Høringssvar af Lars Udsholt (DMRU)
I arbejdet med at bekæmpe fattigdom og sikre menigmand rettigheder i u-landene er religion en vigtig faktor, som vi i Danmark og flere andre donorlande alt for ofte overser, skriver sekretariatslederen for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU).
Det sker i en kommentar som led i den offentlige høring om Danidas udkast til den fremtidige politik for de ikke-statslige danske foreninger og organisationer (NGOernes) u-landsarbejde, den såkaldte civilsamfundspolitik.
Her konstaterer DMRU, at “vi kan opfatte religion som irrelevant, eller mene at religion hindrer eller direkte skader udviklingssamarbejdet. Uanset hvad er det en faktor, vi er nødt til at inkludere, når op mod 80 procent af befolkningen i udviklingslandene angiver, at de er religiøse”.
Og videre:
I de senere år har lande som Schweiz, Holland, England, Sverige og Norge indset dette og iværksat aktiviteter og undersøgelser for at belyse emnet og styrke kompetencerne.
På samme måde er der behov for, at vi i dansk udvik-lingssamarbejde ikke fremstår som religiøse analfabeter.
Religion i syd
Trosbaserede organisationer er til stede i de fattigste og i de mest afsides områder, hvor lokale indbyggere ofte ikke har rimelig adgang til offentlige myndigheder.
DFID (det britiske Danida) har opgjort, at i Afrika leveres halvdelen af sundheds- og uddannelsesydelser af trossamfund og trosbaserede organisationer.
Religion og religiøse mennesker er således en faktor, der ikke er til at komme udenom i udviklingsarbejdet i samfund, hvor mange har mere tillid til religiøse end til sekulære samfundsorganisationer og institutioner.
Et samarbejde med lokale religiøse institutioner kan styrke legitimitet, lokal forankring og bæredygtighed af udviklingsindsatsen.
Religion i nord
I udviklingssamarbejdet er trosbaserede organisationer i nord blandt de mest aktivt engagerede, og bl.a. i Danmark har disse ofte et stort bagland præget af omfattende frivilligt engagement og stor andel af private økonomiske bidrag.
Danske kirkelige organisationer indgår i stærke værdibaserede partnerskaber med lokale kirker og andre trosbaserede institutioner og kan dermed bidrage med værdier og tilgange, som vækker genklang hos partnerne i samfund, hvor religiøsitet for det store flertal spiller en væsentlig rolle.
Konkrete forslag til Civilsamfundspolitikken
• Med en rettighedsbaseret tilgang er der i arbejdet med politiske beslutningstagere og myndighedspersoner (duty bearers) og right holders (rettighedshavere, dvs folk, der f.eks. har ret til lægehjælp, skolegang m.v.) grund til også at inddrage moral duty bearers (moralske /etiske autoriteter).
En sådan tilgang gør det nødvendigt at inkludere normer og værdier, et felt hvor trosbaserede organisationer har meget at tilbyde. Således kan der i afsnit 2.2 (side 6) tilføjes ’Policy dialogue may also benefit from inclusion of moral duty bearers from civil society, e.g. faith-based organisations’.
• I afsnittet om skrøbelige situationer (side 10-11) nævnes ’religion’ som del af ’traditional governance structures’, der kan blive reaktiveret i konfliktsituationer.
Dette understreger, at religionsforståelse er en nødvendighed for at kunne navigere i disse sammenhænge, og det er sådanne kompetencer, trosbaserede organisationer besidder, herunder erfaring med dialog, konflikthåndtering og forsoning.
I afsnit 2.3, første punkt (nederst side 6) bør religion derfor inkluderes som en del af kontekstanalysen.
• Religiøse mindretal oplever i voksende grad, at retten til religionsfrihed (Artikel 18 i FNs Menneskerettighedserklæring) undertrykkes, og at de udsættes for forfølgelse.
Afsnit 2.2 om målgrupper (side 6) bør derfor anerkende mindretals udsatte situation ved at indføje en reference til, at Danmark med civilsamfundspolitikken vil støtte minoriteter, der forfølges, f.eks. på grund af religiøs, politisk eller seksuel orientering.
Konklusion
Det fremlagte forslag til ny dansk civilsamfundspolitik tilbyder en relevant ramme for tilrettelægning af den fremtidige danske støtte til civilsamfundsudvikling.
I lighed med andre af udenrigsministeriets strategier og policies er der dog i det fremlagte politikudkast behov for styrket opmærksomhed overfor religionens betydning i udviklingssamarbejdet og de trosbaserede organisationers rolle.
Lars Udsholt er sekretariatsleder i Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU)
Mere om DMRU på www.dmcdd.org
Mere om Lars Udsholt på
http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/m-rkedage/lars-udsholt-runder-de-50
Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/27-01-14/flere-danida-penge-til-kirkeligt-u-landsarbejde-i
