U-landsstyrelsen har på sit november-møde givet klar bane for et stort dansk-støttet Program for God Regeringsførelse og Menneskerettigheder i Ghana til 230 mio. kr. over 5 år (2003-2008).
Programmets skal overordnet bidrage til at nå målsætningen bag Ghanas strategi for fattigdomsreduktion, Ghana Poverty Reduction Strategy – GPRS, om at reducere fattigdommen fra 39 procent af befolkningen i 2000 til 32 pct. i 2005.
Programmet søger at støtte denne strategi gennem budgetstøtte med fokus på de centrale reformer i Ghanas offentlige sektor. Via støtte til kommunalreformen og vigtige demokratiske organisationer, bekæmpelse af korruption og inddragelse af civilsamfundet søger programmet videre at sikre, at rammen omkring af strategien for fattigdomsreduktion stimulerer god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne.
Demokratiseringsprocessen i Ghana er efterhånden velforankret, tydeligst eksemplificeret ved oppositionens fredelige overtagelse af regeringsmagten efter valget i november 2000, der var det tredje nationale valg efter Ghanas tilbagevenden til demokrati i 1992.
Den fredelige magtoverdragelse til oppositionen, ledet af præsident Kufuor fra partiet NPP, og fortsatte demokratiske forankring generelt er en væsentlig årsag til den stabilitet, der kendetegner Ghana i det ellers urolige Vestafrika.
Der er dog fortsat problemer, bl.a. med ufuldkomne vælgerregistreringer og stemmekøb. Ligeledes var graden af opmærksomhed ofret på de lokale valg i 2002 betragtelig mindre end for de nationale valg i 2000, og indsatsen omkring de lokale valg var generelt svag.
På trods af en erklæret decentraliseringspolitik siden 1988 samt etablering af distriktsråd er decentraliseringen ikke kommet langt i Ghana. Dette skyldes ikke mindst, at såvel nøglepersonale samt levering af serviceydelser og ressourcer til distrikts niveauet fortsat kontrolleres fra centralt hold.
Reformarbejdet er yderligere svækket af begrænset politisk vilje til at decentralisere vigtige serviceydelser og gøre alle pladser i distriktsrådene samt ledelsen af disse til genstand for demokratiske valg. De mange donorstøttede projekter har hidtil været dårligt koordinerede bl.a. fordi der har manglet en overordnet plan for kommunalreformen.
Der er dog sket betydelige fremskridt inden for de sidste år, bl.a. støttet af et dansk-finansieret projekt. Ghanas regering yder et bloktilskud på 5 pct. af de nationale indtægter til distrikterne, og der er planer om at sætte dette årlige tilskud op til 7 pct. Dertil kommer distrikternes andel i de midler, Ghana har sparet takket være gældslettelsesinitiativet, HIPC.
Menneskerettighedssituationen betragtes generelt som tilfredsstillende. Ghana har underskrevet de internationale konventioner og lever i det store og hele op til dem. Der er dog fortsat problemer, især omn børns og kvinders rettigheder. Børnearbejde er f.eks. udbredt, ligesom handel med børn og rituel udstødelse af kvinder forekommer. Generelt er der problemer med at sikre de fattiges adgang til det moderne retssystem, ikke mindst på grund af systemets svage kapacitet og korruption.
Sektoren for God Regeringsførelse
Ghanas overordnede strategi for fattigdomsreduktion, GPRS, 2003-2005, danner i stigende grad ramme for anvendelse af landets egne ressourcer og bistand fra multilaterale og bilaterale donorer.
God regeringsførelse er en af de 5 hovedprioriteter i strategien; de andre er infrastruktur, en moderniseret landbrugssektor, forbedrede sociale ydelser, og udvikling af den private sektor.
Ghana har generelt siden midten af 1980erne gennemløbet en omfattende reformproces. Reformerne omfatter bl.a. øget markedsliberalisering, begyndende etablering af gunstige rammer for den private sektor, decentraliseringsreform, reform af embedsmandsværket, reformer i retssektoren, delvis skatteomlægning og effektivisering af skattevæsenet.
