Den nye radikale udviklingsminister, Christian Friis Bach, har lanceret en stribe initiativer, siden han indtog ministerstolen, og er samtidig mand for at sætte udviklingsbistanden klækkeligt i vejret de næste to år efter et årtis voldsomme besparelser.
Det har givet ham stor ros fra aktørerne i det danske u-landsmiljø, men tilsyneladende ikke større opbakning i vælgerkorpset som sådan.
I en ny måling fra Rambøll/Analyse Danmark, der offentliggøres onsdag i Morgenavisen Jyllands-Posten, ligger Friis Bach helt nede som nr. 17 af SRSF-regeringens 23 ministre, når de adspurgte vælgere skal give point.
I den radikale ministerflok på seks undergåes han kun af kulturminister Uffe Elbæk, hvorimod hans partiformand, økonomi- og indenrigs-minister Margrethe Vestager, får den højeste karakter af alle.
I målingen fra analyseinstituttet anmodes de adspurgte om at vurdere de enkelte ministre på en skala fra 0 til 10. Vestager er målingens absolutte topscorer med et gennemsnit på 6,2, mens Friis Bach får 4,8.
Også surt for Villy Søvndal
Til gengæld kan Friis Bach notere sig, at to andre ministre på udenrigs-fronten, nemlig SF-erne udenrigsminister Villy Søvndal og handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr ligger endnu lavere.
Nemlig henholdsvis som nr. 20 og 21 – og dermed tæt på bundskraberen, socialdemokraten Carsten Hansen med den lange ressort-titel (Minister for By, Bolig og Landdistrikter).
Alle tre halter dog langt efter Europaminister Nicolai Wammen, som kan trække på sin popularitet fra tiden som borgmester i Aarhus. Han indtager plads nr. 11.
Friis Bachs forgænger, Søren Pind (V), er den eneste udviklingsminister siden 1993, som har opnået høje popularitetstal på posten. Han gik ud med markante – og ofte meget omstridte – udtalelser og skabte sig en yderst klar profil i offentligheden.
Efter ministertiden har han ikke bevaret nogen specifik tilknytning til sit gamle ministergebet ved at fortsætte som Venstres udviklingsordfører. Den post gik til nyvalgte Jakob Ellemann-Jensen, søn af den tidl. uden-rigsminister. Pind fik i stedet den attraktive post som udenrigsordfører.
