I 2050 skal EU være ”Klimaneutralt”. Men inden da er der ikke meget, der ligger fast om EU’s handlinger på klimaområdet. Det viser et nyt forslag til en klimalov i EU, der blev præsenteret onsdag.
Greta Thunberg var på besøg i EU-parlamentet onsdag morgen, og hun var sammen med andre unge aktivister tidligt ude med et brev om det nye klimatiltag, som allerede var blevet lækket på forhånd.
åbent brev fra klimaktivisterne.
”Med hænderne i skødet”
Det er et problem for de internationale klimaforhandlinger, peger flere organisationer på, da det er bydende nødvendigt, at der bliver skruet op for klimaplanerne.
siger Molly Walsh, kampagnekoordinator for klimaretfærdighed i Friends of the Earth Europe.
Paris-aftalen har et mål om at holde temperaturstigningen under 2 grader – eller helst 1,5 grader – og det skal landenes frivillige bidrag sørge for. Men undersøgelser viser, at de klimaplaner, som landene har sendt ind til FN, vil få temperaturen til at stige med over 3 grader ved slutningen af århundredet.
Grønne organisationer håber derfor, at EU kan tage en lederrolle og være først til at hæve ambitionerne for 2030, da de forventer, at det vil få andre vigtige lande til at følge trop.
Men ifølge planen vil EU først diskutere 2030-målet i september, lige før klimatopmødet i Glasgow senere på året.
”Ved at foreslå et skarpere 2030-mål i september, vil EU-kommissionen ikke give medlemslandene tid nok til at blive enige før COP26 i november, der er den internationale frist, hvor alle lande skal forpligte sig på nye, mere ambitiøse klimaløfter for 2030,” siger Wendel Trio, direktør ved Climate Action Network Europe.
Klimaorganisationen peger ligeledes på, at der er et vigtigt klimatopmøde mellem EU og Kina i september, og en hurtigere skærpelse af klimamålet kunne lægge pres på Kina – verdens største udleder af drivhusgasser – for at øge indsatsen.
Teknologi, der endnu ikke er afprøvet
Der er ligeledes bekymring om, hvorvidt det bliver muligt at gøre EU klimaneutral i 2050. Her mener klimaaktivister, at der er for meget håb i teknologier, der endnu ikke er afprøvet.
Greta Thunberg og de unge aktivister er enige.
Fra ord til handling
I EU-kommissionen ser man ikke overraskende noget mere positivt på udspillet.
forklarer Frans Timmermanns, den ansvarlige kommissær for de grønne ambitioner i EU.
Udspillet skal igennem en proces, hvor parlamentet og medlemslandene skal godkende den. Alle lande har sagt god for målet om klimaneutralitet i 2050 på nær Polen, som man håber kan komme med på vognen ved hjælp af støttemidler.