Ikke alle reformer gennemføres med samme styrke, men generelt vurderes den nuværende såvel som tidligere regering som reformvenlige. Den nuværende ghanesiske regering har taget en række initiativer for at fremme en mere effektiv, gennemsigtig og demokratisk regeringsførelse.
Initiativerne omfatter bl.a. ny lovgivning for offentlige indkøb, bedre kontrol af statsfinanserne, en slankere offentlig sektor, samt bedre monitorering af anvendelsen af offentlige midler. Regeringen gør desuden en indsats for at bekæmpe korruption, der dog fortsat udgør et alvorligt problem i Ghana.
FNs Udviklingsprogram, UNDP, Verdensbanken, EU, den Afrikanske Udviklingsbank, Storbritannien, Canada, Tyskland, Holland, USA og Danmark er de væsentligste donorer i sektoren. Der er god tematisk udveksling af erfaringer og koordination under regeringens ledelse.
Den danske indsats hidtil
Danmark har siden 1992 over ambassadens lokale bevillingskompetence støttet en række hver for sig mindre projekter om god regeringsførelse og menneskerettigheder. Der har bl.a. været ydet støtte til lokalvalg; til valgkommissionen; til parlamentets forskningskapacitet; til tænke-tanke; til studier i handel med børn samt centre for rehabilitering; til retssektoren; og til den overordnede koordination af sektoren for god regeringsførelse.
Gennem en rammeaftale med Ibis ydes der støtte til civilsamfundets deltagelse i de politiske beslutningsprocesser. Ibis varetager desuden støtte til medier og til civilsamfundets deltagelse i den nationale forsoningsproces.
Danmark har i 2 omgange ydet støtte til decentraliseringen i Ghana igennem projekterne, Danish Support to District Assemblies, DSDA. Endelig har Danmark ydet støtte til de nationale valg i 1996 og 2000.
Den foreslåede nye støtte bygger på erfaringerne fra de ovennævnte projekter.
Programbeskrivelse
I samarbejde med Ghanas regering og en række andre donorer, vil Danida gennem programmet for god regeringsførelse og menneskerettigheder, Good Governance and Human Rights Programme, GG og HRP, søge at forbedre mulighederne for borgernes deltagelse i politiske beslutningsprocesser, for fremme af menneskerettighederne, for social lighed, samt for gennemskuelighed og ansvarlighed i den offentlige sektor.
Forberedelsen af programmet har involveret såvel offentlige myndigheder, som civilsamfund og traditionelle myndigheder, forskningsinstitutioner og andre donorer i Ghana. Under denne proces blev Danmark valgt til donorernes talsmand på området. Programmet vil, hvor muligt, yde støtte gennem fælles donorinitiativer.
Programmet er ikke et sektorstøtteprogram, men et tematisk program. Det vil på det overordnede niveau fremme Ghanas strategi for fattigdomsreduktion, herunder fremme reformer, der skal sikre effektivitet, gennemskuelighed, decentralisering og ansvarlighed i den offentlige forvaltning.
På det operationelle niveau vil programmet bistå væsentlige offentlige og uafhængige institutioner med at udføre deres mandat samt yde støtte til civilsamfundets deltagelse i de politiske beslutningsprocesser.
Den tematiske støtte er koncentreret om 4 hovedkomponenter med følgende målsætninger:
1. At tilvejebringe et budgetunderlag og den politiske og regulerende ramme for en succesfuld gennemførelse af GPRSen.
2. Forøget deltagelse og ansvarlighed i lokale politiske beslutningsprocesser samt forbedrede serviceleverancer, især for de fattige.
3. Bedre kapacitet hos uafhængige demokratiske institutioner til at fremme en gennemskuelig og ansvarlig regeringsførelse, samt til at fremme menneskerettigheder, især kvinders og børns rettigheder.
4. Forbedret civilsamfundskapacitet og forbedrede civilsamfundsindsatser for deltagelse, overvågning, og fortalerskab for god regeringsførelse og menneskerettigheder.
