ud fra et rettighedsperspektiv, mellem kønnene, og mellem forskellige grupper af befolkninger.
På baggrund af tidligere dialog foreslår vi derfor følgende formulering:
”Formålet med den danske civilsamfundspolitik er at støtte det civile samfund i udviklingslandene i at opnå det nødvendige råderum og kapacitet til at bekæmpe fattigdom og ulighed og kæmpe for social sammenhængskraft, menneskerettigheder, særligt kvinders og minoriteters rettigheder, bæredygtig udvikling samt at tackle regionale og globale dagsordner, der har betydning for den globale kamp mod fattigdom og ulighed”.
Et stærkt civilsamfund er en stærk medvirkende faktor til demokrati, pluralisme og respekt for menneskerettigheder, og dermed en styrke i sig selv. Politikken skal bidrage til et dynamisk, pluralistisk og kompetent civilsamfund og sikre, at civilsamfundet arbejder ud fra en menneskerettighedsbaseret tilgang.
Kapacitetsudvikling og advocacy foregår ikke i et tomrum og det giver i visse tilfælde kun mening at støtte CSO’er i Syd, når det sker i sammenhæng med indsatser indenfor konkrete (sektorer/)områder som uddannelse, energi, landbrug.
Støtte til civilsamfundsorganisationer skal som udgangspunkt have fokus på advocacy og kapacitetsudvikling, men kan omfatte støtte til konkrete service tiltag af innovativ eller demonstrativ karakter.
En sådan målsætning vil danne et godt grundlag for at sikre en stærkere kobling til den overordnede strategi og dens fire prioritetsområder.
Hvordan nu lige med “Grøn vækst”?
Vi er bekymrede for hvorledes civilsamfundsorganisationer er tænkt ind i det meget store prioritetsområde ”Grøn Vækst”, samt i området ”Social Progress”, hvor det bliver vanskeligt at operere uden en form for strategiske service tiltag. Som den ligger nu udfoldes dette ret sparsomt i politikken.
Ligeledes mener vi at civilsamfundet har meget at byde ind med i forhold til at få samordnet politikken med den humanitære strategi m.h.p. at sikre sammenhæng mellem katastrofebistand og mere langsigtede indsatser. Vi har derudover en række mere specifikke kommentarer:
• Det er oplagt at danske organisationer skal have og vise ”value added” og levere resultater, men er betænkelige ved hvordan disse krav konkret kombineres med opfordringen til at indgå i ”innovative partnerskaber”. Vi går således ud fra at disse skærpede krav til resultater også vil være gældende for dem, som vi forventes at indgå i partnerskaber med.
Ligeledes lægger resultatorienteringen op til at man undgår mere usikre og eksperimenterende satsninger i vanskelige kontekster, hvor behovet måske er størst. Det bliver således vanskeligt at arbejde i skrøbelige stater med et stærkt krav om hurtige og målbare resultater, samt at arbejde med områder, hvor det er vanskeligt at opstille klare identificerbare indikatorer.
NGOerne, erhvervslivet og CSR
• Vi ser en række spændende muligheder i at indgå i nye innovative partnerskaber med den private sektor i fremtiden. Vi synes imidlertid der er en tendens til at reducere vores rolle til nogle, der kan være med pr. invitation for at sikre f.eks. ”Corporate Social Responsibility” (CSR) i projekter, defineret og styret af private firmaer. Dette er for snæver en rolle.
Privatsektorbistand har, ifølge ministeriets egne evalueringer og erfaringer, haft meget vanskeligt ved at leve op til sine fattigdomsbekæmpende hensigter, og det er derfor vigtigt at civilsamfundsorganisationerne langt mere aktivt involveres og støttes i deres kamp for at sikre at private investorer lever op til basale krav om miljø, arbejdstagerrettigheder og internationale skatteregler.
I udkastet ser vi os selv reduceret til statister, der sikrer ”injecting a people-to-people dimension.”
• Afsnittet om OPLYSNING og folkelig forankring af udviklingsbistanden mener vi godt kunne være mere ambitiøst.. De danske civilsamfundsorganisationer repræsenterer et meget bredt felt af folkeligt engagement, der både er i stand til at reflektere kritisk over dansk praksis og fungere som ide-basis for nye ideer og partnerskaber.
En klarlæggelse af holdningen til de danske CSorganisationers rolle ville her være på sin plads. Oplysning bør være forankret i en målsætning om at skabe mere opmærksomhed om globale dagsordner, og Danmarks rolle deri, således at det fremgår at vi både er en del af problemet og løsningen.
• Vi er glade for politikkens understregning af vigtigheden af at ”bevare og videreudvikle” en række forskellige støttemodaliteter, både for civilsamfundet i nord, i syd og internationalt. Vi vil gerne støtte op om at sådanne støttemodaliteter tager omhyggeligt hensyn til den lokale kontekst, og at der bliver en indbygget fleksibilitet, der sikrer at man styrker koblinger mellem lokale, nationale og internationale niveauer.
Vi foreslår endelig at der sker en sproglig revidering af politikken, da den i den nuværende form vil risikere at skubbe visse regeringer i fremtidige samarbejdslande fra os. Udgangspunktet om at lade sig inspirere af det arabiske forår vil ikke være appellerende for stater, hvor det civile samfund opfattes som ballade, man helst vil undgå.
Den må i sit udgangspunkt forsøge ikke at være for konfrontatorisk, og snarere lægge vægt på de mange samarbejdsformer og fælles dagsordner CS og deres potentielle nye partnere sammen kan løfte.
Henrik Nielsen (52) er akademisk medarbejder i de danske u-landsforeningers samarbejdsplatform, NGO Forum.
Om NGO Forum
NGO Forum startede oprindeligt som “NGO-kontaktudvalget”, hvis medlemmer blev udpeget af dav. udviklingsminister Helle Degn (S) i 1993. Udvalget fungerede under skiftende SR-ministre op gennem 1990erne.
Som led i VK-regeringens generelle nedlæggelse af råd og nævn fra 2001 blev NGO-kontaktudvalget politisk nedlagt i 2002, men fortsatte som et internt koordinationsudvalg mellem de folkelige organisationer.
Efter NGO-træffet i 2006 tog de folkelige organisationer initiativ til en proces omkring etablering af et mere formelt NGO Forum.
NGO Forum blev dog først officielt etableret på forummets første årsmøde den 18. september 2007.
Dermed fik det ikke-statslige (NGO) miljø indenfor dansk u-landsvirke et mere repræsentativt og formaliseret udvalg, der i dag fungerer som officielt dialogforum overfor minister, ministerium, det politiske system og andre, som ønsker en fælles indgang til NGO-verdenen i Danmark.
NGO Forum har p.t. 62 medlemsforeninger og -organisationer og bor hos IBIS, hvis generalsekretær, Vagn Berthelsen, for øjeblikket er formand.
NGO Forum sammenlægges med det EU-rettede netværk Concord Danmark med virkning fra juni i år.
Se meget mere på
http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/nyt-job/sekretariatsleder-klar-til-nyt-stort-u-landsnetv-r
