Høringssvar af Vagn Berthelsen (IBIS)
Det er godt, at Danida vil støtte danske u-landsforeninger, der bliver i de “rigere” u-lande, når Danida trækker sig ud, så de kan holde et vågent øje med regeringerne for at forhindre udskejelser og magtbrynde – med Danidas forestående udtog af Ghana som seneste eksempel.
Til gengæld er det ikke nok at tildele NGOerne en “vagthunderolle” i samarbejdet med erhvervslivet.
Det er nogle af hovedpunkterne i høringssvaret fra generalsekretæren for solidaritets- og bistandsorganisationen IBIS` om Danidas fremtidige politik overfor “det folkelige u-landsDanmark”, den såkaldte civilsamfundspolitik.
Høringssvaret er her:
IBIS finder generelt, at politikken har taget meget med fra de mange debatter, der har ledt op til dette udkast, og vi deler generelt hovedlinjerne og retningen i politikken.
Fokus her er selvsagt på de områder, hvor vi synes der er mangler.
Civilsamfundet (CS) har vigtige roller indenfor alle fire prioriterings-områder.
Det bør allerede på side 3 slås fast, at CS har vigtige roller at spille, ikke kun indenfor menneskerettigheder og demokrati, men indenfor alle fire områder i ’Retten til et bedre liv’.
Politikken er stærk på førstnævnte og vi er bl.a. glade for den åbning der er for at støtte CSOer i mellemindkomstlande (side 9), fordi netop disse lande har brug for et vågent Civilsamfund, når donorerne drosler ned og der bliver mindre opmærksomhed omkring forvaltningen af statens midler.
Politikken er til gengæld relativt svag på ’grøn vækst /privat sektor’ og ’sociale fremskridt’.
Grøn vækst /privat sektor:
Målsætningen omkring innovative partnerskaber (5.1.) er positiv men afsnittet om privatsektoren /grøn vækst (side 9) åbner kun for en vagthunderolle (hvilket er fint og vigtigt) men giver ikke meget rum til at være innovativ i øvrigt.
I betragtning af det betydelige træk, der er i forhold til netop den private sektor, bør et innovativt rum for en bredere CS rolle opmuntres og sikres.
Sociale sektorer:
’Retten til et bedre liv’ siger direkte, at ’Vi vil fortsat støtte de folkelige organisationers arbejde inden for både uddannelse og sundhed’ (side 25).
Det er svært at se, hvordan dette vil ske med afsæt i dette udkast.
Vi er enige i vægtningen af advocacy rollen, men den må ske i sammenhæng med konkrete indsatser af innovativ / strategisk karakter, ellers er man som CSO ikke en relevant samtalepartner for myndighederne, som vi prøver at gøre ’accountable’ og kvalitativt bedre.
Skrøbelige situationer:
Det er godt at overgangen mellem katastrofe, genopbygning og langsigtede indsatser nævnes, og det bør tilføjes, at Danmark vil arbejde for fleksible overgange, så at kasse-restriktioner ikke står i vejen for at gøre det rigtige, når situationen tilsiger det.
’Service delivery’ nævnes, og uddannelse bør nævnes specifikt, jævnfør Danmarks relativt høje profil indenfor dette område.
Den strategiske retning kan med fordel udbygges i indgangen til afsnittet (’Denmark will’) så at den bedre afspejler den efterfølgende beskrivelse (side 19-20) Måling og vejning.
Politikken understreger flere steder (side 11 og 17), at resultaterne skal dokumenteres på robust vis og at specielt danske CSOere skal vise ’added value’ og være effektive.
Når ambassaderne selv bevilger….
Det er vi enige i, og det bør i samme åndedrag understreges, at alle aktørers (bilaterale og multilaterale også) indsatser bør dokumenteres ’robust’ og være omkostnings-effektive.
Der er desværre en del eksempler på, at ’direkte’ bistand fra ambassader ender med at blive meget indirekte og meget dyre.
Det bør noteres, at en del af de indsatser, som er politikkens kerneområde, i sagens natur er langt sværere at måle end mere traditionelle indsatser.
Vi forudsætter, at det er den aftalte Resource Allocation Model der indirekte henvises til for så vidt angår CSOerne, hvilket er fornuftigt.
Der bør sikres et tilsvarende klart rammeværk for andre aktørers dokumentation af indsatser med hensyn til resultater og effektivitet.
Mere om IBIS på http://ibis.dk
Mere om Vagn Berthelsen på
http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/m-rkedage/advokat-verdens-fattigste-blir-60
Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/05-03-14/ibis-ser-i-krystalkuglen-skal-skal-ikke-g-sammen-m
og afledt heraf
http://ibis.dk/om-ibis/skal-ibis-vaere-medlem-af-oxfam