Komponent 1: Budgetstøtte til gennemførelse af Ghanas strategi for fattigdomsreduktion
For at effektivisere gennemførelsen af GPRS indledte den ghanesiske regering og en række donorer i 2002 drøftelser med henblik på at udvikle en fælles budgetstøtte-mekanisme. Målsætningen var at harmonisere støtten til GPRS gennem direkte støtte til statsbudgettet. Drøftelserne mundede i juni 2003 ud i en rammeaftale om multidonor budgetstøtte (MDBS). Hidtil har 9 donorer tilsluttet sig MDBS-rammeaftalen: Storbritannien, Holland, Tyskland, Schweiz, Canada, EU-kommissionen, Den Afrikanske Udviklingsbank, Verdensbanken og Danmark.
MDBS udgøres dels af et dialog forum, dels af en mekanisme, der kanaliserer ressourcer direkte til statsbudgettet. Dialogen og udbetalingen af støtte er tæt knyttet til gennemførelsen af GPRS og en række aftalte indikatorer for fremskridt i den retning. En undergruppe af indikatorerne udgør såkaldte udløsere, hvis opfyldelse konkret afgør om støtte udbetales.
Udløserne er i første omgang fokuseret på fremskridt på områder, der går på tværs af traditionelle sektorer. Det betyder, at der er fokus på offentlig budgetlægning, herunder på at sikre sammenhæng mellem statsbudgettet og GPRS, kontrolfunktioner i forhold til statsfinanserne (regnskabsaflæggelse og revision), bedre styring af offentlige indkøb, reform af den offentlige sektor, god regeringsførelse generelt, offentlighed om GPRS gennemførelsen, decentralisering m.m.
Tankegangen bagved fokuseringen på disse overordnede aspekter er, at de er af afgørende betydning for bæredygtigheden i fattigdomsbekæmpelsen, også på sektorniveau.
Støtten vil normalt blive givet i form af 2 årlige udbetalinger. Første basisudbetaling finder sted i begyndelsen af året, når det er fastlagt, at Ghana opfylder betingelserne for fortsat støtte fra IMF. Anden udbetaling er en såkaldt performanceudbetaling, som alene finder sted, såfremt de aftalte fremskridt, målt i forhold til opfyldelsen af de årligt aftalte udløsere, kan dokumenteres.
Vurdering heraf finder sted i form af fælles regerings-donor MDBS review. Det seneste MDBS review i september 2003 havde deltagelse af de ovennævnte donorer, IMF, og en række observatører; USA, Japan, UNICEF, UNDP m.fl.
Disse reviews har i løbet af MDBS planlægningsfasen og i 2003 udviklet sig til at være det væsentligste forum for drøftelse af gennemførelsen af GPRS og de dertil relaterede reformer og aktiviteter. Denne fælles drøftelse af reformer er nyttig set fra regeringsside såvel som fra donorside.
For regeringen betyder den en rationalisering og harmonisering i form af færre bilaterale anmodninger om drøftelser og rapporteringer omkring de samme emner. På grund af deltagelsen af IMF og Verdensbanken giver den bilaterale donorer som Danmark adgang til informationer, der ellers kan være svære at få. Det danske bidrag til budgetstøtten indebærer deltagelse i politikdrøftelser af centrale temaer på højt niveau.
I 2003, der er det første egentlige MDBS år, vil den danske støtte blive udbetalt som et samlet beløb, der dækker både basis- og performanceudbetalingen. 2003 støtten er baseret på, at IMF i foråret 2003 indgik et nyt program med Ghana, og at det fælles MDBS review i september anerkendte, at Ghana har opfyldt de aftalte udløsere for 2003.
MDBS er en nyskabende mekanisme under fortsat udvikling. Danmark vil spille en aktiv rolle i den fortsatte udvikling for at sikre størst mulig sammenhæng mellem GPRS og den ydede budgetstøtte. Den fortsatte udvikling af mekanismen med forventet øget harmonisering fordrer fleksibilitet fra alle deltagere. Danmark vil udvise den nødvendige fleksibilitet således at MDBS vil blive det vigtigste forum for drøftelse af Ghanas økonomiske og sociale udvikling.
