De økonomiske konsekvenser af Covid-19 har ramt Indonesien hårdt. Derfor vedtog den indonesiske regering en hastelov om jobskabelse, der har til formål at sikre overlevelsen af landets virksomheder.
Loven, som trådte i kraft i sidste uge, møder kritik fra folket, fordi den forringer arbejdernes rettigheder. De kan blandt andet se frem til mindre løn, færre feriedage og dårligere adgang til sundhedsvæsnet.
Jordrettighederne i landet har også sneget sig med ind i den nye hastelov. Her vil lempelsen af miljøbeskyttelsen true de oprindelig folks adgang til egen jord og de i forvejen udfordrede regnskove, som bliver fældet af store virksomheder, lyder kritikken fra Human Rights Watch.
Ifølge menneskerettighedsorganisationen svækker hasteloven de oprindelig folks ret til jorden, som nu kan komme i hænderne på udefrakommende virksomheder.
Hasteloven var primært udviklet af forretningsfolk med meget lidt konsultation af fagforeninger og andre berørte grupper.
”Jobskabelse og tiltrækning af investorer er vigtige mål, men de burde ikke komme på bekostning af arbejdernes og de oprindelige folks grundlæggende rettigheder,” siger Andreas Harsono fra Human Rights Watch.
Kampen om regnskoven
De indonesiske regnskove har længe været attraktive for store virksomheder, som fremstiller palmeolie, der også bruges i stor stil i Danmark.
Efter flere årtier med voldsom afskovning, søsatte den daværende regering i 2014 en række love om beplantning, der skulle beskytte regnskoven fra total ødelæggelse.
Siden da har de store virksomheder måtte stå til ansvar for ulovlig skovafbrænding og nedfældning, og de har skullet leve op til en aftale om at rehabilitere deres plantager.
Men virksomhedernes forpligtelser er blevet mindre, fordi den nye hastelov skruer de krav tilbage.
I den gamle lov skulle virksomheder iværksætte en rehabilitering på 30 procent af deres skovområde indenfor tre år og 100 procent indenfor seks år. Hvis virksomheden ikke fulgte loven, kunne staten overtage jorden eller overdrage den til andre.
I den nye hastelov har man valgt at fjernet procentsatserne, som skulle forhindre virksomhederne i at overudnytte jorden, skriver nyhedsmediet Mongabay.
Hasteloven giver kun myndighederne to parametre at arbejde med, når de skal beslutte, hvor store plantager virksomheder må drive i bestemte regioner. Det er afgrødetypen og tilgængelighed af land, myndighederne skal vurdere ud fra.
Myndighederne skal altså ikke overveje de sociale og miljøskadelige konsekvenser, som et udkast til hasteloven ellers lagde op til, men som blev pillet ud inden loven trådte i kraft.
”Hvis regeringen kun vurderer ud fra de to faktorer, så kan en hel region blive domineret af en enkelt afgrødetype, som er populær i det nuværende marked,” siger Achmad Surambo fra Sawit Watch til Mongabay.
”Det er fuldstændigt, som det er nu, hvor fremstilling af palmeolie dominerer,” siger han.
Store protester i landet
Utilfredsheden over hasteloven er stor i Indonesien. En byge af protester spredt over hele landet begyndte allerede i sidste uge. Hundredvis af demonstranter er blevet tilbageholdt af politiet, som har advaret befolkningen mod at bryde corona-restriktionerne under protesterne, skriver The Guardian.
Fagforeningerne har meddelt, at protesterne vil fortsætte, indtil regeringen beslutter at annullere hasteloven.
”Vi kommer enten til at dø af coronavirus eller af systemet. Vi ved ikke, hvordan vi kommer til at dø. Men vi kan stadigvæk forandre systemet. Derfor marcherer vi videre, indtil vi vinder,” siger en talsperson fra konføderationen af nationale fagforeninger til The Guardian.
Protesterne er fortsat i den her uge. En talsperson fra en fagforening sagde til Reuters, at omkring 1000 arbejdere var samlet for at demonstrere i det centrale Jakarta i mandags.
Det var regeringens mål med den nye lov at gøre landet mere attraktivt for udenlandske investorer – en plan som skal sætte Indonesiens udvikling tilbage på sporet og bevare ørigets status som tigerunge-økonomi efter følgerne af Covid-19.
Men det vil ske på bekostning af borgernes arbejdstagerrettigheder og de indonesiske regnskove. Noget som under- og middelklassen i Indonesien ikke vil gå på kompromis med, lader det til.