Der er bl.a. fastlagt følgende mål for komponenten:
At fattigdommen som forudset i GPRS reduceres til 32 pct. i 2005.
Komponent 2: Støtte til decentraliseringen
Hovedformålet er at gøre kommunerne (distrikterne) bedre til at mål- og resultatstyre, administrere, budgettere, holde styr på udgifterne, samt til at inddrage borgerne i planlægningen. Det skal alt sammen føre til, at kommunernes levering af serviceydelser indenfor bl.a. sundhed, vand, sanitet og biveje forbedres, i overensstemmelse med GPRS.
For at sikre lederskab, koordination og fremgang i processen, er der på nationalt niveau udarbejdet et udkast til en ny national handlingsplan for decentralisering samt taget beslutning om at etablere en Rådgivende Komité for Præsidenten og en Interministeriel Arbejdsgruppe med deltagelse fra de relevante fagministerier og styrelser.
Der vil også blive oprettet et decentraliseringssekretariat, der vil fungere som sekretariat for både komiteen og arbejdsgruppen, samt være ansvarlig for koordineringen af gennemførelsen af den nye nationale handlingsplan for decentralisering.
Den danske støtte til decentraliseringen vil fordele sig på 4 områder:
For det første vil der blive ydet støtte til de institutioner, der skal lede og koordinere decentraliseringsindsatsen. Det gælder decentraliseringssekretariatet, der vil modtage støtte i form af udstyr samt i form af en fuldtids Danida-rådgiver i 5 år, samt Komiteen og den Interministerielle Arbejdsgruppe, der begge vil modtage støtte i form af udstyr og midler til at udføre sine mandater.
Endvidere vil Ministeriet for Lokale Myndigheder (MLGRD) modtage støtte til at føre tilsyn med de lokale myndigheder, herunder vil der blive ydet støtte til at udarbejde retningslinjer for tilsynsopgaverne.
For det andet vil der blive ydet støtte til at oprette en kommunal udviklingsfond, som ifølge den nationale handlingsplan for decentralisering skal sikre kommunerne yderligere midler til at levere fattigdomsorienterede serviceydelser på lokalt plan.
Det er planen, at udviklingsfonden skal fungere som en fælles fond for donorer, således at man kan onå en bedre koordination og harmonisering af forskellige donoraktiviteter med de nationale bloktilskud og HIPC midler. Da fonden endnu ikke er oprettet, og 2004 er et valgår med deraf følgende ekstra politisk pres på midler til udviklingsaktiviteter, vil Danida tidligst indbetale midler til en sådan fond i midten af 2005.
Komponenten vil som led i støtten til oprettelsen af fonden yde støtte til studier af kommunernes indtægts- og udgiftsgrundlag og af diverse donor-finansierede aktiviteter. Komponenten vil også yde støtte til forbedring af kommunernes finansielle afrapporterings procedurer.
For det tredje vil der blive ydet støtte til effektivisering af de lokale myndigheder, bl.a. med sigte på øget ansvarlighed i forvaltningen af offentlige midler. En fælles plan og pulje for træning vil blive søgt etableret.
Det nationale institut for træning af lokale myndigheder (ILGS) vil blive støttet, ligesom der vil blive ydet støtte til studier af eksisterende træningstilbud og etablering af et harmoniseret træningssystem.
Som det fjerde og sidste punkt under komponent 2 vil der blive ydet støtte til at udvide civilsamfundets deltagelse i lokalpolitiske beslutningsprocesser.
Støtten vil først og fremmest blive ydet til det offentlige for at etablere institutionelle mekanismer, der kan sikre et bedre samarbejde mellem det offentlige og civilsamfundet. Der vil bl.a. blive givet støtte til studier og konsultationsprocesser, der skal skabe et katalog af muligheder for at institutionalisere samarbejdet.
Den ghanesiske pendant til Kommunernes Landsforening vil modtage støtte til at udvikle strategier for bedre samarbejde. Gennem Danidas rammeaftale med Ibis ydes der støtte til civilsamfundets aktive medvirken i lokalråd.
Komponenten vil være opdelt i 2 faser, en indledende fase på 18 måneder samt en efterfølgende fase for resten af programmets levetid. I den indledende fase vil de nærmere detaljer for GG og HR støtten blive fastlagt, herunder modaliteterne for støtten til den planlagte kommunale udviklingsfond.
Der er bl.a. fastlagt følgende mål for komponenten:
Fattiges adgang til serviceydelser forbedret
Antallet af kommuner med tilfredsstillende revisions rapporter øget
Et nyt fælles træningsprogram for lokale myndigheder anvendes af regeringen og af donorer
Komponent 3: Støtte til uafhængige institutioner og til valg
Hovedformålet er at styrke udvalgte uafhængige demokratiske institutioners mandat og gennemslagskraft indenfor demokratiudvikling og korruptionsbekæmpelse; at sikre de fattigste borgere adgang til moderne domstole og systemer for fredelig bilæggelse af tvister; gennemførelse af demokratiske valg; samt fremme af menneskerettigheder og god regeringsførelse.
Parlamentet vil modtage støtte til at udføre sine lovgivende og opsynsrelaterede opgaver. Der vil blive ydet støtte til parlamentets udvalgsarbejde, herunder til at istandsætte møderum til udvalgene. Der vil også blive ydet støtte til Parlamentets forskningsafdeling, samt til forbedring af dialogen mellem parlamentsmedlemmer, uafhængige offentlige instanser og civilsamfundet.
Der vil blive givet støtte til Valgkommissionen til afvikling af nationale valg i 2004 og 2008 og kommunale valg i 2006. Formålet er at fremme en gennemskuelig og retfærdig forberedelse og gennemførelse af valgene. Støtten til Valgkommissionen forventes kanaliseret gennem en fælles donorpulje.
Kontoret for den ghanesiske menneskerettighedskommissær og ombudsmand vil modtage støtte. Programmet er formuleret i samarbejde med den danske ombudsmandsinstitution, og vil omfatte udveksling af erfaringer mellem den ghanesiske ombudsmand og kolleger i andre lande.
Der vil videre være støtte til kontorets særlige afdeling for bekæmpelse af korruption, til udarbejdelsen af uddannelsesmaterialer og undervisning af skolelærere i menneskerettigheder og god regeringsførelse, samt til et forbedret elektronisk sagshåndteringssystem.
Endelig vil der blive ydet støtte til at fremme adgang til retsvæsenet. Dette vil ske gennem istandsættelse af retsbygninger på kommunalt niveau i de fattigste nordlige egne i af Ghana, gennem kapacitetsopbygning af retsvæsenet, og støtte til oprettelse af alternative mæglingsinstanser, som kan aflaste det almindelige retsvæsen, der har et stort efterslæb af uafsluttede retssager.
De alternative mæglingsinstanser vil i højere grad end det almindelige retsvæsen kunne imødekomme fattiges behov for hurtige og uformelle afklaringer på tvister.
Støtten under komponent 3 vil, ligesom støtten under komponent 2, være opdelt i 2 faser. En indledende fase på 18-24 måneder afhængig af hvilke institution der er tale om og en efterfølgende fase for resten af programmets levetid.
De involverede institutioner vil under den indledende fase modtage støtte til at udarbejde eller forbedre deres langsigtede strategier og til at arbejde for etableringen af fælles donor programmer og puljer. Støtten til institutionerne vil i den indledende fase følge prioriteterne som beskrevet ovenfor, og hvor der ingen donorpuljer findes, vil midlerne blive kanaliseret direkte til de uafhængige institutioner.
For den efterfølgende fase vil støtten følge prioriteterne i de strategier, der forventes udarbejdet i den indledende fase, ligesom midlerne til aktiviteter i den efterfølgende fase vil blive søgt kanaliseret gennem fælles donorpuljer, hvor sådanne kan etableres.
Der vil være fleksibilitet til, at programmet efter den indledende fase vil kunne yde støtte til flere andre uafhængige institutioner. Det kunne f.eks. være til Koalitionen mod Korruption eller Mediekommissionen, alt afhængig af hvilken rolle disse organisationer vil spille for god regeringsførelse generelt til den tid.
Der vil desuden være mulighed for at yde støtte til Ghanas Nationale Program for fremme af God Regeringsførelse (NGP), der koordinerer støtten til de uafhængige institutioner indenfor god regeringsførelse samt fungerer som institutionernes talsmand i forhold til Finansministeriet. En endelig beslutning om eventuelt at yde støtte til NGP, som er placeret i præsidentens kontor, vil imidlertid afvente en vurdering af et fælles dansk-canadisk pilotprojekt. Denne vurdering vil blive foretaget ved den første samlede gennemgang af programmet i 2005.
Der er bl.a. fastlagt følgende mål for komponenten:
Frie og retfærdige valg gennemført
Antallet af uafsluttede sager ved ombudsmandsinstitutionen reduceret
Alternative mæglingsinstitutioner oprettet på pilotbasis og plan for udbredelse af disse institutioner tilrettelagt.
Komponent 4: Støtte til civilsamfundets deltagelse i beslutningsprocesser
Formålet er at medvirke til at forbedre civilsamfundets indflydelse på offentlige beslutningsprocesser, og herunder at sikre at fattigdomsstrategien retter sin indsats effektivt mod de fattiges behov. Et andet formål er at forbedre civilsamfundsorganisationernes evne til at være fortalere for god regeringsførelse og menneskerettigheder. Der vil blive ydet støtte til 2 grupper af civilsamfundsorganisationer.
Den ene gruppe er NGOer og såkaldte lokalsamfundsbaserede organisationer, Community Based Organisations, CBOer. Støtte til disse organisationer vil blive ydet dels i form af en aktivitetsfond, dels i form af målrettet opbygning af udvalgte organisationers viden og evne.
Midler fra aktivitetsfonden kan søges til aktiviteter, der falder indenfor følgende områder: Deltagelse i den demokratiske proces, overvågning af offentlige arbejder, sær de, der udføres på kommunalt niveau, samt fortalerskab med fokus på menneskerettigheder og god regeringsførelse.
Den danske NGO, Ibis, der har stor erfaring i at samarbejde med og styrke civilsamfundsorganisationer i Ghana, vil stå for den daglige administration af aktivitetsfonden. Ansøgninger om midler fra fonden vil blive vurderet af dennes bestyrelse, der også vil fastsætte nærmere ansøgningskriterier.
Ibis vil ligeledes stå for en matchende, målrettet kapacitetsopbygning af de civilsamfundsorganisationer, der modtager støtte fra fonden. Støtten til kapacitetsudvikling vil kun udgøre en lille del af den samlede støtte til civilsamfundet. Målet med kapacitetsopbygningen er at optimere udbyttet af aktivitetsfondens midler. En fælles donorfond vil blive søgt etableret i programmets levetid.
Den anden målgruppe for komponent 4 er tænketanke i civilsamfundet. Der findes i Ghana en række organisationer, der leverer et aktivt mod- og medspil til regeringens politik, formidler kritisk forskning og gennem offentlige debatter udvikler skitser til ny lovgivning, der fremmer god regeringsførelse og demokrati.
De fleste af disse organisationer overlever på kortsigtede projektmidler på bekostning af langsigtede strategisk fokuserede aktiviteter. For at imødekomme disse problemer har en række donorer, på baggrund af gode erfaringer med et lignende arrangement i Kenya, besluttet at gå sammen i en fælles donor pulje, der skal sikre en mere langsigtet og forudsigelig finansiering af udvalgte organisationer.
Programmet, der hedder Ghana Research and Advocacy Programme, G-RAP, skal styrke organisationernes autonomi vis-a-vis donorer og regeringen, styrke deres institutionelle kapacitet, samt skabe mere rum for deres involvering i den politiske proces.
Udvælgelse af egnede modtagere forventes at komme til at foregå i en komite bestående af donorrepræsentanter, mens ansvaret for den daglige administration af donor puljen vil ligge hos et projekt management team bestående af uafhængige konsulenter. Komponent 4 vil yde årlige bidrag til donorpuljen hvert år fra 2004-2008.
Målbare indikatorer for denne komponent vil blive defineret dels i de enkelte kontrakter med NGOer og CBOer og dels i fællesskab med de andre donorer i G-RAP.
Koordination
Det tematiske program omfatter støtte til en række ministerier, distrikter, uafhængige institutioner og civilsamfundsorganisationer. Der er ikke en central ghanesisk myndighed, der har det operative ansvar for den danske støtte.
Andre aktiviteter
Der er i programmet afsat midler til partnerorganisationers deltagelse i Danidas stipendiatprogrammer i Danmark. Der er endvidere afsat midler til kort-tids teknisk assistance, studier og workshops.
Nogle af disse midler vil gå til allerede identificerede behov, den resterende del vil blive anvendt når nye behov opstår. Blandt de allerede identificerede behov er et forslag om støtte til et studie af status for god regeringsførelse i Ghana. Et sådant studie vil kunne etablere et vigtigt udgangspunkt for fælles indikatorer, der kan måle fremgang, både for Danida-støtten men også for al anden donor- eller regeringsrelateret støtte til området.
En anden foreslået aktivitet under denne budgetlinie er en analyse af mandater og programmer for de forskellige anti-korruptions organisationer. En sådan analyse vil kortlægge overlap og komplimenterende opgaver med henblik på at forbedre det samlede udbytte af organisationernes arbejde.
Væsentlige risikoelementer
Budgetstøtte kan være risikofyldt i lande med svage forvaltningstraditioner. I Ghana har der været problemer med at sikre sammenhæng mellem statsbudget og det faktiske forbrug. Tilsvarende er det problematisk at sikre entydig sammenhæng mellem GPRS og statsbudgettet.
Ydermere er der fare for, at budgetstøtten medfører omallokeringer på statsbudgettet, således at en del af budgetstøtten, der er påtænkt at øge de fattigdomsrelaterede udgifter, reelt kommer til at finansiere udgifter, som ikke er fattigdomsrelaterede.
MDBS samarbejdets stærke fokus på netop de overordnede aspekter i budgetforvaltningen skal ses på den baggrund og vurderes at minimere sådanne risici markant. Regeringens vilje til at forbedre forvaltningskulturen og -systemerne på området er ligeledes en vigtig risikonedsættende faktor.
Programmet understøtter væsentlige reformer, der kan mindske det demokratiske underskud, såfremt der samtidig stimuleres en bæredygtig økonomisk vækst og indkomstudjævning. Der er risiko for, at reformtempoet vil blive svækket i valgår på grund af regeringens ønske om øget politisk kontrol.
Der er også risiko for, at de betydningsfulde ministerier ikke vil decentralisere deres serviceydelser, så potentialet i kommunalreformen ikke bliver udnyttet optimalt. Der er imidlertid fra alle væsentlige donorers og civilsamfundets side sat fokus på konkrete resultater, så risikoen minimeres af det fælles pres.
Der er risiko for, at de uafhængige institutioners gennemslagskraft ikke kan forbedres, bl.a. fordi Ghanas grundlov lægger begrænsninger på deres virke og fordi de offentlige tilskud er meget begrænsede. Institutionerne vurderes dog at være relativt stærke set i en afrikansk sammenhæng, og gennem det samlede donor-civilsamfundsarbejde er der rimelig god sandsynlighed for, at regeringen vil fremme disse institutioners virke.
Endelig kan det ikke udelukkes, at sociale og etniske konflikter, især i Nordghana, vil bryde ud igen eller at nye vil opstå, hvis ikke der sker en udjævning af de store sociale og økonomiske skel i Ghana. GG og HRP udgør en del af den støtte, der er nødvendig for at udjævne disse skel.
Kilde: www.danida.dk
